Myotis nattereri
Frynseflagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
Resultaterne fra eftersøgningen i 2015 og enkelte lokaliteter i 2014 er ikke inkluderet i opgørelsen af arternes udbredelse pga. tvivlsomme artsbestemmelser og manglende dokumentation (Elmeros & Søgaard 2017). Derfor er registreringer af flagermus på Bornholm i 2018 inkluderet i resultaterne for den seneste overvågningsperiode. Udbredelsesarealet for perioden 2012-2018 for frynseflagermus inkluderer resultater fra overvågningen i 2005-2010 fra de lokaliteter, hvorfra der ikke foreligger brugbare resultater fra 2014 og 2015. Vurderingerne af ændringer i udbredelsesareal, bestand og levestedsareal for flagermusene er alene foretaget ud fra de 146 lokaliteter, hvorfra der forelå brugbare resultater fra begge overvågningsperioder.
Frynseflagermus blev registreret på 16 lokaliteter på Bornholm fordelt på 13 10km-kvadrater i perioden 2012-2018 (Fig. 1, Tabel 1). I perioden 2005-2010 blev frynseflagermus registreret på ti lokaliteter fordelt på ti 10km-kvadrater på Bornholm, Lolland-Falster og spredt i Jylland (Søgaard m.fl. 2013) (Tabel 1).
Frynseflagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af frynseflagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 146 lokaliteter/123 10km-kvadrater i 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Udbredelsesområdet for frynseflagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af tabel 2.
Frynseflagermus er vidt udbredt på Bornholm, mens den kun er fundet meget spredt på Sjælland og Lolland-Falster og i Nordjylland i den kontinentale biogeografiske region. Frynseflagermus benytter ekkolokaliseringsskrig med en lav intensitet. Følgelig er den svær at registrere med flagermusdetektorer, og den kan være overset på nogle lokaliteter. Det højere antal fund på Bornholm i 2018 skyldes formentlig en mere intensiv registrering på lokaliteterne. Trods de få registreringer vurderes udbredelsen at være stabil i den kontinentale biogeografiske region, mens det ikke er muligt at vurdere udviklingen i den atlantiske region.
Frynseflagermus Tabel 2. Udbredelse af frynseflagermus i den atlantiske (ATL) og den kontinentale (CON) biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen i perioden og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU). *I dette estimat indgår resultater fra 2005-2010 fra hhv. seks og 40 lokaliteter i ATL og CON.
Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.
Frynseflagermus er en forholdsvis stedfast art. De spredte fund repræsenterer formentlig små lokale ynglebestande. Størrelsen af de spredte bestande af frynseflagermus i Danmark er ukendt. Frynseflagermus er fundet på flere lokaliteter i den seneste overvågning end tidligere, primært på Bornholm, hvilket formentlig kan tilskrives en mere intensiv eftersøgning (Tabel 3). Alle bestandene vurderes at være små, men de få registreringer giver et utilstrækkeligt grundlag at vurdere ændringer ud fra.
Frynseflagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af frynseflagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Arealet af egnede levesteder for frynseflagermus er ukendt. Der foreligger ikke data til beregning af arealet af egnede levesteder for frynseflagermus. Arealet af levesteder for arten er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten (Tabel 4). Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot en værdi der kan anvendes som en grov indikator, der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet.
Frynseflagermus findes typisk i områder med ældre strukturrig blandet løvskov (Baagøe 2007). Det reelle areal af egnede levesteder for frynseflagermus er mindre end hele arealet af et 10km-kvadratet med forekomst. Udviklingen i arealet af egnede levesteder for arten kan ikke vurderes ud fra de få registreringer ved den ekstensive overvågning.
Frynseflagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for frynseflagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.
Detaljerede flagermusundersøgelser og indberetninger på citizen science platforme viser, at frynseflagermus har en større udbredelse og hyppighed end man mente tidligere og den ekstensive overvågning indikerer (Baagøe 2007). Fx er arten fundet i Thy, ved Vejle, Sønderborg, flere steder på Fyn og på Sydsjælland og Lolland-Falster (fx Baagøe & Fjederholt 2013, Baagøe m.fl. 2016, Johansen 2016, Björksten m.fl. 2018, L Jacobsen pers. medd., M Christensen pers. medd., www.fugleognatur.dk).
I overvågningsperioden 2012-2018 er et mindre antal overvintrende frynseflagermus observeret regelmæssigt i kalkgruberne i Midtjylland og Himmerland og en iskælder på Fyn (HJ Baagøe pers. medd., L Jacobsen pers. medd., M Elmeros pers. obs.).
Frynseflagermus er udbredt og hyppig på Bornholm, mens den forekommer meget spredt i lokale bestande i Jylland, på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster. De få fund af arten ved overvågningen giver et generelt meget usikkert grundlag at vurdere artens status ud fra. Forskellene i resultaterne i de to overvågningsperioder kan skyldes tilfældigheder.
Forekomsten og udbredelsen vurderes at være stabil i den kontinentale biogeografiske region, mens overvågningen ikke har tilvejebragt information, der muliggør vurdering af udbredelsen i den atlantiske region. Størrelsen af de lokale bestande af frynseflagermus er ukendt, men de vurderes alle at være forholdsvis små. Frynseflagermus er tilknyttet strukturrig blandet løvskov. Arealet af egnede levesteder og udviklingen i artens levesteder kan ikke vurderes ud fra de få registreringer ved den ekstensive overvågning.
Frynseflagermus Myotis nattereri
Foto: Armin Kübelbech / Wikimedia Commons
Frynseflagermus Figur 1. Forekomst og udbredelse af frynseflagermus i 10km-kvadrater i NOVANA-overvågningen på 146 lokaliteter i 2012-2018. Grønne kvadrater viser 10km-kvadrater med fund af arten, og åbne kvadrater viser undersøgt 10km-kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
