Mergus merganser
Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
Trækfugl | Bilag IIB og Artikel 4.2 udpeget | 16.253 (2016) | 2010-2019: Stabil 1968-2019: Stabil |
Antallet af overvintrende store skalleslugere på den seneste landsdækkende midvintertælling i 2016 var lavere sammenlignet med 2013, men dog på niveau med flere af de foregående tællinger.
Siden de første landsdækkende tællinger i 1968 og indtil nu har antallet af overvintrende fugle varieret mellem 12.100 og 28.200 fugle. Bedømt ud fra disse tællinger samt indeksberegningerne kan bestanden kun bedømmes som værende stabil i Danmark.
Stor skallesluger træffes i yngletiden primært langs kyster i det østdanske og i sydøst Jylland. I vinterhalvåret træffes arten almindeligt over hele landet i større søer, fjorde, nor og laguner.
Arten yngler i større søer, floder og langs kysten i Nordeuropa mod syd til Alperne og videre østover (Scott & Rose 1996). Den danske bestand af stor skallesluger yngler langs kysterne på Als, Sydøstsjælland, Fyn, Møn, Falster og på Bornholm. Bestanden er gået frem fra 34 par i 1998 til 67-74 par i 2012 (Nyegaard m.fl. 2014). Bestandsfremgangen skyldes primært ophængning af redekasser til arten.
Bestanden i Nordvest- og Centraleuropa er vurderet til at være på 177.000-277.000 individer og som værende stabil, muligvis i tilbagegang (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018).
Stor skallesluger er udsat for en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten var jagtbar til og med jagtsæsonen 2013/14 og jagtudbyttet var på 952-1.176 fugle i årene 2012-2013. Omkring 1970, hvor jagten på arten toppede, lå udbyttet på omkring 6.000 fugle per jagtsæson (Vildtudbyttestatistikken).
Utilsigtet bifangst i fiskeredskaber sker sandsynligvis også i nogen grad. De danske ynglefugle har sandsynligvis været begrænset af mangel på redeplaceringsmuligheder, idet opsætning af redekasser på potentielle ynglelokaliteter har haft en gunstig indvirkning på den danske ynglebestand (Nyegaard 2012).
Stor skallesluger er i perioden 2018-2019 overvåget i forbindelse med de årlige reducerede midvintertællinger. Arten overvåges desuden også på de landsdækkende optællinger ved midvinter, som senest er gennemført i 2013 og 2016 med den næste planlagt til 2020.
Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra op til 100 indekslokaliteter fordelt over hele landet, hvor 72 blev dækket i 2018 og 74 i 2019.
Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt, dette dog primært i år med landsdækkende optælling af arten.
På de to seneste landsdækkende midvintertællinger i 2013 og 2016 blev der registreret henholdsvis 22.222 og 16.253 store skalleslugere, hvor antallet i 2013 er det højeste registreret på en landsdækkende midvintertælling siden begyndelsen af 1970'erne (Tabel 1).
Stor skallesluger er en almindelig vintergæst i det meste af landet, men dog ret fåtallig i det sydvestlige Jylland (Figur 1, Figur 2). På den seneste landsdækkende midvintertælling blev flest fugle registreret i Limfjorden og langs kysterne af Sydsjælland og Lolland-Falster. I Nordsjælland, hvor Arresø og Roskilde Fjord traditionelt set er nogle af artens vigtigste overvintringsområder i Danmark, blev der set noget færre fugle i 2016 sammenlignet med i 2013.
Bestandsindekset blev for 2018 og 2019 estimeret til henholdsvis 39,2 og 33,6 og dermed på niveau med de forudgående år (Figur 3).
Set i det lange perspektiv tilbage til 1968 er bestanden af stor skallesluger i Danmark overordnet set stabil (Tabel 1), men med nogle forholdsvis store år-til-år variationer. Det ses også i de årlige indekstal, hvor der var særligt høje antal midt i 1990'erne, mens indeks ellers ligger mellem 30 og 60 i en 33-årig periode (Figur 3).
Den årlige variation skyldes formentlig til dels variation i de respektive vintres hårdhed, men også en regulær forskydning af artens overvintringsområde mod nordøst formentlig som en reaktion på klimaforandringer (Lehikoinen m.fl. 2013). Antallet i Sverige er således steget fra omkring 8.000 overvintrende fugle i 1971 til omkring 35.000 fugle i 2015 (Nilsson & Haas 2016).
Stor skallesluger
Foto: Peter Bundgaard
| År | Antal |
|---|---|
| 1968 | 13.218 |
| 1969 | 15.900 |
| 1970 | 28.200 |
| 1971 | 22.800 |
| 1973 | 23.200 |
| 1987 | 21.600 |
| 1988 | 15.223 |
| 1989 | 12.123 |
| 1991 | 20.644 |
| 1992 | 18.090 |
| 2000 | 13.602 |
| 2004 | 17.461 |
| 2008 | 13.846 |
| 2013 | 22.222 |
| 2016 | 16.253 |
Tabel 1. Antal af stor skallesluger optalt ved de landsdækkende midvintertællinger i perioden 1968 til 2016.
