Fjordterne yngler i Danmark i kolonier på småøer og holme beliggende i fjorde og ved kyster eller i søer inde i landet. Fjordterner slår sig gerne ned i havterne- eller hættemågekolonier. Arten er en trækfugl og overvintrer langs Afrikas vestkyst.

Fjordternen forekommer i relativt små kolonier spredt over hele landet, på nær Bornholm. De største bestande har i perioder kunnet findes i Roskilde Fjord, Vadehavet, Limfjorden, det nordlige Kattegat samt omkring Lolland-Falster (Bregnballe & Jørgensen 2013).

De største trusler mod fjordterne i Danmark er formentlig tab af ynglehabitat i form af uforstyrrede småøer, hvortil landrovdyr ikke har adgang, samt nedgang i udbuddet af fødeemner nær kystområdernes potentielle ynglelokaliteter. 

Fjordterne bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. Tidligere var de fleste af overvågningerne landsdækkende, men overvågningen er overgået til kun at omfatte fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Ved de landsdækkende NOVANA-overvågninger blev arten også eftersøgt på de fleste kendte og sandsynlige ynglelokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområderne. I forbindelse med NOVANA-overvågningen skal der som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 20. maj til 5. juni og andet besøg i perioden 6.-30. juni (Bregnballe m.fl. 2023a). At arten eftersøges ved to tidsmæssigt adskilte besøg øger sandsynligheden for registrering af arten i år, hvor fuglenes ynglestart på lokaliteten er forsinket.

Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, eller ved at tælle antallet af voksne fugle. I tilfælde hvor antallet af ynglepar estimeres ud fra antallet af tilstedeværende fugle, gøres dette (som for flere andre arter af kolonirugende kystfugle) ved at multiplicere antallet med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for, at ikke alle fuglene kan forventes at være samlet i kolonien på samme tidspunkt (Hälterlein m.fl. 1995).

I perioden 2018-2023 blev fjordterne i 2019 overvåget i hele landet og i 2021 og 2023 i fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Fjordterne er på udpegningsgrundlaget for en række fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet, undtagen Bornholm. Der sker af og til ændringer i fuglebeskyttelsesområderne og deres udpegningsgrundlag, og derfor kan overvågningsresultaterne fra NOVANA-programmet ikke sammenlignes direkte mellem årene.

Til beregning af bestandsestimater for tidligere år og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder. Dette kan være andre ynglefugleoptællinger eller indtastninger af ynglefugle i DOFbasen. Hvis en lokalitet ikke er blevet talt i det år, hvor landsbestanden ønskes opgjort, er der forsøgt korrigeret for manglende dækning ved at benytte inter- og ekstrapolation på følgende måde. Er arten talt inden for to år før og/eller efter det relevante år, benyttes dette tal (er arten talt i mere end et af disse fire år benyttes det gennemsnitlige antal). Er der ingen optællinger i disse år, benyttes på samme måde tal fra tre år før/efter. Hvis der ikke er gjort forsøg på at tælle arten på den pågældende lokalitet inden for de tre år før og tre år efter det pågældende år, er der ikke gjort yderligere forsøg på at korrigere for manglende dækning. Dermed kommer en sådan lokalitet ikke til at bidrage ved sammentællingen over alle lokaliteter for det pågældende år (svarende til en antagelse om, at arten ikke ynglede på lokaliteten i det pågældende år).

I forbindelse med NOVANA-overvågningen blev der i 2023 registreret i alt 898-903 ynglepar af fjordterne. De største antal ynglende fjordterner blev fundet på lokaliteterne Saltholm (176 par), Tissø syd (132 par), Maribo Søndersø (119 par), Arup Vejle (60 par) og Rejnstrup Holme, Tystrup-Bavelse (50-55 par). Disse fem lokaliteter stod tilsammen for over halvdelen af de optalte ynglepar i NOVANA-overvågningen.

På baggrund af NOVANA-overvågningen og andre optællinger har vi vurderet landsbestanden af fjordterne i 2023 til at være på ca. 1.450 par. Uden for fuglebeskyttelsesområderne med fjordterne på udpegningsgrundlaget var de vigtigste lokaliteter Anholt (161 par) og Tempelkrogsøen ved Holbæk (53 par). Den geografiske fordeling er vist i Figur 1.

Ved den landsdækkende overvågning i 2019 blev der talt 1.222-1.273 par, og i 2021 blev der optalt 873-889 par inden for fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget (Tabel 1). Disse optællinger er omtalt nærmere i tidligere NOVANA-rapporter (Holm m.fl. 2021, Nielsen m.fl. 2023).

Udvikling i antal og udbredelse

I perioden 2006-2023, hvor fjordterne er blevet overvåget i NOVANA-programmet, har bestanden været i fremgang (Tabel 1, T. Bregnballe upubl. data). Særligt efter 2010 er bestanden gået frem. Således blev der ved den landsdækkende overvågning i 2015 registreret 535 par, mens der ved næste landsdækkende overvågning i 2019 blev registreret omkring 1.250 par.

Udviklingen i ynglebestanden af fjordterne i Danmark gennem årene 1970-2012 blev opgjort af Bregnballe & Jørgensen (2013). Ifølge den opgørelse var der i 1970’erne og omkring 1980 cirka 900-1.000 ynglepar af fjordterner i Danmark. I slutningen af 1980’erne blev der registreret næsten 1.500 par, hvorefter ynglebestanden gradvist gik tilbage. I 2006 var bestanden nået ned på ca. 530 par, og for 2010 blev bestanden opgjort til 670 par (Bregnballe & Jørgensen 2013). Mellem 2010 og 2019 er ynglebestanden af fjordterne i Danmark tydeligvis gået markant frem, og i årene 2019-2023 har bestanden talt ca. 1.500 par.

I lighed med flere andre arter af kolonirugende kystfugle vil der forekomme naturlige år-til-år-udsving i antallet af fugle, der forsøger at yngle, og sådanne udsving vil indvirke på det antal ynglepar, der registreres i det enkelte år. Fremgangen i Danmark efter 2010 må delvist være et resultat af indvandring. Forringede yngleforhold i nogle af de vigtigste yngleområder i Holland (K. Koffijberg pers. medd.) kan have medvirket til en øget indvandring til Danmark.

Fjordternens udbredelse i Danmark har primært ændret sig ved, 1) at en større del af bestanden end tidligere nu yngler ved søer frem for på øer langs kysterne, og 2) at arten er gået markant tilbage i Roskilde Fjord som ellers i en længere årrække var det absolut vigtigste yngleområde for arten i Danmark (jf. Bregnballe & Jørgensen 2013). I årene efter 2010 har der været fremgang, både på lokaliteter beliggende ved ferskvandssøer og på lokaliteter ved kysten.

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.