Skarven kan træffes i hav-, kyst- og ferskvandsområder over hele Danmark. Skarver lever udelukkende af fisk, og fødevalget afspejler oftest de lokalt dominerende fiskearter af passende størrelse.

Skarver kan ses året rundt i hele landet. Arten er vidt udbredt som ynglefugl i Danmark (se afsnit om skarv under ynglefugle) såvel som i vore nabolande. Arten er også en talrig trækgæst. Ynglefuglene er af underarten mellemskarv, P. c. sinensis, mens de skarver, der optræder uden for yngletiden udgøres af danske fugle såvel som trækgæster fra Norge (herfra primært tilhørende underarten storskarv, P. c. carbo), Sverige, Tyskland samt øvrige yngleområder omkring Østersøen. 

Skarver optræder i størst antal langs kysterne, men enkeltindivider og mindre flokke ses også i søer og åer. Typisk ses de største koncentrationer i de indre farvande, hvor de fleste ynglekolonier også findes.

Bestanden af underarten sinensis i Nord- og Centraleuropa er senest blevet opgjort til 615.000 fugle og med en stigende-stabil bestandsudvikling, mens bestanden af carbo kun tæller 127.500 fugle og er i tilbagegang (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018).

Der er ikke jagttid på skarven, men det er muligt at få tilladelse til at regulere skarver i Danmark med henblik på at beskytte fiskebestande og fiskeriinteresser (Sørensen & Bregnballe 2016). I medfør af dette nedlægges hvert år nogle tusinde skarver i Danmark (Asferg m.fl. 2016), og desuden reguleres hvert år 10-15 % af rederne i den danske ynglebestand, oftest ved at sprøjte planteolie på æggene, så de ikke klækkes (Sterup & Bregnballe 2020). Herudover er der mange skarver, der drukner i fiskegarn (Bregnballe & Frederiksen 2006), og en del danske skarver reguleres i overvintringsområderne, hvilket især er tilfældet i Frankrig. Disse faktorer er med til at holde bestanden på et lavere niveau, end hvad der ellers ville være tilfældet.  

Skarv er i perioden 2018-2019 overvåget i forbindelse med den landsdækkende fældefugletælling i sommeren 2018 samt ved de årlige, reducerede midvintertællinger. Arten overvåges desuden også på de landsdækkende optællinger ved midvinter, som senest er gennemført i 2013, 2016 og 2020. Resultaterne fra optællingerne i 2020 indgår ikke i nærværende afrapportering.

Undersøgelsesområdet for den landsdækkende optælling af fældefugle kan ses her. Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra op til 100 indekslokaliteter fordelt over hele landet, hvor 72 blev dækket i 2018 og 74 i 2019.  

Arten er optalt ved totaltællinger og transekttællinger foretaget fra fly samt ved optællinger foretaget fra land.

Ved fældefugletællingen i sensommeren 2018 blev der i alt talt 48.171 skarver (Tabel 1). Skarver blev set overalt i landet (Figur 1). De største koncentrationer af skarver blev registreret i de vestjyske fjorde og den vestlige del af Limfjorden, i den nordlige del af Kattegat (bl.a. omkring Læsø og Hirsholmene samt ved Limfjordens østlige munding og langs kysten mellem Mariager Fjord og Gjerrild Nordstrand på Djursland) samt ved Lolland-Falster og Øresund.

I vinteren 2016 blev der ved den landsdækkende optælling registreret 15.345 skarver (Figur 2, Tabel 2). Fordelingen af skarver ved midvintertællingen i 2016 var meget lig fordelingen registreret ved tidligere midvintertællinger. I 2016 blev større koncentrationer registreret i områderne Falster-Sydsjælland, fra Agersø i vest til Knudshoved/Oreby i øst, Norddjurs, Det Sydfynske Øhav og Helnæs Bugt samt Limfjorden. Overvintrende skarver ses normalt kun fåtalligt i Vestjylland, men ved tællingen i januar 2016 blev der registreret 373 skarver i Felsted Kog og 211 skarver i Skjern Enge.

Bestandsindekset blev for 2018 og 2019 estimeret til henholdsvis 396,6 og 268,5 (Figur 3). 

Udvikling i antal og udbredelse

Indekset fra midvintertællingerne (Figur 3) såvel som tallene fra de landsdækkende midvintertællinger (Tabel 2) viser, at antallet af skarver, der overvintrer i de danske farvande, fluktuerer. I årene 1991-2016 svingede antallet optalt ved de landsdækkende midvintertællinger mellem ca. 12.300 og 24.200 skarver (Tabel 2). For nogle af vintrene falder lave tal i indekset fra midvintertællingerne sammen med kolde vintre, fx 2009/10 og 2010/11 (Figur 3).

Det samlede antal registreret ved fældefugletællingerne er langt lavere, end man skulle forvente i betragtning af størrelsen af ynglebestanden i Danmark (senest opgjort til 31.964 par i 2020, Sterup & Bregnballe 2020) og viden om, at skarver fra andre lande begynder at trække til danske farvande allerede i juli-august. De lavere antal talte skarver end forventet tyder på, at en del fugle opholder sig på lokaliteter, der ikke dækkes under optællingerne. Desuden tælles store åbne havområder ved transekttællinger, hvor der ikke er sikkerhed for, at alle de skarver, som raster i stort tal på sandrevler og småøer bliver registreret. Der er i øjeblikket heller ikke udført rumlig modellering ud fra antallet af skarver registreret i transektoptællingsområderne, og dermed er der heller ikke estimeret totale antal for disse områder.

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende og reducerede midvinter- samt fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
• Asferg, T., Clausen, P., Christensen, T.K., Bregnballe, T., Clausen, K.K., Elmeros, M., Fox, A.D., Haugaard, L., Holm, T.E., Laursen, K., Madsen, A.B., Madsen, J., Nielsen, R.D., Sunde, P. & Therkildsen, O.R. (2016). Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 195. 
• Bregnballe, T. & Frederiksen, M. (2006). Net-entrapment of great cormorants Phalacrocorax carbo sinensis in relation to individual age and population size. Wildlife Biology 12(2): 143-150.
• Sterup, J. & Bregnballe, T. (2020). Danmarks ynglebestand af skarver i 2020. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport fra DCE nr. 187. 
• Sørensen, H.L. & Bregnballe, T. (2016). Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020. Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.