Tajgasædgås træffes i Danmark hovedsageligt på grønne enge, og i stigende udstrækning på høstede marker. Den overnatter fortrinsvis på kystnære kollektive rastepladser.

Tajgasædgås yngler i skovmoser i det nordlige Skandinavien og det nordlige Rusland, og overvintrer i det nordvestlige Europa og Centralasien. Nyere studier indikerer at bestanden bør opfattes som fire delbestande, hvoraf to forekommer i Danmark (Marjakangas m.fl. 2015). Her i landet optræder de to delbestande som træk- og vintergæster i to adskilte områder. Fugle fra den vestlige delbestand forekommer stort set udelukkende i Thy og Hanherred. Fugle fra den centrale delbestand forekommer i størst antal henholdsvis i Nordøstjylland (især i Lille Vildmose og omkring Tjele/Nørreådalen)(se Brandt m.fl. 2017) samt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, hvor den specielt i kolde vintre optræder talrigt. Den vestlige delbestand tæller kun ca. 1400 fugle, mens den centrale delbestand tæller ca. 75.600 fugle (Heldbjerg m.fl. 2020).

Alle jagtbare arter af gæs vurderes at være følsomme overfor forstyrrelser fra jagt, men denne problemstilling er i dag i vidt omfang tilgodeset gennem reservatnetværket (se uddybning under grågås). De i Danmark overvintrende bestande af tajgasædgås påvirkes på flyway-niveau formentlig af både jagt og intensiveret skovbrug (Marjakangas m.fl. 2015). Nye resultater fra Sverige indikerer at jagtfredningen i Finland har haft en positiv effekt på den centrale delbestand (Skyllberg & Nousiainen 2017), og de nylige indskrænkninger i både den rumlige og tidsmæssige jagtudøvelse i Danmark, har formentlig reduceret truslerne betydeligt på nationalt plan (Asferg m.fl. 2016). Der kan dog i nogle af artens danske overvintringsområder forekomme forstyrrelser fra jagt på andre arter (Brandt m.fl. 2017). 

Tajgasædgås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar. Ved midvintertællingen i januar tælles tajgasædgås på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark. Optællingsresultaterne indsendes til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af tajgasædgås.

Tajgasædgås optælles på alle kendte og regelmæssigt benyttede danske rastepladser, hvoraf de vigtigste findes i det sydøstlige Danmark og det nordlige Jylland. 

Tajgasædgås er især registreret ved optællinger foretaget fra land, men enkelte flokke er observeret ved totaltællinger foretaget fra fly. De landbaserede optællinger gennemføres af et netværk af optællere på kendte rastepladser for arten, som en totaltælling af fugle enten ved udflyvning fra sovepladser eller i fourageringsområderne. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.

Ved midvintertællingerne i 2018 og 2019 blev der registreret hhv. 3.304 og 3.891 tajgasædgæs i Danmark (Tabel 1). Omkring 1.800 af disse var indrapporteret uden raceangivelse i et par større flokke i og omkring Lille Vildmose, men antages her at være tajgasædgås, fordi den samlede Nørre Ådal-Lille Vildmose bestand i 2019 var på omkring 2.200 fugle (Nordjyllands Fugle 2020). Dertil kommer hhv. 980 og 2.018 sædgæs der blev indrapporteret uden raceangivelse fra andre dele af landet, hvoraf en ukendt andel sandsynligvis er tajgasædgæs, da nogle af observationerne er gjort i traditionelle rasteområder for denne race. De største forekomster af tajgasædgæs blev i både 2018 og 2019 optalt i traditionelle rasteområder for arten i Sydøstdanmark (Lolland, Falster og Møn), det vestlige Sjælland (Tissø) og det nordlige Jylland (Thy, Lille Vildmose og Nørreådalen, Figur 1, Figur 2).

Udvikling i antal og udbredelse

Selv hvis hovedparten af de ikke-racebestemte sædgæs i 2018 og 2019 er tajgasædgæs, ligger landstotalerne ved januar-tællingerne i disse år lavere end ved tilsvarende tællinger gennem de seneste årtier (Figur 3). I de foregående fire år har januar-totalerne for ligget på et niveau omkring 5.000-7.000 fugle (plus et antal fugle indrapporteret uden raceangivelse), og i 1990'erne og 2000'erne, var der tilbagevendende forekomster på over 10.000 fugle (Figur 3). På flyway-niveau ser den centrale delbestand ud til at være i en positiv udvikling, mens den vestlige delbestand stadig er meget lille (Heldbjerg m.fl. 2020). Fuglenes udbredelse og fordeling i Danmark er temmelig stabil, og de lavere antal skyldes hovedsageligt færre fugle i de traditionelt benyttede områder. En del af forklaringen på det faldende antal overvintrende tajgasædgæs er formentlig de hyppigere lune vintre, hvor underarten er mindst talrig da fuglene i større omfang overvintrer i Sverige (Nilsson & Kampe-Persson 2020).

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og gåsetællingerne) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
• Asferg, T., Clausen, P., Christensen, T.K., Bregnballe, T., Clausen, K.K., Elmeros, M., Fox, A.D., Haugaard, L., Holm, T.E., Laursen, K., Madsen, A.B., Madsen, J., Nielsen, R.D., Sunde, P. & Therkildsen, O.R. (2016). Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 195.
• Brandt, T., Lund, T., Sørensen, D., Sørensen, F., Skyllberg, U., Therkildsen, O.R. & Fox, A.D. (2017). Recent status and changes in abundance of Taiga Bean Geese wintering in NE Jutland. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 111: 138-146.
• Heldbjerg, H., Fox, A. D., Christensen, T. K., Clausen, P., Kampe-Persson, H., Koffijberg, K., Kostiushyn, V., Liljebäck, N., Mitchell, C., Nilsson, L., Rozenfeld, S., Skyllberg, U. & Alhainen, M. 2020.  Taiga Bean Goose Population Status Report 2019-2020.  Report prepared by the AEWA European Goose Management Platform (EGMP) Data Centre. 
• Nordjyllands Fugle (2020). Nordjyllands Fugle 2019. Rapport nr. 56 fra Nordjyllands Fugle. 
• Marjakangas, A., Alhainen, M, Fox, A. D., Heinicke, T., Madsen, J., Nilsson, L. & Rozenfeld, S. (2015). International Single Species Action Plan for the Conservation of the Taiga Bean Goose Anser fabalis fabalis. African-Eurasian Waterbird Agreement Technical Series No. 56.
• Nilsson, L & Kampe-Persson, H. (2020).  Changes in numbers of staging and wintering geese in Sweden: 1977/78–2019/20. Wildfowl 70: 107-126.
• Skyllberg, U. & Nousiainen, I. (2017). Tajgasädgåsen ökar efter år av minskning. Vår Fågelvärld 6: 32-37.