Toppet skallesluger er almindelig i Danmark både som ynglefugl og vintergæst i salt- og brakvandsområder. Uden for yngletiden træffes arten fortrinsvis i lavvandede, beskyttede dele af kyststrækningerne i de indre danske farvande (Petersen & Nielsen 2011).

Arten yngler i større søer, floder og langs kysten i Nordeuropa samt videre østover (Scott & Rose 1996). Den danske bestand af toppet skallesluger yngler langs alle danske kyster undtagen den jyske vestkyst (Grell 1998). 

Den Nordvesteuropæiske bestand er vurderet til at være 70.000-105.000 fugle (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018), et antal der bedømt ud fra de nyeste danske antal vurderes at være for lavt sat.  

Toppet skallesluger er underlagt en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten var jagtbar til og med sæsonen 2013/14, hvor arten blev fredet. Jagtudbyttet var i årene 2012-2013 på 1.118-1.232 fugle (Vildtudbyttestatistikken). Arten omkommer formentlig i nogen grad i fiskeredskaber i Danmark, som også vist fra andre lande (Zydelis m.fl. 2009). I sensommeren, hvor arten fælder svingfjer, er arten sårbar over for forstyrrelser. Den stigende rekreative udnyttelse af vores indre farvande i sensommeren kan således tænkes at have en indflydelse på arten.  

Toppet skallesluger er i perioden 2018-2019 overvåget i forbindelse med den landsdækkende fældefugletælling i sommeren 2018 samt ved de årlige reducerede midvintertællinger. Arten overvåges desuden også på de landsdækkende optællinger ved midvinter, som senest er gennemført i 2013 og 2016 med den næste planlagt til 2020.  I forbindelse med den seneste revision af NOVANA-programmet blev der desuden tilføjet en optælling af arten i Limfjordsområdet, hvor arten topper i antal i november. Denne tælling gennemføres hvert andet år og blev for anden gang gennemført i 2019. 

Undersøgelsesområdet for den landsdækkende optælling af fældefugle kan ses her. Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra op til 100 indekslokaliteter fordelt over hele landet, hvor 72 blev dækket i 2018 og 74 i 2019.  

Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land.  Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt, dette dog primært i år med landsdækkende optælling af arten.

Der blev i sensommeren 2018 i alt registreret 2.814 toppede skalleslugere på den landsdækkende optælling af fældende vandfugle, hvilket er flere end på den seneste optælling foretaget i 2012 (Tabel 1). Fordelingen var stort set lig den fundne på fældefugletællingen i 2012, men på tællingen i 2018 blev der igen registreret fugle ved Læsø og så resulterede den generelt bedre dækning også i flere registrerede fugle spredt i de indre danske farvande (Figur 1). Flest fugle blev registreret i Nissum Bredning (1.093), sydøst for Læsø (425) og ved udmundingen af Randers Fjord (152). Hovedparten (74%) af de registrerede  fugle blev optalt på optællinger foretaget fra fly, hvor især fuglene sydøst for Læsø og i den vestlige del af Limfjorden kan være svære at tælle fra land. Det rapporterede antal indeholder også i nogen grad ynglefugle med årsunger.

Der blev registreret henholdsvis 6.366 og 16.353 toppede skalleslugere i Danmark på de to seneste landsdækkende midvintertællinger i 2013 og 2016 (Tabel 2). I 2016 blev flest fugle registreret i Limfjorden, Hyllekrog/Rødsand, Sydfynske Øhav og i Isefjord (Figur 2). En samlet optælling fra land langs hele den bornholmske kystlinje gav totalt 678 fugle. Toppet skallesluger registreres kun fåtalligt langs den jyske vestkyst og i Vadehavet.

På baggrund af ratio mellem sete/modellerede fugle fra en tidligere landsdækkende optælling i 2008 blev det tentativt estimeret, at der overvintrede 22.000 fugle i 2013 og 49.500 fugle i 2016 (Nielsen m.fl. 2019). En specifik modellering af data fra 2013 og 2016 vil give en mere præcis opgørelse af totale antal og tætheder, da forskelle i dækning, fysiske forhold m.v. mellem tællingerne gør at brugen af ratioer fra tidligere tællinger er behæftet med nogen usikkerhed.

