Den sydlige underart af blåhals, sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula, yngler i Danmark oftest i tilknytning til åer, bække og grøfter med tagrør og gerne grænsende op til marker med raps eller korn. Sydlig blåhals er en trækfugl, som formentlig overvintrer i Vestafrika og Sydvesteuropa (Bønløkke m.fl. 2006).

Sydlig blåhals vendte tilbage som dansk ynglefugl i 1992 efter næsten 100 års fravær. Fra etableringsområdet i Sydvestjylland har fuglene spredt sig til det øvrige Jylland, koncentreret i området langs Vestkysten. Der er desuden registreret ganske få par på Fyn og Sjælland (Nyegaard m.fl. 2014, Vikstrøm & Moshøj 2020).

Væksten i bestanden af ynglende sydlig blåhals i Danmark indikerer, at arten ikke er udsat for trusler i et særligt omfang.

Sydlig blåhals blev i 2012 og 2015 overvåget ekstensivt. Udbredelsen blev opgjort på baggrund af alle observationer i DOFbasen af sydlig blåhals med adfærdskoder, som indikerede yngleaktivitet, såsom redebygning, parringsflugt, territoriehævdelse osv. Endvidere blev alle observationer, som ikke omfattede trækkende eller overflyvende fugle, fra 1. april til 31. juli inddraget (Pihl m.fl. 2012). Der blev i NOVANA-sammenhæng ikke gjort forsøg på at estimere størrelsen af den nationale ynglebestand (Pihl m.fl. 2012).

Efter revideringen af NOVANA-programmet i 2017 er overvågningen ændret, så sydlig blåhals nu overvåges efter NOVANAs Intensiv 1-metode, senest i 2023. Overvågningen foregår kun i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm 2018j). Fra og med 2023 har Miljøstyrelsen benyttet playback i overvågningen af arten (Holm & Balsby 2023i).

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudvikling er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.  

I 2023 blev der i NOVANA registreret 459 ynglepar af sydlig blåhals inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1, Tabel 1). Resultatet fra 2023 ligger markant højere end registreringen fra 2018, hvilket dels kan skyldes en kombination af en voksende bestand,  dels at arten efter 2018 er blevet tilføjet på flere fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag, og dels brug af playback i overvågningen fra og med 2023 (Holm 2023i). Endnu ikke offentliggjorte tal indsamlet af Miljøstyrelsen i 2024 som et supplement til 2023-data viser, at det samlede antal par i de udpegede fuglebeskyttelsesområder er 1143 (MST, Pers. medd.). Ud fra dette tal vurderer vi konservativt landsbestanden til 1.500-2.000 par. Til sammenligning vurderede Laursen (2024) 2023-bestanden til 787 ynglepar ud fra data i DOFbasen (Larsen 2024).

Udvikling i antal og udbredelse

Det første ynglefund efter artens genindvandring blev registreret i 1992, og i atlasperioden 1993-1996 var der 1-3 ynglepar (Grell 1998). I 2004 var bestanden på135 par, voksende til 314 par i 2012 (Nyegaard m.fl. 2014).

Sydlig blåhals har siden 1992 bredt sig fra Vadehavets marskområde, op gennem Jylland og østpå til Nordvestsjælland (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.