Eptesicus serotinus
Sydflagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater. Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
På baggrund af kvalitetssikring af artsbestemmelsen af flagermus ved 2014-overvågningen (Elmeros & Søgaard 2017) vurderes registreringerne af sydflagermus i overvågningen 2015 at være pålidelige trods manglende dokumentation. På Bornholm er registreringer af sydflagermus i overvågningen i 2018 dog inkluderet i vurderingerne af artens udbredelse og forekomst i den seneste overvågningsperiode.
I perioden 2012-2018 blev sydflagermus registreret på 151 lokaliteter fordelt på 140 10km-kvadrater (Fig. 1, Tabel 1). Sydflagermus er vidt udbredt og forekommer på de fleste lokaliteter i Jylland i begge biogeografiske regioner, på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Sydflagermus blev registreret på 143 lokaliteter fordelt på 134 10km-kvadrater i perioden 2005-2010 (Søgaard m.fl. 2013) (Tabel 1).
Sydflagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af sydflagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Udbredelsesområdet for sydflagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 50 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen fremgår af tabel 2.
Der er ikke sket ændringer i sydflagermus’ udbredelse fra 2005-2010 til 2012-2018. Siden 2010 synes arten dog at være blevet mere hyppig i det nordvestligste Jylland og i Nordøstsjælland. Ændringerne skyldes formentlig en kombination af en reel fremgang og en mere intensiv overvågning på lokaliteterne. Sydflagermus er forholdsvis nem at registrere med flagermusdetektorer, men den højere overvågningsintensitet øger sandsynligheden for at registrere en art på lokaliteter, hvor den er fåtallig.
Sydflagermus Tabel 2. Udbredelse af sydflagermus i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU).
Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.
Bestandsstørrelsen og -udviklingen for sydflagermus er ukendt. Skønnet ud fra artens forekomst på lokaliteter i perioderne 2005-2010 og 2012-2018 er der ikke sket væsentlige ændringer i sydflagermusbestandens størrelse i den atlantiske region eller i den kontinentale region (Tabel 3).
Sydflagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af sydflagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Arealet af egnede levesteder for sydflagermus er ukendt, da der ikke indsamles overvågningsdata til beregning af det. Arealet af levesteder for arten er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten. Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot et tal der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet (Tabel 4). Det reelle areal af egnede levesteder for sydflagermus inden for et kvadrat er mindre end hele landarealet af kvadratet, men arealet skønnes at være stabilt i begge biogeografiske regioner.
Sydflagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for sydflagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.
Tidligere var arten sjælden i Jylland nord for Limfjorden og i Nordøstsjælland (Baagøe 2007). Mere intensive og længerevarende flagermusundersøgelser underbygger den øgede hyppighed af sydflagermus i Thy som NOVANA-overvågningen indikerer (Elmeros m.fl. 2017, Durinck 2019).
Sydflagermus er vidt udbredt og forekommer på de fleste undersøgte lokaliteter i begge biogeografiske regioner i Jylland og på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i den kontinentale region. Arten synes at være blevet mere hyppig i Nordvestjylland nord for Limfjorden og i Nordøstsjælland i løbet af de seneste årtier.
Den samlede bestandsstørrelse og arealet af levesteder for sydflagermus er ukendt, men de to parametre er formentlige stabile i de fleste landsdele.
Sydflagermus Eptesicus serotinus
Foto: Wikimedia Commons / Mnolf
Sydflagermus Figur 1. Forekomst og udbredelse af sydflagermus i 10km-kvadrater i NOVANA-overvågningen af 192 lokaliteter i 2012-2018. Grønne kvadrater viser 10km-kvadrater med fund af arten, og åbne kvadrater viser undersøgt 10km-kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
