Strandhjejle forekommer i Danmark kun på træk. Den opholder sig langs lavvandede kyster, hvor den ved lavvande søger føde på vadeflader.

Rastende strandhjejler kan ses på egnede lokaliteter i hele landet, men langt de største antal optræder i Vadehavet. Arten yngler i det højarktiske Sibirien, og overvintringsområdet omfatter Vesteuropa fra Vadehavet og England i nord til Vestafrika i syd.

Den bestand af strandhjejle, der trækker gennem Vesteuropa, vurderes at have en bestandsstørrelse på 200.000 individer og anses for at være i tilbagegang (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018).

Arten blev jagtfredet i 1982, og der er ikke kendskab til trusler mod arten som trækfugl i Danmark.

Strandhjejle overvåges hvert andet år ved optællinger i august. Arten blev overvåget i 2019. Strandhjejle  blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2005 og er talt hvert andet år siden da.  

Optælling af strandhjejle sker i de fleste år fra flyvemaskine, hvor hele området dækkes ved en såkaldt totaltælling. Alle rastepladser opsøges ved højvande og tælles inden for få timer. I 2005 og 2015 blev optællingerne alene udført fra land.

Strandhjejle optælles kun i Vadehavet, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget for to fuglebeskyttelsesområder. Langt den største del af de strandhjejler, der træffes her i landet, opholder sig i Vadehavet (Meltofte 1981). Regelmæssig overvågning af vandfugle i Vadehavet blev startet i 1980, og der er således en lang tidsserie, som kan bruges til vurdering af artens antalsmæssige udvikling. Imidlertid er optællingerne forbundet med en del usikkerhed. 

I 2019 blev strandhjejle optalt ved en flytælling 13. august, hvor der blev registreret 1.454 individer. Ved en optælling fra land udført i perioden 14.-21. august samme år, blev der talt i alt 4.045 strandhjejler i Vadehavet.

Udvikling i antal og udbredelse

Ved de fem optællinger i perioden 2011-2019 blev der i gennemsnit talt 1.719 fugle, hvilket var ca. 36 % færre end de 2.682 fugle, der i gennemsnit blev talt ved de tre optællinger i 2005-2009. Som tallene fra 2019 illustrerer, kan der være stor forskel på resultatet af en optælling fra fly og fra land. I 2017 blev der fra fly talt 1.157 strandhjejler og fra land 2.516 (landtællingerne udførtes inden for perioden 14.-23. august). Formentlig overses arten i en vis grad ved optællinger fra fly. Strandhjejle forekommer typisk i små flokke, der let kan overses i områder med store koncentrationer af andre arter af vadefugle.

For strandhjejle er der altså store usikkerheder knyttet til de enkelte optællingsresultater. Det vurderes på den baggrund, at det ikke umiddelbart er muligt at afgøre, om der har været en reel nedadgående tendens i artens forekomst i den danske del af Vadehavet.

En nyere opgørelse indikerer, at antallet af rastende strandhjejler i det dansk-tysk-hollandske Vadehav har været stabilt på både lang sigt (1987/88-2016/17) og kort sigt (2007/08-2016/17) (Kleefstra m.fl. 2019). Ifølge samme opgørelse er antallet i den danske del gået frem på lang sigt og har været stabilt på kort sigt. I analyserne er der indgået optællinger fra hele året og ikke kun fra den periode, hvor artens forekomst i Danmark kulminerer.

For sammenlignelighedens skyld er der i Tabel 1 præsenteret resultatet af optællinger udført fra fly, hvor en sådan er udført. Antallet af strandhjejler i Vadehavet er normalt ret stabilt i perioden fra starten af august til slutningen af september (Laursen & Frikke 2013), så mindre år-til-år-forskelle i optællingstidspunkt vurderes ikke at have nævneværdig betydning.

• Se afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
• Kleefstra, R., Hornman, M., Bregnballe, T., Frikke, J., Günther, K., Hälterlein, B., Körber, P., Ludwig, J., Scheiffarth, G. (2019). Trends of Migratory and Wintering Waterbirds in the Wadden Sea 1987/1988 - 2016/2017. – Wadden Sea Ecosystem No. 39. Common Wadden Sea Secretariat, Joint Monitoring Group of Migratory Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven, Germany.
• Laursen, K. & Frikke, J. (2013). Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 107: 1-184.
• Meltofte, H. (1981). Danske rastepladser for vadefugle. - Fredningsstyrelsen, Miljøministeriet. 194 s.