De fem arter af alkefugle overvintrer i varierende antal i de dybere dele af de danske farvande, hvortil de fleste kommer fra yngleområder nord og øst for Danmark (Cramp & Simmons 1983). Langt de fleste alkefugle, der registreres, er alke og lomvier.

Alkefugle er udbredte i Nordsøen og de fleste af de indre danske farvande. De største forekomster registreres i Kattegat.  

Alkefugle overvåges kun i forbindelse med de landsdækkende optællinger af fugle fra fly ved midvinter. Arterne er således ikke overvåget i perioden 2018-2019, men senest på de to landsdækkende optællinger i 2013 og i 2016. 

Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her. 

De registreres hovedsageligt vha. linjetransekttællinger fra fly over de dybere dele af de danske farvande. Identifikation af alkefugle til artsniveau fra fly kræver meget gode observationsforhold, og ofte er det kun fugle tæt på flyveren, der kan identificeres til artsniveau.

Den mest direkte trussel mod alk og lomvie i danske farvande formodes at være bifangster i fiskeredskaber (Zydelis m.fl. 2009, 2013). Arterne er ikke jagtbare, og har deres primære udbredelse uden for områder med intensiv havjagt eller anden trafik af mindre fartøjer, der kan påvirke deres fordeling.

Reproduktionsraterne for både lomvie og alk påvirkes af ændret adgang til føderessourcer i fuglenes yngleområder, primært uden for danske farvande og formodentlig forårsaget af ændrede klimatiske og oceanografiske forhold (OSPAR Intermediate Assessment 2017).

Der blev registreret henholdsvis 876 og 4.236 alkefugle på de to landsdækkende optællinger i 2013 og 2016. Langt hovedparten af de registrerede fugle var alk/lomvier og artsbestemte alke eller lomvier. Tejst registreres kun fåtalligt fra tællinger foretaget fra fly og den overvintrende bestand er noget større end den registrerede. Søkonge og Lunde registreres kun meget sjældent.

Udvikling i antal og udbredelse

Fordelingen i 2016 adskilte sig ikke fra fordelingen i 2008, med hovedparten af fuglene registreret i den østlige del af Kattegat på grænsen til svensk farvand (Figur 1). Der forekom dog alkefugle spredt over det meste af de indre danske farvande. I 2013 var der større forekomster i Aalbæk Bugt. Omkring Bornholm blev der på begge tællinger registreret en del fugle, især i området omkring Ertholmene, hvor både Alk og Lomvie har deres største ynglebestande i Danmark.

• Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i metodeafsnittet).
• Cramp, S. & Simmons, K.E.L. (red.) (1983). Handbook of the birds of Europe the Middle East and North Africa. The birds of the Western Palearctic. Vol. III. Waders to gulls. – Oxford University Press.
• OSPAR Intermediate Assessment (2017). https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/biodiversity-status/marine-birds/marine-bird-breeding-success-failure/
• Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. (2011). Abundance and distribution of selected waterbird species in Danish marine areas. - Report commissioned by Vattenfall A/S. 62 s.
• Žydelis, R., Bellebaum, J., Österblom, H., Vetemaa, M., Schirmeister, B., Stipniece, A., Dagys, M., van Eerden, M. & Garthe, S. (2009). Bycatch in gillnet fisheries – an overlooked threat to waterbird populations. - Biological Conservation 142: 1269-1281.
• Zydelis,R., Small, C. & French, G. (2013). The incidental catch of seabirds in gillnet fisheries: a global review. - Biological Conservation 162: 76-88.