Levested

Rød glente yngler i åbent mosaiklandskab med spredte lunde, skove og dyrkede områder og stiller først og fremmest krav til uforstyrrethed i yngleområdet. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vesteuropa, inkl. Danmark.

Udbredelse

Rød glente genindvandrede i 1970 og er nu udbredt over hele landet. De største tætheder findes i Øst- og Nordjylland samt Vest- og Nordsjælland. Bestanden steg indledningsvis, men stagnerede omkring 20-30 par. Først fra 2003 begyndte arten igen at tiltage i antal (Nyegaard m.fl. 2014).

Trusler

Menneskelige forstyrrelser i yngleperioden.

Overvågningsmetode

Rød glente er senest overvåget i 2012. Metoden er Intensiv 2, hvor Miljøstyrelsen undersøger sikre og mulige yngleforekomster, som indrapporteres i DOFbasen.

Overvågning af rød glente sker ved kontakt til observatøren af det mulige ynglefund suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden 1.-30. juni (Pihl m.fl. 2012).

Undersøgte lokaliteter

Rød glente blev i 2012 eftersøgt på 76 lokaliteter spredt over hele Danmark, hvoraf der blev registreret ynglende rød glente på de 57.

Overvågningen 2012-2017

Der blev registreret i alt 57 ynglepar af rød glente ved NOVANA-overvågningen i 2012. Arten var udbredt øst for israndslinjen igennem Jylland, men manglede tilsyneladende helt på Bornholm (Fig. 1).

NOVANA-tallet er baseret på udtræk fra Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen), men efterbearbejdede tal fra foreningen viser, at der i 2012 blev registreret 90-134 ynglepar (Nyegaard m.fl. 2014). Dette antal var i 2017 steget til 134-200 ynglepar af rød glente (Lange m.fl. 2018).

Udvikling i antal og udbredelse

Udviklingen i antal i NOVANA-perioden (korttidsudviklingen) har være markant stigende fra 25-35 ynglepar i 2004 til mindst 134-200 par i 2017 (Lange m.fl. 2018). Tendensen i udviklingen siden 1980 (langtidsudviklingen) har ligeledes været tiltagende, idet bestanden blev anslået til 7 par i 1980 (Sørensen 1995). De eksisterende data har dog ikke været tilstrækkelige til en statistisk regressionsanalyse af trenden.

Rød glente har ikke tidligere været overvåget i NOVANA, men baseret på data fra Nyegaard m.fl (2014) har der været en stigning i udbredelsen i NOVANA-perioden. I 2004 ynglede rød glente hovedsageligt i Sydøstjylland og arten har sidenhen bredt sig til især Østjylland, Nordjylland samt Fyn og Sjælland. Mellem 1996 og 2017 er den geografiske udbredelse steget 382% beregnet ud fra DOFs atlasprojekter (Grell 1998, DOF 2018).

Langtidsudviklingen i udbredelse siden 1980 viser ligeledes en markant forøgelse. Ved atlasundersøgelsen i 1971-1974 blev rød glente registreret med få par på Fyn og Sjælland. Den jyske bestand blev først etableret med et par i 1976 og mellem 1977 og 1982 ynglede her 3-5 par.  Mellem 1974 og 2017 har stigningen i udbredelsen været på 8350% (Dybbro 1976, DOF 2018).  

Bestanden af rød glente har været jævnt stigende siden 1970'erne og især efter 2004 er bestanden vokset i antal og udbredelse. Arten er nu udbredt over det meste af landet, og bestanden synes at fortsætte den positive udvikling.

• DOF (2018). Atlas III - Dansk Ornitologisk Forenings fugleatlas 2014-17. dofbasen.dk/atlas/
• Dybbro, T. (1976). De danske ynglefugles udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle 1971-1974. - Dansk Ornitologisk Forening, København.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Lange, P., Christophersen, H & Christensen, J.S. (2018). Fugle i Danmark 2017. Årsrapport fra Rapportgruppen. - Fugleåret 2017 s. 33-128. Dansk Ornitologisk Forening.
• Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
• Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af rød glente som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A112, version 1. 8 s.
• Sørensen, U.G. (1995). Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.