Lysbuget knortegås træffes i Danmark som træk- og vintergæst i lavvandede områder med undervandsvegetation, på strandenge og i de senere år også på agerjorde i umiddelbar nærhed af de fjorde og enge, de normalt benytter.

Lysbuget knortegås trækker fra yngleområderne i Nordgrønland og Svalbard til Danmark for at overvintre. Mere end halvdelen af bestanden træffes i Danmark om efteråret, hvorefter antallet stiger hen til foråret, hvor hele bestanden findes i Danmark. De lysbugede knortegæs er især udbredt i den nordlige del af Jylland, men mindre flokke findes også regelmæssigt i den sydlige del af Kattegat og den nordlige halvdel af Vadehavet.

Udviklingen i Danmark, der er det vigtigste overvintringsområde for den østatlantiske bestand af lysbugede knortegæs, afspejler at den samlede bestand har været jævnt stigende siden 1970'erne og i 2019/20-sæsonen blev opgjort til 13.800 fugle (Clausen m.fl. 2020). 

Lysbuget knortegås har i højere grad end nogen anden herbivor vandfugleart i Danmark været ramt af reduktioner i udbredelsen af deres foretrukne føde (ålegræs og havgræsser) enten på grund af eutrofiering eller af ukendte årsager. I begyndelsen af 1980'erne var de vigtigste rastepladser henholdsvis i Vadehavet (om efteråret), ved Mariager Fjord (om vinteren) og ved Nissum Fjord (om foråret). På alle tre lokaliteter er der siden sket en markant reduktion i mængderne af ålegræs/havgræsser - i Nissum Fjord og Vadehavet i løbet af 1980'erne (Clausen & Percival 1998, Clausen & Fischer 1994) og i Mariager Fjord efter 2000 (Fælled 2011). Det er sandsynliggjort at dette betyder at gæssene, når de er henvist til fouragering på søsalat eller alternative fourageringsområder på land, går vinteren i møde i dårligere kondition, og at dette kan forstærke allerede kendte effekter af kolde vintre på dødeligheden (Clausen m.fl. 2012).

De lysbugede knortegæs har på trods af dette forhold klaret sig i Danmark ved løbende at kolonisere nye rastepladser, hvilket har betydet at de i dag numerisk vigtigste rastepladser om efteråret og vinteren ligger i den østlige del af Limfjorden og Kattegatkysten fra Stensnæs til Norddjursland og om foråret ved Limfjorden sydvest for Mors (Agerø-området) samt i Nibe-Gjøl Bredninger. I sidstnævnte område var der også en periode med vigende forekomst af bundplanter, hvor gæssene i stedet sås på det tilbageværende ålegræs område ved Egholm. Men der er siden 2012 set en stor fremgang i forekomsten af ålegræs i Nibe-Gjøl området, fulgt af stigende forekomster af herbivore vandfugle (Balsby m.fl. 2017).

Strandenge er vigtige alternative fourageringsområder for knortegæssene, men engene mister deres værdi for gæssene hvis de gror til. Af fire undersøgte fuglebeskyttelsesområder udpeget for lysbuget knortegås var 81 % af strandengsarealet afgræsset i to områder (Agerø-området og Mågerodde), men ved Mariager-Randers fjord var 71 % og ved Nibe-Gjøl området 47 % ugræssede og under tilgroning (Clausen m.fl. 2013). Denne vigtige alternative habitat er også truet af vandstandsstigninger som følge af klimaforandringer. En undersøgelse af alle egnede fourageringsområder i Limfjorden indikerer, at mindst halvdelen og sandsynligvis mere af strandengsarealet vil gå tabt under de undersøgte scenarier for vandstandsstigninger (Clausen & Clausen 2014).

Lysbuget knortegås overvågedes frem til 2016 tre gange årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar, om foråret og i oktober. Ved den nu eneste fortsatte årlige tælling, midvintertællingen i januar, tælles arten på lige fod med de andre gæs som optræder i Danmark. Forårsoptællingen er en national tælling, som har været gennemført regelmæssigt i maj siden 1980'erne og årligt siden 2003. Denne tælling skal i det aktuelle NOVANA program 2017-2021 udføres hvert andet år i april, herunder i 2019. Oktobertællingen var årlig fra 2005-2016, men skal nu udføres hvert andet år, herunder i 2018. Alle optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen for lysbuget knortegås.

Lysbuget knortegås optælles på de traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser i de dele af landet hvor de forekommer årligt, herunder alle fuglebeskyttelsesområder som er udpeget for arten.

Arten optælles især ved målrettede landbaserede totaloptællinger af fjordområder og nærliggende strandenge og agerjorde, men ved de landsdækkende midvintertællinger indgår også fugle observeret ved totaltællinger foretaget fra fly, især fra Limfjorden. Som for de øvrige gåsearter gennemføres de landbaserede optællinger som en totaltælling af fugle på fourageringsområderne. Tællingerne udføres af et netværk af optællere på artens kendte rastepladser. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke  der ikke benyttes årligt.

