Aarhus Universitets segl

Langøret flagermus

Plecotus auritus

Langøret flagermus blev overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2010 og i 2012-2015 (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Alle flagermusarter overvåges ekstensivt under NOVANA-programmet på 192 lokaliteter, der dækker 169 10km-kvadrater (Søgaard & Baagøe 2012, Søgaard m.fl. 2013). Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

Resultaterne fra eftersøgningen i 2015 og enkelte lokaliteter i 2014 er ikke inkluderet i opgørelsen af arternes udbredelse pga. tvivlsomme artsbestemmelser og manglende dokumentation (Elmeros & Søgaard 2017). Derfor er registreringer af flagermus på Bornholm i 2018 inkluderet i resultaterne for den seneste overvågningsperiode. Udbredelsesarealet for perioden 2012-2018 for langøret flagermus inkluderer resultater fra overvågningen i 2005-2010 fra de lokaliteter, hvorfra der ikke foreligger brugbare resultater fra 2014 og 2015. Vurderingerne af ændringer i udbredelsesareal, bestand og levestedsareal for flagermusene er alene foretaget ud fra de 146 lokaliteter, hvorfra der forelå brugbare resultater fra begge overvågningsperioder.

Forekomst og udbredelse

Langøret flagermus blev registreret på 22 lokaliteter på Bornholm fordelt på 21 10km-kvadrater i perioden 2012-2018 (Fig. 1, Tabel 1). Langøret flagermus blev registreret på 38 lokaliteter fordelt på 41 10km-kvadrater i perioden 2005-2010 (Søgaard m.fl. 2013) (Tabel 1). I den første periode blev arten også fundet spredt i Vest- og Sønderjylland.

Langøret flagermus Tabel 1Langøret flagermus Tabel 1. Antal lokaliteter og andelen af undersøgte 10km-kvadrater med forekomst af langøret flagermus ved den ekstensive overvågning af 192 lokaliteter/169 10km-kvadrater i 2005-2010 og 146 lokaliteter/123 10km-kvadrater i 2012-2018. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.

Udbredelsesområdet for langøret flagermus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af tabel 2.

Langøret flagermus er udbredt på Bornholm og findes derudover spredt flere steder i det østlige Jylland, på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster. Langøret flagermus bruger ekkolokaliseringsskrig med en lav intensitet, når den jager. Derfor er den relativt svær at registrere med flagermusdetektorer, og den kan være overset på nogle overvågningslokaliteter. Forekomsten og udbredelsen er formentlig stabil i den kontinentale biogeografiske region, men de få registreringer giver et dårligt grundlag at vurdere udbredelsen og udviklingen ud fra.

Langøret flagermus Tabel 2Langøret flagermus Tabel 2. Udbredelse af Langøret flagermus i den atlantiske (ATL) og den kontinentale (CON) biogeografiske region ved den ekstensive overvågning i 2005-2010 og 2012-2018, vurdering af udviklingen i perioden og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU). *I dette estimat indgår resultater fra 2005-2010 fra hhv. seks og 40 lokaliteter i ATL og CON.

Bestand

Den ekstensive overvågning af flagermus tilvejebringer ikke data, der giver mulighed for at estimere bestandenes størrelse. Ændringer i forekomsten på 10km-kvadratniveau anvendes derfor som en grov indirekte indikator for ændringer i bestandsstørrelsen for en art: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved bestandstilbagegang kan der dog ske en væsentlig reduktion i bestandsstørrelsen, før der ses en nedgang i udbredelsen eller forekomsten for en art. Det vil især gælde for arter, hvor forekomsten kun overvåges ekstensivt på de mest egnede lokaliteter, hvorfra de må forventes at forsvinde fra sidst, som det er tilfældet med flagermus i NOVANA.

Langøret flagermus er en stationær art. De spredte fund i hele landet repræsenterer formentlig små, lokale ynglebestande. Størrelsen af bestandene af langøret flagermus i Danmark er ukendt. De lokale forekomster af langøret flagermus vurderes at være små, men de få registreringer giver et utilstrækkeligt grundlag at vurdere ændringer ud fra (Tabel 3).

Langøret flagermus Tabel 3Langøret flagermus Tabel 3. Antallet af lokaliteter, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, med forekomst af langøret flagermus, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af forekomsten i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).

Levesteder

Arealet af egnede levesteder for langøret flagermus er ukendt, og der indsamles ikke data til beregning af arealet. Arealet af levesteder for arten er derfor opgjort som landareal af 10km-kvadrater med forekomst af arten (Tabel 4). Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot en værdi der kan anvendes som en grov indikator, der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet.

Langøret flagermus findes typisk i områder med strukturrig blandet skov og i parklandskaber (Baagøe 2007). Det reelle areal af egnede levesteder for arten er mindre end landarealet af et 10km-kvadratet med forekomst. Trods de få registreringer i overvågningen vurderes arealet af levesteder for langøret flagermus at være stabilt i den kontinentale biogeografiske region. Derimod kan status for levesteder og udviklingen i den atlantiske region ikke vurderes.

Langøret flagermus Tabel 4Langøret flagermus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for Langøret flagermus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater, som blev overvåget i både 2005-2010 og 2012-2018, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.

Supplerende oplysninger

Detaljerede flagermusundersøgelser og indberetninger på citizen science platforme viser, at langøret flagermus har en større udbredelse end den ekstensive overvågning indikerer. Fx er arten fundet i Thy, ved Vejle, Sønderborg og flere steder på Fyn (Elmeros m.fl. 2017, Björksten m.fl. 2018, M Christensen pers. medd.).

Konklusion

Langøret flagermus er udbredt på Bornholm og er desuden fundet spredt flere steder i det østlige Jylland, på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster i den kontinentale biogeografiske region. Forekomsten og udbredelsen i den kontinentale region vurderes at være stabil trods de få fund ved overvågningen. Arten forekommer også i det vestlige Jylland i den atlantiske region.

De spredte fund i hele den kontinentale region repræsenterer lokale ynglebestande. Størrelsen af de lokale bestande og udviklingen i dem kan dog ikke vurderes.

Langøret flagermus er tilknyttet strukturrig blandet løvskov. Arealet af levesteder for langøret flagermus er ukendt, men vurderes at være stabilt i den kontinentale biogeografiske region, mens registreringerne af arten i den atlantiske region er for få til at vurdere udbredelsen af levesteder for arten.

Referencer

  • Baagøe HJ 2007. Langøret flagermus Plecotus auritus (Linnaeus, 1758). I: Baagøe HJ, Jensen TS (red.). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 96-99.
  • Björksten E, Delphin P, Esbensen W, Jespersen O, Kromann-Larsen L, Rømer U 2018. Flagermus i Vejle Kommune. Danmarks Naturfredningsforening Vejle & Vejle Kommune.
  • Elmeros M, Møller JD, Baagøe HJ 2017. Bat studies at Wind Turbine Test Centre Østerild, 2011-2014. I: Therkildsen OR, Elmeros M (red.). Second year post-construction monitoring of bats and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport nr. 232.
  • Elmeros M, Søgaard B 2017. Kvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014. Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
  • Søgaard B, Wind P, Elmeros M, Bladt J, Mikkelsen P, Wiberg-Larsen P, Johansson LS, Jørgensen AG, Sveegaard S, Teilmann J 2013. Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport nr. 50.
  • Søgaard B, Baagøe HJ 2012. Overvågning af flagermus Chiroptera sp., version 2. Teknisk Anvisning fra Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.