Canadagås er ikke hjemmehørende i Danmark og det øvrige Europa, men en forvildet bestand der anses som efterkommere af fangenskabsfugle findes i dag over et meste af kontinentet (Tegelström & Sjöberg 1995, Fox m.fl. 2015). Arten optræder på enge og marker med græs, raps, roerester og lign., samt lejlighedsvis ved kysten på ålegræs eller havgræs.

Canadagås yngler fåtalligt i Danmark, men fugle fra ynglebestande i Norge og Sverige er udbredte som vintergæster i Danmark, særligt i den nordlige del af Jylland, på Sjælland og Lolland-Falster. Arten er ikke hjemmehørende i Danmark og det øvrige Europa, hvorfor den aktuelle bestandsstatus i Europa ikke er opgjort af Wetlands International (2020).

Canadagås er en invasiv art, som oprindeligt er hjemmehørende i Nordamerika, men blev udsat med henblik på jagt i bl.a. Storbritannien, Sverige og Norge, hvorfra arten har bredt sig til større dele af Nordeuropa (se fx Fox m.fl. 2015). Da arten er invasiv er den reelt uønsket i den danske natur, hvorfor trusler ikke er vurderet.  

Canadagås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar. Ved midvintertællingen i januar tælles arten på lige fod med de andre gæs som optræder i Danmark. Resultatet af optællingen afrapporteres til Wetlands International, og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af canadagås.

Canadagås optælles især ved målrettede landbaserede totaloptællinger af traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser over hele landet. Disse dækker hovedsageligt engområder og agerjorde i indlandet, men ved midvintertællingerne indgår også fugle observeret ved totaltællinger foretaget fra fly. Som for de øvrige gåsearter gennemføres de landbaserede optællinger som en totaltælling af fugle enten ved udflyvning fra sovepladser eller i fourageringsområderne. Tællingerne udføres af et netværk af optællere på artens kendte rastepladser, og datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.

Ved midvintertællingerne i 2018 og 2019 taltes hhv. 20.049 og 10.100 canadagæs i Danmark (Tabel 1). De største forekomster er som i tidligere år fundet i Vendsyssel og Himmerland samt den nordlige halvdel af Sjælland og Lolland-Falster (Figur 1, Figur 2).

Udvikling i antal og udbredelse

Efter en markant vækst i antallet af canadagæs i perioden 1981-2003, hvor maksforekomsten i 2003 nåede knap 35.000 fugle, har landstotalerne i perioden 2005-2018 ligget nogenlunde stabilt omkring 20.000 fugle (Figur 3). Ved midvintertællingen i 2019 taltes kun 10.100 fugle, hvilket er det laveste antal siden 1990. Hvorvidt dette tal er udtryk for en faldende dansk bestand eller blot årlig variation må afvente flere års data. En del af tilbagegangen kan formentlig relateres til at flere fugle overvintrer i Sverige (Nilsson og Kampe-Persson 2020).

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og gåsetællingerne) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
• Fox, A.D., Heldbjerg, H. & Nyegaard, T. (2015). Invasive alien birds in Denmark. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 109: 193-205
• Nilsson, L & Kampe-Persson, H. (2020).  Changes in numbers of staging and wintering geese in Sweden: 1977/78–2019/20. Wildfowl 70: 107-126.
• Tegelström, H. & Sjöberg, G. (1995). Introduced Swedish Canada geese (Branta canadensis) have low levels of genetic variation as revealed by DNA fingerprinting. Journal of Evolutionary Biology 8: 195-207.