Ederfuglen yngler næsten udelukkende på småøer nær saltvand. I træk- og vinterperioden forekommer arten talrigt kystnært, hvor den især fouragerer på blåmuslinger. 

Arten yngler kystnært i det meste af Nordeuropa mod syd til Holland. Herhjemme er arten en vidt udbredt ynglefugl, hvor ynglebestanden i perioden 1990-2010 har været relativt stabil omkring 23.000-25.000 ynglepar, med Saltholm som artens vigtigste ynglelokalitet herhjemme (Christensen & Bregnballe 2011). De danske ynglefugle samt trækfugle fra Østersøen overvintrer tillige talrigt i de indre danske farvande og i Vadehavet og kun fåtalligt langs den øvrige del af den jyske vestkyst.

Flyway-bestanden er vurderet til at være på 930.000 fugle, med en stabil eller fluktuerende udvikling (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018).

Ederfugl er udsat for en række påvirkninger, som kan have haft betydning for den negative bestandsudvikling. Arten er jagtbar og et meget vigtigt bytte for danske jægere. Jagtudbyttet er dog faldet konstant siden år 2000 og var i 2016/17 på 27.000 fugle. Historisk set har jagtudbyttet været meget højere og udgjorde i midten af 1990'erne over 100.000 fugle pr. år. Siden 2015 har hunner af ederfugl være fredet.

Et anseligt antal fugle omkommer som bifangst i fiskeredskaber (Degel m.fl. 2010). De nordeuropæiske kolonier har været ramt af sygdommen Pasteurellosis, som især dræbte ynglende hunner (Christensen m.fl. 1997). De store kolonier i Finland er reduceret betragteligt i antal med helt op til 60% fra 1990'erne til 2013 og det formodes at nedgangen primært skyldes prædation fra bl.a. havørn og Amerikansk mink (Öst m.fl. 2018).

Menneskelige forstyrrelser af ederfugle i form af sejlads i mindre fartøjer, f.eks. i forbindelse med fritidsaktiviteter (windsurfere, kite surfere, fiskeri, jag og andre fritidsaktiviteter) kan påvirke bestanden. Fuglene vurderes at være mest følsomme overfor sådanne forstyrrelser i den periode hvor de fælder svingfjer, hvor de ikke er flyvedygtige. Det sker i sensommeren, hvilket falder sammen med øget fritidsrelateret aktivitet i lavvandede områder i de indre danske farvande. Ederfugle i Danmark lever overvejende af blåmuslinger, hvor reducerede koncentrationer af næringsstoffer omkring Danmark kan have ført til reduktioner i fødemængden, samtidig med at varmere klima kan have ført til reduktion i fødekvaliteten. Arten er i øvrigt sårbar over for olieforureninger.

Ederfugl er i perioden overvåget på den landsdækkende optælling fældefugle i 2018 og på de årlige reducerede midvintertællinger. Undersøgelsesområdet for fældefugletællingen kan ses her. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra omkring 50 indekslokaliteter fordelt over hele landet. Arten overvåges desuden på de landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter, hvor de seneste er gennemført i 2013 og 2016. Undersøgelsesområdet for disse kan ses her. 

Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.    

På den landsdækkende fældefugletælling i 2018 blev der registreret 35.010 fugle. Den reelle total er noget højere, da fuglene i de åbne havområder er optalt efter linjetransektmetoden, der kun registrerer et udsnit af fuglene.

Enkelte områder (f.eks. det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet) er både optalt ved totaloptælling fra fly og ved transekttælling fra fly, da de to optællingsmetoder har til hensigt at dække forskellige arter. I den afrapporterede total er der for hvert af disse områder medtaget den højeste samlede total, velvidende at en efterfølgende modellering af data indsamlet som transektdata ender med højere totaler end de optalte antal. Flest fugle blev set fra fly (21.381), men flere af de gode områder beliggende mere kystnært (f.eks. Horsens Fjord) blev i 2018 dækket ved totaloptællinger foretaget fra land.     