Bestandsindekset blev for 2018 og 2019 estimeret til henholdsvis 46,3 og 123,5. Bortset fra en særligt høj værdi i 1993 er indeks forholdsvists stabilt fra 1987 til 2019 (Figur 3).

I november 2019 blev der for anden gang gennemført en optælling af arten i Limfjordsområdet. Tidligere tællinger har vist, at arten forekommer i højere antal på dette tidspunkt sammenlignet med ved midvinter. Tællingen dækkede området fra Harboøre i vest til Aalborg i øst, hvor det det centrale og vestlige område blev optalt fra fly. Hjarbæk Fjord og Vejlerne blev dækket fra land. Nibe, Gjøl og Halkær Bredninger samt Ulvedybet blev også optalt fra land dog med en knap så god dækning som i 2017, hvorfor antallet af fugle fra overnatningstællingen i Ulvedybet er brugt som total for disse områder.  Der blev i alt registreret 8.809 fugle (Figur 4), hvilket var flere end på tællingen i 2017 (6.243 fugle). Flest fugle blev registreret i Kås Bredning (2063), Nissum Bredning (907) og Dråby Vig (719). Der blev også registreret mange fugle i Dråby Vig (2.060) og Kås Bredning (858) på tællingen i 2017. Fordelingen adskilte sig ikke nævneværdigt fra tællingen i 2017 og det må formodes at fuglene fordeler sig efter føde, men også efter overnatningsområder. På tællingen i 2019 lå mange af de registrerede fugle (>1.600) samlet i nogle få flokke, der kunne være fugle, der allerede var gået til overnatning. Ud over tællingen, der blev udført om dagen fra land og fly, blev der også foretaget en optælling af overnattende fugle i Vejlerne og Ulvedybet. I de Vestlige Vejler blev der d. 14. november talt 1.208 toppet skalleslugere, der fløj til overnatning i Østerild Fjord. Fuglene trak ind over Arup Dæmning mellem 14:45 og 16:45. I Ulvedybet blev der d. 19. november talt 800 fugle flyvende ind til overnatning. 

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af toppede skalleslugere på den landsdækkende fældefugletælling i 2018 var lidt højere end på tællingen i 2012, men fordelingen var stort set den samme. Flokke af fældende toppet skalleslugere kan let overses fra fly, men i 2018 blev der igen set fugle syd for den østlige del af Læsø samt en god koncentration i den vestlige del af Limfjorden. 

Da arten i større omfang end de to andre skalleslugerarter også forekommer på mere åbne havområder er udviklingen fra 1968-2016 svær at bedømme, fordi større andele af bestanden idag optælles med linjetransektmetoden på åbne havområder, hvor der før 2004 stort set udelukkende benyttedes totaltællingsmetode, også på havet hvor toppede skalleslugere og andre dykænder som kan ses på åbne havområder forventedes at forekomme. Bedømt ud fra indeksberegningerne, der baseres på lokaliteter talt med totaltællingsmetoder, enten fra fly eller land, indikerer dog at den overvintrende bestand af toppet skallesluger er forholdsvis stabil fra 1987 til 2019 (Figur 3).  

Fordelingerne ved midvintertællingerne i 2013 og 2016 adskilte sig ikke fra tidligere tællinger, bortset fra forekomsten i Arresø i 2016, der var bemærkelsesværdig, da området er en ferskvandslokalitet. 

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende og reducerede midvintertællinger samt fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.

• Grell, M. B. (1998). Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag.

• Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. (2011). Abundance and distribution of selected waterbird species in Danish marine areas. - Report commissioned by Vattenfall A/S. 62 s.
• Scott, D.A. & Rose, P.M. (1996). An Atlas of Anatidae populations in Africa and Western Eurasia. – Wetlands International Publication No. 41, Wetlands International, Wageningen, The Netherlands. 256 s. https://www.wetlands.org/publications/atlas-of-anatidae-populations-in-africa-and-western-eurasia/
• Zydelis, R., Bellebaum, J., Österblom, H., Vetemaa, M., Schirmeister, B., Stipniece, A., Dagys, M., van Eerden, M. & Garthe, S. (2009). Bycatch in gillnet fisheries – an overlooked threat to waterbird populations. - Biological Conservation 142: 1269–1281.