Fløjlsand er en ret almindelig vintergæst i danske havområder primært i de indre farvande. Arten optræder ofte i de samme områder som sortand.

Fløjlsand yngler i Skandinavien og østpå i det nordlige Rusland. Arten er ikke en dansk ynglefugl, men overvintrer ret almindeligt i danske farvande med de største antal i Aalborg Bugt og Sejerø Bugten.

Den samlede bestand af fløjlsand i Nordvesteuropa blev vurderet til 1 mio. fugle i 1995. Dette antal var faldet til 320.000-550.000 fugle i 2015 (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018). Som for de andre havdykænder er de tidligere bestandsestimater behæftet med en vis usikkerhed og må forventes opdateret, når resultaterne fra optællingen i Østersøen i 2016 er klar.  

Fløjlsand er underlagt en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Der er gennemført en række studier af trusler på sortand og det må formodes at de fleste kan overføres direkte til fløjlsand. Et antal fugle omkommer årligt som bifangst i fiskeredskaber i den sydvestlige del af de indre danske farvande (Degel m.fl. 2010). I den øvrige del af Østersøen vurderes det at antallet af fløjlsænder der omkommer i forbindelse med bifangst som værende højere (Zydelis m.fl. 2013). Renere vand omkring Danmark kan have ført til reduktion i fødemængden, samtidig med at varmere klima kan have ført til reduktion i fødekvaliteten. Arten er i øvrigt sårbar over for olieforureninger.  

Arten blev i 2019 totalt jagtfredet i Danmark.   

Fløjlsand overvåges kun i forbindelse med de landsdækkende optællinger af vandfugle. I perioden 2018-2019 blev der gennemført en landsdækkende optællinger af fældende vandfugle i 2018. Undersøgelsesområdet for den landsdækkende optælling kan ses her. Arten blev senest overvåget ved midvinter på den landsdækkende midvintertælling i 2016.

Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Fløjlsand og sortand ligger ofte i blandede flokke til havs, hvor sortand er den mest talrige. De to arter ligner hinanden meget, hvorfor fløjlsand i nogen grad underregistreres. Kun under optimale observationsbetingelser er det muligt at bestemme de to arter, hvis de forbliver liggende på vandet. På fældefugletællingen, hvor dele af de optalte fugle fælder deres svingfjer og således ikke kan flyve, besværliggøres bestemmelsen således betragteligt. 

Der blev i alt registreret 1.212 fløjlsænder på den landsdækkende fældefugletælling i 2018. Antallet er højere end det registrerede antal i 2006 og 2012 (Tabel 1). Fløjlsænder kan være svære at registrere og identificere fra fly grundet deres store lighed med den mere almindelige sortand, hvorfor de registrerede antal også er afhængige af vejrforhold. Stort set alle fugle blev observeret i Aalborg Bugt (731) og i Sejerø Bugten (317), men der blev også observeret fugle i Løgstør Bredning syd for Bygholmengen (119) og i Nissum Bredning (12). Arten registreres stort set udelukkende fra fly (96%) og de fleste desuden på optællinger foretaget efter linjetransekt-metode (85%). Det totale antal fældende fløjlsænder i Danmark er således noget højere end 1.212 og en modellering af data indsamlet efter linjetransekt-metoden vil give et mere præcis estimat for det totale antal.   

På de to seneste landsdækkende midvintertællinger i 2013 og 2016  blev registreret henholdsvis 6.775 og 3.682 fløjlsænder (Tabel 2). Optællinger foretaget som linjetransekttællinger registrerer et udsnit af de tilstedeværende fugle. Der er hidtil ikke foretaget rumlig modellering af antallet af overvintrende fløjlsænder i de danske farvande, fordi det ikke har været muligt at tilpasse de statistiske modeller ud fra det relativt begrænsede antal af observerede fugle. Det bevirkede, at man ved den forrige Artikel 12 afrapportering til EU kun indsendte det reelt optalte antal fugle på 600 fugle i 2008, uden at tage højde for at dette er et klart underestimat for det reelle antal.