I de mere marine områder blev flest fugle registreret i det Sydfynske Øhav, den vestlige del af Smålandsfarvandet og op igennem Storebælt til den sydlige del af Kattegat, Vadehavet og farvandet omkring Læsø (Figur 3). På mere kystnære lokaliteter, hvor der samtidigt også blev foretaget totaloptællinger, blev der registreret mange fugle i Horsens Fjord (3.446), Odense Fjord (3.535) og Roskilde Fjord (2.317).  

På de to seneste landsdækkende midvintertællinger i 2013 og 2016 blev der i alt registreret henholdsvis 155.615 og 168.949 ederfugle  (Figur 2 viser fordelingen i 2016). Arten forekom på begge tællinger almindeligt over hele landet, dog kun fåtalligt i Vestjylland, i den centrale del af Limfjorden og omkring Bornholm. Flest fugle blev registreret i Bælterne, den sydlige og vestlige del af Østersøen, samt kystnært i Aalborg Bugt. Der var ingen nævneværdig forskel i fordelingen mellem de to tællinger.

Udvikling i antal og udbredelse

Det er svært direkte at sammenligne de registrerede totale antal ederfugle på de seneste fældefugletællinger. En efterfølgende modellering af data vil give et mere præcist sammenligningsgrundlag. På de to fældefugletællinger i 2006 og 2012 blev der registreret henholdsvis 28.736 og  24.361 ederfugle (Tabel 1). Totalen fra 2006 førte ved en rumlig modellering til en estimeret total fældebestand på 110.000 fugle (Petersen & Nielsen 2011). I 2018 blev der registreret 9.665 fugle på transekt mod 13.582 i 2012 og 13.239 i 2006. Fordelingen adskiller sig ikke nævneværdigt fra fordelingen på de to seneste landsdækkende fældefugletællinger i 2006 og 2012 (Pihl m.fl. 2013), dog blev der ikke registreret høje antal i Lillebælt i 2018.  

Optællinger foretaget som linjetransekttællinger registrerer et udsnit af de tilstedeværende fugle. På grundlag af ratioer imellem antallet af observerede ederfugle og de modellerede totale antal fra data fra de to landsdækkende midvinteroptællinger fra 2004 og 2008 er der tentativt estimeret midvintertotaler på  503.500-793.500 fugle på tællingen i 2013 og 396.000-592.000 fugle på tællingen i 2016 (Tabel 2).  En specifik modellering af data fra 2013 og 2016 vil give en mere præcis opgørelse af totale antal og tætheder, da forskelle i dækning, fysiske forhold under optællingerne m.v. mellem tællingerne gør at brugen af ratioer fra tidligere tællinger er behæftet med nogen usikkerhed. Data fra midvintertællingen i 2016 vil desuden indgå i en modellering af antal fra hele Østersøen. 

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende midvinter- og fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser. 
• Christensen, T.K. & Bregnballe, T. (2011). Status of the Danish breeding population of Eiders Somateria mollissima 2010. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105: 195-205.
• Degel, H., Petersen, I.K., Holm, T.E. & Kahlert, J. (2010): Fugle som bifangst i garnfiskeriet. Estimat af utilsigtet bifangst af havfugle i garnfiskeriet i området omkring Ærø. – DTU Aqua-rapport nr. 227-2010. 56 pp.
• Ekroos, J., Fox, A.D., Christensen, T.K., Petersen, I.K., Kilpi, M., Jónsson, J.E., Green, M., Laursen, K., Cervencl, A., de Boer, P., Nilsson, L., Meissner, W., Garthe, S. & Öst, M. (2012). Declines amongst breeding Eider Somateria mollissima numbers in the Baltic/Wadden Sea flyway. - Ornis fennica 89:81–90.   
• Noer, H., Clausager, I. & Asferg, T. (1995). The bag of Eider (Somateria molissima) in Denmark 1958-1990. - Danish Review of Game Biology 14 (5): 1-24. 
• Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. (2011). Abundance and distribution of selected waterbird species in Danish marine areas. - Report commissioned by Vattenfall A/S. 62 s.
• Öst, M., Lindén, A., Karell, P., Ramula, S. & Kilpi, M. (2018). To breed or not to breed: drivers of intermittent breeding in a seabird under increasing predation risk and male bias. - Oecologia 188: 129-138.