Hvinand træffes almindelige over hele landet uden for yngleperioden. Overvintrende fugle kan træffes langs kysterne dog kun fåtalligt langs den jyske Vestkyst og i de fleste søer.

Hvinand yngler i større og mindre søer i Skandinavien og Østeuropa østover (Scott & Rose 1996). Der findes en lille dansk ynglebestand, men arten overvintrer almindeligt i danske farvande. Den lille danske bestand af hvinænder yngler overvejende på Sjælland (Nyegaard m.fl. 2014).

Den del af bestanden, der overvintrer i Nordvesteuropa, er vurderet til at være på 1,0-1,3 mio. fugle og som værende stabil, måske med en faldende tendens (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018).  

Hvinand er underlagt en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten er jagtbar og et relativt vigtigt bytte for danske jægere. Jagtudbyttet er faldet støt siden det kulminerede omkring 30.000 fugle omkring 1970, og det årlige jagtudbytte har i perioden 2012-2016 ligget på mellem 6.519-9.529 fugle med en fortsat faldende tendens (Vildtudbyttestatistikken).

Desuden omkommer et antal fugle som bifangst i fiskeredskaber (Degel m.fl. 2010). Renere vand omkring Danmark kan have ført til reduktion i fødemængden, samtidig med at varmere klima kan have ført til reduktion i fødekvaliteten.

Hvinand er i perioden 2018-2019 overvåget i forbindelse med den landsdækkende fældefugletælling i sommeren 2018 samt ved de årlige reducerede midvintertællinger. Arten overvåges desuden også på de landsdækkende optællinger ved midvinter, som senest er gennemført i 2013 og 2016 med den næste planlagt til 2020.  I forbindelse med den seneste revision af NOVANA-programmet blev der desuden tilføjet en optælling af arten i Limfjordsområdet, hvor arten topper i antal i november. Denne tælling gennemføres hvert andet år og blev for anden gang gennemført i 2019. 

Undersøgelsesområdet for den landsdækkende optælling af fældefugle kan ses her. Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra op til 100 indekslokaliteter fordelt over hele landet, hvor 72 blev dækket i 2018 og 74 i 2019.  

Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land.  Datagrundlaget suppleres med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.

I sensommeren 2018 blev der registreret 2.341 hvinænder på  på den landsdækkende optælling af fældende vandfugle, hvilket var marginalt flere end på den seneste optælling foretaget i 2012 (Tabel 1). Stigningen skyldes nok i høj grad den bedre dækning af søer og fjorde på tællingen i 2018. Fordelingen adskilte sig ikke fra fordelingen i 2012. Flest fugle blev registreret i Hjarbæk Fjord (910), Lund fjord (370) og Lønnerup Fjord (188), hvilket også var tilfældet i 2012. Det rapporterede antal indeholder formentlig også nogle få ynglefugle, dette dog nok primært fra Nordsjælland.

På de to seneste landsdækkende midvintertællinger i 2013 og 2016 blev der registreret henholdsvis 52.535 og 70.116 hvinænder (Tabel 2). Det registrerede antal i 2016 var noget højere end antallet i 2013, men mere sammenligneligt med tidligere tællinger.  Arten registreres om vinteren over hele landet, men med de største forekomster i Limfjorden ved begge de seneste landsdækkende tællinger. Andre områder med høje antal i 2016 var Ringkøbing Fjord, Mariager Fjord, Horsens Fjord, Roskilde Fjord, Isefjord og farvandet mellem Sjælland og Møn/Falster (Figur 2).

Bestandsindekset blev for 2018 og 2019 estimeret til henholdsvis 90,6 og 92,4, og viser en stabil bestand fra 1987 til 2019 (Figur 3)

I november 2019 blev der gennemført en optælling af arten i Limfjordsområdet, da tidligere tællinger har vist, at arten forekommer i højere antal på dette tidspunkt sammenlignet med ved midvinter. Tællingen dækkede området fra Harboøre i vest til Aalborg i øst, hvor det det centrale område blev optalt fra fly. Agger og Harboøre Tange, Hjarbæk Fjord, Vejlerne, Nibe, Gjøl og Halkær Bredninger, Ulvedybet samt en række søer blev optalt fra land. Der blev i alt optalt 25.193 hvinænder i 2019, hvilket er stort set lig totalen fra 2017 på 25.214 fugle. Flest fugle blev igen registreret i Hjarbæk Fjord (7.277 fugle), selvom antallet på lokaliteten var lidt under antallet i 2017 (10.200 fugle). 58% af de optalte fugle blev registreret indenfor et fuglebeskyttelsesområde, hvor de er på udpegningsgrundlaget. Ud over tællingen, der blev udført om dagen fra land og fly, blev der også foretaget optællinger af overnattende fugle i Vejlerne, Ulvedybet og ved Sønderlem Vig. I de Vestlige Vejler blev der d. 14. november talt 157 hvinænder, der fløj til overnatning i Østerild Fjord. Fuglene trak ind over Arup Dæmningen mellem 14:45 og 16:45, fra Ulvedybet blev der registreret 812 trækkende til overnatning d. 10. november, og på fire overnatningstællinger fra Sønderlem Vig fra tælleperioden blev der registreret mellem 95-864 fugle med flest d. 11. november (864 fugle).

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af fældende hvinænder er faldet siden 1973, hvor bestanden af fældefugle blev estimeret til 12.000-14.000 fugle (Jepsen & Joensen 1973), men antallet synes dog at variere en del med blot 1.425-1.996 fugle registreret i somrene 1987-1989 (Laursen m.fl. 1997) og noget højere antal i to af de seneste tre kortlægninger. Hjarbæk Fjord var også på de første fældefugletællinger foretaget i årene omkring 1970 den vigtigste lokalitet for arten i fældeperioden med op til 4.000 fugle i 1972 (Jepsen & Joensen 1973).

Den overvintrende bestand af hvinænder er meget stabil, både når det bedømmes ud fra de 15 landsdækkende optællinger fra 1968-2016 (Tabel 1) og indeksberegningerne 1987-2019 (Figur 3). 

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende og reducerede midvintertællinger samt fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser. 
• Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144. http://www.dof.dk/images/projekter/truedeynglefugle/dokumenter/DOFT_1_2014.pdf
• Scott, D.A. & Rose, P.M. (1996). An Atlas of Anatidae populations in Africa and Western Eurasia. – Wetlands International Publication No. 41, Wetlands International, Wageningen, The Netherlands. 256 s. https://www.wetlands.org/publications/atlas-of-anatidae-populations-in-africa-and-western-eurasia/