Kongeørn yngler i høje, gamle træer i uforstyrrede områder. Arten kræver åbne områder og omkringliggende skove med et rigeligt udbud af større pattedyr og fugle. De gamle fugle er standfugle, mens ungfuglene strejfer en del omkring.

Kongeørn etablerede sig som dansk ynglefugl i 1997, og i 1999 fik parret for første gang unger på vingerne. Efterfølgende har der ynglet op til fem par i Nordjylland.

Kongeørn er truet af ulovlig efterstræbelse. Så sent som i 2016 blev en af de danske ynglefugle fundet dræbt af skud. Desuden er arten følsom overfor menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Kongeørn er også truet af fragmentering, afvanding og opdyrkning af større sammenhængende naturområder med skove, moser og enge.  

Kongeørn blev i 2012 og 2015 overvåget landsdækkende efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen undersøgte sikre og mulige yngleforekomster, som blev indrapporteret i DOFbasen (Pihl m.fl. 2012). Fra 2017 er denne overvågning blevet årlig og begrænset til de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017, Holm 2022). I NOVANA er kongeørn blevet overvåget siden 2012.

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.  

I 2022 og 2023 blev der registreret henholdsvis 2 og 1 par kongeørne i fuglebeskyttelsesområder udpeget for arten (Figur 1a og 1b). Ved at supplere NOVANA-data med andre datakilder (Christophersen 2024), lander det samlede antal ynglepar i Danmark på sammenlagt 4 i begge år (Figur 2), hvilket betyder, at 25-50 % af bestanden yngler inden for de udpegede områder.

Udvikling i antal og udbredelse

Kongeørn er en ny ynglefugl i Danmark. Det første par fik unger på vingerne i 1999, og mellem 2008 og 2015 lå bestanden på 2-3 par. I 2017 blev der registreret fire ynglepar, og i både 2018 og 2019 5 par (Lange m.fl. 2018, Clausen 2020) og i 2020-21 5 par (Clausen & Christophersen 2021, Christophersen 2022). De danske kongeørne fik mellem 1999 og 2012 i alt 23 unger på vingerne (Nyegaard m.fl. 2014), hvilket dog ikke har resulteret i en spredning af bestanden fra det nordjyske kerneområde. Bestanden har været stigende i 2012-2023 (korttidsudviklingen) fra 3 til 4 par og fra 0 til 4 par siden 1980.

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.