Myotis brandtii
Brandts flagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
Resultaterne fra eftersøgningen i 2015 og enkelte lokaliteter i 2014 er ikke inkluderet i opgørelsen af arternes udbredelse pga. tvivlsomme artsbestemmelser og manglende dokumentation (Elmeros & Søgaard 2017). Derfor er registreringer af flagermus på Bornholm i 2018 inkluderet i resultaterne for den seneste overvågningsperiode. Udbredelsesarealet for perioden 2012-2018 for Brandts flagermus inkluderer resultater fra overvågningen i 2005-2010 fra de lokaliteter, hvorfra der ikke foreligger brugbare resultater fra 2014 og 2015. Vurderingerne af ændringer i udbredelsesareal, bestand og levestedsareal for flagermusene er alene foretaget ud fra de 146 lokaliteter, hvorfra der forelå brugbare resultater fra begge overvågningsperioder.
Brandts flagermus blev registreret på fire lokaliteter på Bornholm fordelt på fire 10km-kvadrater og én lokalitet/ét kvadrat i Sønderjylland i perioden 2012-2018 (Fig. 1, Tabel 1). I perioden 2005-2010 blev Brandts flagermus registreret på tre lokaliteter fordelt på tre 10km-kvadrater på Bornholm (Søgaard m.fl. 2013) (Tabel 1).
Brandts flagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af Brandts flagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 146 lokaliteter/123 10km-kvadrater i 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Udbredelsesområdet for Brandts flagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 50 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af tabel 2.
Brandts flagermus og skægflagermus kan ikke skelnes på deres ekkolokaliseringsskrig, som er den primære registreringsmetode ved overvågningen. Derfor er det nødvendigt at fange flagermusene for at artsbestemme de to arter. I de tilfælde, hvor arterne kun er registreret ved detektorlytning, slås registreringer ved detektorlytning sammen til Brandts /skægflagermus. Ved overvågningen i perioden 2012-2018 blev artskombinationen fundet på 17 lokaliteter, hvoraf de ti lokaliteter er beliggende på Bornholm. Nogle af disse registreringer kan repræsentere forekomster af Brandts flagermus på flere lokaliteter, hvor arten ikke lod sig fange. Fundene af artskombinationen Brandts/skægflagermus uden for Bornholm (to lokaliteter i Jylland i den atlantiske biogeografiske region, tre lokaliteter i Jylland i den kontinentale region og to lokaliteter på Lolland-Falster) formodes alle at repræsentere små bestande af Brandts flagermus, men det bør dokumenteres.
Brandts flagermus er udbredt på Bornholm og findes formentlig spredt flere steder i Jylland i begge biogeografiske regioner og på Lolland Falster. Forekomsten og udbredelsen skønnes at være stabil i den kontinentale biogeografiske region.
Brandts flagermus Tabel 2. Udbredelse af Brandts flagermus i den atlantiske (ATL) og den kontinentale (CON) biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen i perioden og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU). *I dette estimat indgår resultater fra 2005-2010 fra hhv. seks og 40 lokaliteter i ATL og CON.
Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.
Forekomsten af Brandts flagermus på Bornholm synes at være stabil (Tabel 3). De spredte fund af Brandt/skægflagermus i Jylland og på Lolland-Falster repræsenterer formentlig også små, lokale ynglebestande af Brandts flagermus. Ud fra de få registreringer er det ikke muligt at vurdere om der er sket ændringer i bestandenes størrelse, inkl. bestanden på Bornholm.
Brandts flagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af Brandts flagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Arealet af egnede levesteder for Brandts flagermus er ukendt, og der indsamles ikke data til beregning af arealet af egnede levesteder for arten. Arealet af levesteder for Brandts flagermus er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten (Tabel 4). Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot en grov indikator, der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer.
Brandts flagermus findes typisk i områder med ældre, strukturrig blandet skov og løvskov (Baagøe 2007). Det reelle areal af egnede levesteder for Brandts flagermus er mindre end landarealet af 10km-kvadratet med forekomst. De få registreringer af arten giver ikke grundlag for at vurdere udviklingen i arealet af egnede levesteder.
Brandts flagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for Brandts flagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.
Artsparret Brandts/skægflagermus er ligeledes registreret i andre undersøgelser i Østjylland og Sydsjælland (Johansen 2016, Björksten m.fl. 2018).
Et mindre antal Brandts flagermus overvintrer i kalkgruberne i Midtjylland og Himmerland (Baagøe 2007). Arten forekommer fortsat på disse overvintringslokaliteter (HJ Baagøe, pers. medd., M Elmeros, pers. obs.).
Brandts flagermus er udbredt på Bornholm, mens den formentlig forekommer meget spredt i små lokale bestande i Jylland i begge biogeografiske regioner, på Sydsjælland og Lolland-Falster i den kontinentale region. Størrelsen af bestandene af Brandts flagermus er ukendt, men de vurderes alle at være forholdsvis små. Udbredelsen er formentlig stabil på Bornholm og Lolland-Falster.
De få sikre registreringer af Brandts flagermus ved den ekstensive overvågning giver et meget usikkert grundlag at vurdere udbredelse, bestandsstørrelse og areal af levesteder for arten og ændringer i disse parametre ud fra. Forskellene i resultaterne i de to overvågningsperioder kan skyldes tilfældigheder.
Brandts flagermus Myotis brandtii
Foto: Wikimedia Commons
Brandts flagermus Figur 1. Forekomst og udbredelse af Brandts flagermus i 10km-kvadrater i NOVANA-overvågningen på 146 lokaliteter i 2012-2018. Grønne kvadrater viser 10km-kvadrater med fund af arten, og åbne kvadrater viser undersøgte 10km-kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
