Aarhus Universitets segl

Brunflagermus

Nyctalus noctula

Brunflagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater. Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

På baggrund af kvalitetssikring af artsbestemmelsen af flagermus ved 2014-overvågningen (Elmeros & Søgaard 2017) vurderes registreringer af brunflagermus i overvågningen 2015 at være pålidelige trods manglende dokumentation. På Bornholm er registreringer af brunflagermus i overvågningen i 2018 dog inkluderet i vurderingerne af artens udbredelse og forekomst i den seneste overvågningsperiode.

Forekomst og udbredelse

Brunflagermus blev registreret på 121 lokaliteter fordelt på 117 10km-kvadrater i perioden 2012-2018 (Fig. 1, Tabel 1). Brunflagermus er udbredt i det meste af Jylland, på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Den er fortsat sporadisk forekommende i det vestlige Jylland i den atlantiske biogeografiske region.

I perioden 2005-2010 blev brunflagermus registreret på 109 lokalitet fordelt på 110 10km-kvadrater (nogle lokaliteter strækker sig over grænsen mellem to 10km-kvadrater) (Søgaard m.fl. 2013) (Tabel 1).

Brunflagermus Tabel 1Brunflagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af brunflagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 2012-2018. ATL: atlantisk biogeografiske region, CON: kontinental biogeografiske region.

Udbredelsesområdet for brunflagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 80 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen fremgår af tabel 2.

Udbredelsen af brunflagermus er øget nord for Limfjorden i den kontinentale biogeografiske region fra 2005-2010 til 2012-2018. Artens udbredelse i det vestlige Jylland i den atlantiske region er også øget, men arten er fortsat fåtallig, og forekomsten har ikke ændret sig væsentligt.

Brunflagermus er let at registrere med detektorer. Den øgede forekomst og udbredelse af brunflagermus skyldes formentlig en kombination af en reel fremgang for arten og en mere intensiv overvågning på lokaliteterne, som har øget sandsynligheden for at registrere arten på lokaliteter, hvor den er fåtallig.

Brunflagermus Tabel 2Brunflagermus Tabel 2. Udbredelse af brunflagermus i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU), der er nødvendig for at sikre artens overlevelse.

Bestand

Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.

Størrelsen og -udviklingen i ynglebestanden af brunflagermus i Danmark er ukendt. Desuden er det uvist hvor mange brunflagermus, der trækker gennem landet om foråret og efteråret, hvor stor en andel af den skandinaviske bestand de gennemtrækkende flagermus udgør, og om nogle af de skandinaviske flagermus overvintrer i Danmark. Skønnet ud fra artens forekomst på lokaliteter i de to overvågningsperioder i 2005-2010 og 2012-2018 synes der ikke at være sket væsentlige ændringer i brunflagermusbestandens størrelse i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region (Tabel 3).

Brunflagermus Tabel 3Brunflagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af brunflagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).

Levesteder

Arealet af egnede levesteder for brunflagermus er ukendt, da der ikke indsamles overvågningsdata til beregning af det. Arealet af levesteder for arten er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten. Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot et tal der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet (Tabel 4). Det reelle areal af egnede levesteder for brunflagermus inden for et kvadrat er mindre end hele landarealet af kvadratet, men arealet skønnes at være stabilt i begge biogeografiske regioner.

Brunflagermus Tabel 4Brunflagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for brunflagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.

Konklusion

Brunflagermus er vidt udbredt og almindeligt forekommende i alle landsdele i den kontinentale biogeografiske region, mens den er mere sjælden i det vestlige Jylland, i den atlantiske biogeografiske region. Udbredelsen af brunflagermus er steget nord for Limfjorden i den kontinentale biogeografiske region. I det vestlige Jylland i den atlantiske biogeografiske region er udbredelsen også steget, men arten er endnu meget sporadisk forekommende på enkelte overvågningslokaliteter med egnede levesteder i form af ældre løvskov (Baagøe 2007).

Den samlede bestandsstørrelse og arealet af levesteder for brunflagermus er ukendt. Arealet med egnede levesteder formodes at være stabilt i alle landsdele i begge biogeografiske regioner.

Referencer

  • Baagøe HJ 2007. Brunflagermus Nyctalus noctula (Schreber, 1774). I: Baagøe HJ, Jensen TS (red.). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 78-81.
  • Elmeros M, Søgaard B 2017. Kvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014. Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
  • Søgaard B, Wind P, Elmeros M, Bladt J, Mikkelsen P, Wiberg-Larsen P, Johansson LS, Jørgensen AG, Sveegaard S, Teilmann J 2013. Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport nr. 50.
  • Søgaard B, Baagøe HJ 2012. Overvågning af flagermus Chiroptera sp., version 2. Teknisk Anvisning fra Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.