Vespertilio murinus
Skimmelflagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
Resultaterne fra eftersøgningen i 2015 og enkelte lokaliteter i 2014 er ikke inkluderet i opgørelsen af arternes udbredelse pga. tvivlsomme artsbestemmelser og manglende dokumentation (Elmeros & Søgaard 2017). Derfor er registreringer af flagermus på Bornholm i 2018 inkluderet i resultaterne for den seneste overvågningsperiode. Udbredelsesarealet for perioden 2012-2018 for skimmelflagermus inkluderer resultater fra overvågningen i 2005-2010 fra de lokaliteter, hvorfra der ikke foreligger brugbare resultater fra 2014 og 2015. Vurderingerne af ændringer i udbredelsesareal, bestand og levestedsareal for flagermusene er alene foretaget ud fra de 146 lokaliteter, hvorfra der forelå brugbare resultater fra begge overvågningsperioder.
Skimmelflagermus blev registeret på 41 lokaliteter, der dækker 38 10km-kvadrater, i perioden 2012-2018 (Fig. 1, Tabel 1). I perioden 2005-2010 blev skimmelflagermus registreret på 41 lokaliteter fordelt på 42 10km-kvadrater (nogle lokaliteter strækker sig over grænsen mellem to 10km-kvadrater) (Søgaard m.fl. 2013) (Tabel 1).
Skimmelflagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af skimmelflagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 146 lokaliteter/123 10km-kvadrater i 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Udbredelsesområdet for skimmelflagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 80 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen fremgår af tabel 2.
Skimmelflagermus er udbredt i begge biogeografiske regioner i Jylland, på Sjælland og Bornholm. Den er hyppig i Nordøstsjælland, mens den er mere spredt forekommende i de øvrige dele af Sjælland og Jylland. Udbredelsen og forekomsten af skimmeflagermus er steget i det vestlige Jylland i den atlantiske biogeografiske region, mens forekomsten og udbredelsen i den kontinentale region er stabil.
Skimmelflagermus Tabel 2. Udbredelse af skimmelflagermus i den atlantiske (ATL) og den kontinentale (CON) biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen i perioden og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU). *I dette estimat indgår i resultater fra 2005-2010 fra hhv. seks og 40 lokaliteter i ATL og CON.
Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.
Bestandsstørrelsen for skimmelflagermus er ukendt. Skønnet ud fra forekomsten er bestanden gået frem i den atlantiske biogeografiske region (Tabel 3). I den kontinentale region skønnes der ikke at være sket væsentlige ændringer i bestandsstørrelse.
Skimmelflagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af skimmelflagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Arealet af egnede levesteder for skimmelflagermus er ukendt, da der ikke indsamles data til beregning af arealet. Arealet af levesteder for arten er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten (Tabel 4). Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot en grov indikator, der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer. Det reelle areal af levesteder for skimmelflagermus inden for et 10km-kvadrat er mindre end hele arealet af kvadratet. I Vestjylland vurderes arealet med levesteder for arten at være steget, mens det formentlig ikke har ændret sig væsentligt i den kontinentale region.
Skimmelflagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for skimmelflagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.
Skimmelflagermus er udbredt og hyppig i Nordøstsjælland og forekommer mere spredt i Jylland, på Sjælland og Bornholm. Udbredelsen og forekomsten af skimmelflagermus er steget i det vestlige Jylland i den atlantiske biogeografiske region, mens forekomsten og udbredelsen i den kontinentale region er stabil.
Bestandsstørrelsen for skimmelflagermus er ukendt, men fremgangen i forekomsten i den atlantiske region afspejler formentlig en fremgang i bestandsstørrelsen.
Arealet af levesteder for skimmelflagermus er ukendt. I den atlantiske region synes arealet med egnede levesteder at være steget, mens det formentlig ikke har ændret sig væsentligt i den kontinentale region.
Skimmelflagermus Vespertilo murinus
Foto: Wikimedia Commons / Magne Flåten
Skimmelflagermus Figur 1. Forekomst og udbredelse af skimmelflagermus i 10km-kvadrater i NOVANA-overvågningen af 146 lokaliteter i 2012-2018. Grønne kvadrater viser 10km-kvadrater med fund af arten, og åbne kvadrater viser undersøgte 10km-kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
