Hvidbrystet præstekrave har sine nordligste yngleområder i Danmark, hvor den udelukkende yngler i Vadehavsområdet. Arten var tidligere mere udbredt i Danmark og ynglede lokalt langs kysterne i store dele af landet, men bestanden er gået stærkt tilbage efter 1950 (Thorup & Bregnballe 2021). Næsten hele bestanden yngler på strandene på Rømø og Fanø. Her yngler fuglene i løse kolonier eller solitært, gerne i kanten af nyopståede klitter eller på kortgræssede engarealer nær stranden. Arten er en trækfugl og overvintrer i Vesteuropa og Vestafrika.

Hvidbrystet præstekrave yngler som regel første gang, når den er 1 år gammel. Arten har et fleksibelt ynglesystem, og i Europa er seriel polygami, og især polyandri, hyppigt forekommende. Det ene køn (typisk hunnen) kan forlade ungefamilien og yngle med en ny mage. Arten lægger normalt 3 æg, og fuglene kan lægge om, hvis det første kuld går tabt. Efter en rugetid på 24-27 dage, går de voksne med ungerne i op til en måned (ungeføringsperioden). Hvidbrystet præstekrave lever fortrinsvis af små insekter, krebsdyr, orme og snegle, som især findes i fugtige områder på stranden.

De største trusler mod hvidbrystet præstekrave er tab af æg og unger på grund af prædation, forstyrrelser i yngleområdet, samt oversvømmelser, der skyller æg eller små unger væk.

Arten overvåges årligt i Vadehavet under det trilaterale vadehavsprogram (TMAP), der udgør en del af det danske NOVANA-program. 

Hvidbrystet præstekrave overvåges årligt ved en fuldstændig eftersøgning og optælling af yngleforekomster inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Derfor omfatter overvågningen strandene og de tilstødende strandenge på vadehavsøerne Fanø og Rømø. Overvågningen foretages i perioden 20. maj til 15. juni ved to grundige gennemgange af artens ynglehabitat, idet besøg nr. 1 afsluttes inden den 1. juni (Bregnballe m.fl. 2023c). Overvågningen dækker reelt så godt som alle aktuelt sandsynlige yngleområder for arten i Danmark. Arten er vanskelig at optælle præcist på strandene på Rømø og Fanø, hvor næsten alle landets ynglepar forekommer (Bregnballe & Thorup 2021).

Der blev i NOVANA-/TMAP-overvågningen registreret 143 par hvidbrystet præstekrave i 2023. Det er det højeste antal registrerede antal ynglepar nogensinde i Vadehavet, og det højeste på landsplan, hvor de første forsøg på en opgørelse af landsbestanden resulterede i et estimat på 136 par i 1967-1969 (Dybbro 1970). De 143 par fordelte sig med 101 par på Rømø, 31 par på Fanø og 11 par i Margrethe Kog Syd og Saltvandssøen.

Udvikling i antal og udbredelse

Siden 1995 har hvidbrystet præstekrave ikke været registreret ynglende uden for Vadehavet. Bestanden har varieret en del gennem perioden, men siden 2015 har antallet af ynglepar overordnet været stigende (Fig. 1, Tabel 1). Arten har øjensynligt aldrig været talrig og faldt i antal fra ca. 119-136 par i 1967-1974 til 30-40 par i 1991; tallet fra 1991 vurderes dog til at være et underestimat (Thorup & Bregnballe 2021). I årene mellem 1996 og 2020 svingede antallet af registrerede ynglepar af hvidbrystet præstekrave mellem 34 og 106 par, men i 2021 steg antallet til 112 par og i 2023 var antallet steget yderligere til 143 par. 

I mange år har stort set hele ynglebestanden været koncentreret til Rømø og Fanø, og de i alt 11 par i Margrethe Kog og Saltvandssøen i 2023 er usædvanligt mange uden for vadehavsøerne.

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.