Lysbuget knortegås var ved den seneste midvintertælling i januar 2019 i lighed med tidligere år langt overvejende udbredt i Limfjorden og langs østkysten af Kattegat fra Stensnæs i Vendsyssel til Norddjursland. Dertil kommer mindre forekomster omkring Harboøre Tange, Agerø, omkring Mols, ved Gyllingnæs og på Nordfyn (Figur 1).

Der blev registreret henholdsvis 9.063 og 5.504 lysbugede knortegæs på midvinteroptællingerne i januar  2018 og 2019, hvor 2018-tallet er det højeste antal der er registreret ved midvinter i perioden fra 1981 til 2019 (Figur 4, Tabel 1). 

I april 2019 blev der optalt 4.985 lysbugede knortegæs, et lavt antal sammenlignet med de forudgående år (Figur 4, Tabel 2). Hovedparten forekom i Nibe-Gjøl Bredninger, omkring Agerø, Harboøre Tange, Venø og Nissum Fjord, og i resten af landet sås kun små antal (Figur 2). 

I oktober 2018 blev der optalt 4.188 lysbugede knortegæs, ligeledes et lavt antal sammenlignet med de forudgående år (Figur 4, Tabel 2). Her blev de fleste optalt i Nibe-Gjøl Bredninger og omkring Egholm (Figur 3). 

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af lysbugede knortegæs ved optællingerne i januar varierer generelt meget med vinterforholdene, med lave antal i kolde vintre som fx årene 1996-1997 og 2010-2011 og højere antal i mildere vintre som fx 2018-2019 (Figur 4), men er set i det lange løb stigende i takt med den generelle bestandsudvikling. 

Ved forårs- og efterårstællingerne har antallene af lysbugede knortegæs været varierende fra år til år, men er overordnet set også  stigende (Tabel 1, Figur 4).

De lavere antal ved de tre tællinger i oktober 2018, januar og april 2019 afspejler ikke de reelle forekomster - snarere at det kan være særdeles svært at optælle især Nibe-Gjøl Bredninger, hvor gæssene indimellem ligger på ålegræs bede langt fra land og i de centrale dele, som kan være svære at tælle pga. varmeflimmer og kraftig sol om foråret, og de ofte mere ugunstige vind- og bølgeforhold om efteråret. I november 2018 blev der talt mindst 5.950 lysbugede knortegæs i Danmark i forbindelse med registreringer af ynglesucces hos gæssene. I midten af maj 2019 blev der foretaget en supplerende tælling, hvor der optaltes 8.225 fugle alene i Nibe-Gjøl og Egholm området. På fem andre lokaliteter i den vestlige Limfjord taltes 955 fugle, så den samlede bestand i måneden var 9.180 fugle, et tal der er mere dækkende for den reelle bestand i Danmark dette forår (DCE upubl. data).

• Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i metodeafsnittet, hhv. optællinger midvinter, maj og oktober).
• Balsby, T.J.S., Clausen, P., Krause-Jensen, D., Carstensen, J. & Madsen, J. (2017). Long-term patterns of eelgrass (Zostera marina) occurrence and associated herbivorous waterbirds in a Danish coastal inlet. – Frontiers in Marine Science 3:285. 
• Clausen, P. & Fischer, K. (1994). Lysbuget Knortegås (Branta bernicla hrota). Forekomst og økologi i Vadehavet. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 88: 9-22. 
• Clausen, P. & Percival, S.M. (1998). Changes in Distribution and Habitat Use of Svalbard Light-Bellied Brent Geese Branta bernicla hrota 1980-95: Driven by Zostera Availability? - Norsk Polarinstitutt Skrifter 200: 245-268. 
• Clausen, K.K., Clausen, P., Fælled, C.C. & Mouritsen, K.N. (2012). Energetic consequences of a major change in habitat use: endangered Brent Geese Branta bernicla hrota losing their main food resource. – Ibis 154: 803-814.
• Clausen, K.K., Stjernholm, M. & Clausen, P. (2013). Grazing management can counteract the impacts of climate change-induced sea level rise on salt marsh-dependent waterbirds. – Journal of Applied Ecology 50: 528-537.
• Clausen, K.K. & Clausen, P. (2014). Forecasting future drowning of coastal waterbird habitats reveals a major conservation concern. - Biological Conservation 171: 177-185. 
• Clausen, P., Pervival, S. & Craggs, A. (2020). Lysbuget knortegås slår alle rekorder. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 114: 115-117.
• Fælled, C.C. (2011). Impacts of habitat loss on a herbivorous waterbird guild in the Danish estuary Mariager Fjord. - Specialeafhandling, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 31 s.