I forbindelse med Artikel 12 afrapporteringen i 2019 blev der i mangel af artspecifikke modeller for fløjlsand benyttet tentative estimater for ratioer imellem antallet af observerede fløjlsænder og totale antal, der baseres på middelværdier fra 2004 og 2008 for henholdsvis sortand (ratio 4) og havlit (ratio 10). De benyttede værdier er afrundede til heltal og repræsenterer henholdsvis mindste og største værdi fra modeller beregnet for havdykænderne (jf. data fra Petersen m.fl. 2006, Petersen & Nielsen 2011). Ved at bruge disse ratioer blev der for vinteren 2013 estimeret et totalt antal af 26.000 til 65.000 fløjlsænder inden for områderne dækket af transekter. For vinteren 2016, hvor der blev optalt betydeligt færre fugle på transekttællingerne, er de tilsvarende estimerede totale antal 9.000 til 23.000. Arten ses i modsætning til sortand kun fåtalligt i Nordsøen og i totaltællingsområderne. Ved tællingen i 2013 indgår således under 200 fugle estimeret fra transekter i Nordsøen og 49 fugle fra totaltælling i ovennævnte estimat. I 2016 blev der optalt 1.187 fløjlsænder ved totaltællinger, især i Isefjorden, hvorfor den skønnede landstotal bliver på 10.000 til 24.000 fugle for dette år.

Udvikling i antal og udbredelse

Det er svært at sammenligne resultaterne fra de landsdækkende tællinger fra før 2004 med de nutidige, fordi størstedelen af fuglene i dag tælles ved brug af linjetransektmetoden, hvor man førhen benyttede totaltællinger af områder, hvor fløjlsænder og andre havdykænder forventedes at forekomme. De større år-til-år variationer i antal vil således både afspejle ændringer i opgørelsesmetode og dækning i kombination med reelle bestandsændringer.  

Antallet af fældende fløjlsænder i Danmark har været støt faldende siden de første flytællinger omkring 1970, hvor det totale antal blev estimeret til 60.000 fugle (Joensen 1973) (Tabel 2). I perioden 1987-1989 blev der optalt mellem 1.540 og 7.606 fældende fløjlsænder i Danmark med de største koncentrationer i Aalborg Bugt (Laursen m.fl. 1997). Det reelle antal fældende fløjlsænder er sandsynligvis noget højere end det registrerede, da arten i høj grad overses i blandede flokke med sortænder og i endnu højere grad i fældningssituationer.  Tidligere var Løgstør Bredning artens vigtigste fældelokalitet i Danmark med op til 16.000 fugle, men oplysninger tyder på at arten forsvandt herfra i 1970’erne og på optællinger fra fly i 1985 og 1986 blev arten overhovedet ikke observeret i Limfjorden (Laursen 1987), men arten blev altså igen observeret i området i 2018.      

Arten forekommer mere talrigt ved midvinter og i forbindelse med Artikel 12 afrapporteringen til EU i 2019 blev det ud fra den landsdækkende midvintertælling i 2016 tentativt estimeret at 10.000-24.000 fløjlsænder overvintrer i Danmark. Antallet varierer en del fra år til år, hvilket formentlig skyldes både årlige udsving i antal, men også at optællingsforhold spiller meget ind på de registrerede antal. Antallet af fløjlsænder registreret på de landsdækkende optællinger i perioden 2000-2008 var meget lavt sammenlignet med tællingerne i 2013 og 2016. Samme udvikling er registreret i Laholmsbukten i Vestsverige (Haas & Nilsson 2018), hvorfor det må formodes, at antallet af fugle er steget. Det er usikkert, om dette måske kan skyldes en omfordeling fra andre overvintringsområder.  

Arten registreres i høj grad i de samme områder som sortand med primære overvintringsområder i Aalborg Bugt, Sejerø Bugten og Isefjord. På de to førstnævnte lokaliteter optælles fuglene efter linjetransektmetoden, hvorfor de totale antal for områderne er betydeligt højere. Isefjord optælles derimod som en totaltælling.

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende midvinter- og fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser. 

• Degel, H., Petersen, I.K., Holm, T.E. & Kahlert, J. (2010). Fugle som bifangst i garnfiskeriet. Estimat af utilsigtet bifangst af havfugle i garnfiskeriet i området omkring Ærø. – DTU Aqua-rapport nr. 227-2010. 56 s.

• Haas, F. & Nilsson, L. 2018. Inventeringar av rastande och övervintrande sjöfåglar, och gäss I Sverige. Årsrapport för 2017/2018. - Biologiska institutionen, Lunds Universitet. 50 s.  
• Zydelis, R., Small, C. & French, G. 2013. The insidental catch of seabirds in gillnet fisheries: A global review. - Biological Conservation 162: 76-88