Islandsk ryle yngler i arktiske områder og forekommer i Danmark på træk, hvor arten opholder sig langs lavvandede kyster, ofte hvor der som følge af tidevand eller vind blotlægges vadeflader. Arten søger føde på sandede vadeflader, hvor den især tager små muslinger.

Islandsk ryle kan ses i hele landet i trækperioderne, men langt de største antal optræder i Vadehavet.

To underarter af islandsk ryle optræder i Danmark. Den ene underart C. c. canutus yngler i det centrale Sibirien og overvintrer i Vest- og Sydafrika. Den anden C. c. islandica yngler i højarktisk Canada og Grønland og overvintrer i Vesteuropa inklusive Vadehavet.

I Vadehavet er det i maj hovedsagelig den sibiriske underart (C. c. canutus), der er tilstede, og næsten hele denne bestand raster i Vadehavet i slutningen af maj (Meltofte m.fl. 1994). Nogle kilder vurderer denne underart til at være i tilbagegang, og at bestanden kan være halveret mellem 1980 og 2014 (van Roomen m.fl. 2017, Nagy & Langendoen 2018). Den grønlandske/canadiske bestand (C. c. islandica) vurderes at være mere stabil (van Roomen m.fl. 2017, Nagy & Langendoen 2018).

Der er ikke kendskab til trusler mod arten herhjemme, men muslingefiskeri specielt i Holland har reduceret udbuddet af føde for arten og menes at have påvirket forekomsten af islandsk ryle i den hollandske del af Vadehavet (Ens m.fl. 2004, Kraan m.fl. 2009).  

Islandsk ryle overvåges hvert andet år ved optællinger i maj. Arten blev overvåget i 2018. Islandsk ryle blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2004 og er talt hvert andet år siden da.

Islandsk ryle optælles alene i Vadehavet, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget for to fuglebeskyttelsesområder. Langt den største del af de islandske ryler, der træffes her i landet, opholder sig i Vadehavet (Meltofte 1993).

Optælling af islandsk ryle sker normalt fra flyvemaskine, hvor hele området dækkes ved en såkaldt totaltælling i løbet af få timer. I 2014 lykkedes det ikke at gennemføre en flytælling i Vadehavet i maj, så her blev arten kun talt fra land. For islandsk ryle opnås oftest en bedre dækning af hele Vadehavet, når der tælles fra fly fremfor fra land.

Ved optællingen fra fly i Vadehavet 14. maj 2018 blev der i alt talt 41.666 islandske ryler. Ved optællingen fra land mellem 1. og 9. maj blev der talt i alt 60.804 islandske ryler.

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af islandske ryler optalt i Vadehavet i maj måned ved de fire seneste optællinger (2012-2018) var i gennemsnit 37.336 og maksimalt 43.215 individer (Tabel 1). Dette er væsentligt lavere end antallet optalt i årene 2006-2010, hvor gennemsnittet for de tre tællinger var 126.600.

En nyere opgørelse indikerer, at antallet af rastende islandske ryler i det dansk-tysk-hollandske Vadehav er gået tilbage på lang sigt (1987/88-2016/17), men har været stabil på kort sigt (2007/08-2016/17) (Kleefstra m.fl. 2019). Ifølge samme opgørelse er antallet i den danske del af Vadehavet gået frem på lang sigt, men har været stabilt de senere år. I analyserne er der indgået optællinger fra hele året og ikke kun fra den periode, hvor artens forekomst i Danmark kulminerer.

For sammenlignelighedens skyld er der i Tabel 1 præsenteret resultatet af optællinger udført fra fly, hvor en sådan er udført.

• Se afsnittet om internationale bestandsopgørelser.

• Ens, B.J., Small, A.C, & de Vlas, J. (2004). The effects of shellfish fishery on the ecosystem of the Dutch Wadden Sea and Oosterschelde. - Alterra-rapport 10111; RIVO-rapport C056/04; RIKZ-rapport RKZ/2004.031. Alterra, Wageningen. 212 s.
• Kleefstra, R., Hornman, M., Bregnballe, T., Frikke, J., Günther, K., Hälterlein, B., Körber, P., Ludwig, J., Scheiffarth, G. (2019). Trends of Migratory and Wintering Waterbirds in the Wadden Sea 1987/1988 - 2016/2017. – Wadden Sea Ecosystem No. 39. Common Wadden Sea Secretariat, Joint Monitoring Group of Migratory Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven, Germany.
• Kraan, C., Gils, J., Spaans, B., Dekinga, A., Bijleveld, A.L., van Roomen, M., Kleefstra, R. & Piersma, T.  (2009). Landscape-scale experiment demonstrates that Wadden Sea intertidal flats are used to capacity by molluscivore migrant shorebirds. - Journal of Animal Ecology 78: 1259-1268.
• Meltofte, H. (1993). Vadefugletrækket gennem Danmark. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 87: 1-180.
• Meltofte, H., Blew, J., Frikke, J., Rösner, H.U. & Smit, C.J. (1994). Numbers and distribution of waterbirds in the Wadden Sea. Results and evaluation of 36 simultaneous counts in the Dutch-German-Danish Wadden Sea 1980-1991. - IWRB Publication 34 / Wader Study Group Bull. 74, Special issue.
• van Roomen, M., van Turnhout, C., Blew, J., Koffijberg, K., Nagy, S., Citegetse, G. & Foppen, R. (2017). East Atlantic Flyway. I: Kloepper m.fl. (Red.): Wadden Sea Quality Status Report 2017. - Common Wadden Sea Secretariat, Wilhelmshaven, Germany. Senest opdateret 21.12.2017. Hentet 19.11.2018. qsr.waddensea-worldheritage.org/reports/east-atlantic-flyway.