Den sydlige underart af almindelig ryle, engryle Calidris alpina schinzii, yngler i Danmark på våde, kortgræssede strandenge og ynglede også tidligere på ferske enge. Engryler, herunder de danske ynglefugle, er trækfugle, som trækker via Vesteuropa til overvintringspladser i Nordafrika (Bønløkke m.fl. 2006, Thorup m.fl. 2009).

Engryle var tidligere en almindelig, dansk ynglefugl udbredt over hele landet, undtagen Bornholm. I løbet af 1900-tallet er arten gået gradvist tilbage, og engryle forekommer nu blot på enkelte store strandengsområder i Vestdanmark, og i små isolerede forekomster i den øvrige del af landet.

De største trusler mod engryle er tab af ynglehabitat, i form af kortgræssede strandenge. Engryle har ganske specifikke krav til vegetationshøjde, vandfyldte pander og loer til ungernes fouragering, samt fred for forstyrrelser og prædatorer.

Engryle blev i perioden 2004-2010 overvåget hvert tredje år efter Intensiv 1-metoden (Pihl & Kahlert 2004). Efter 2010 er arten blevet overvåget hvert andet år, og med to gennemgange af yngleområderne i stedet for én (Pihl m.fl. 2012k, Holm 2018d, Holm m.fl. 2022). 

Den første gennemgang foregår i perioden 20. maj - 4. juni, og anden gennemgang foregår i perioden 5. - 16. juni. Det anbefales, at der går minimum 7 dage mellem tællingerne. Med de valgte datointervaller sikres, at brushane på lokaliteten kan optælles ved samme gennemgang. Såfremt brushane ikke ønskes overvåget ved samme gennemgang, kan første gennemgang ske fra 5. maj – 19. maj. Overvågningen er formelt kun i fuglebeskyttelsesområder, men dækker reelt alle eksisterende yngleområder for arten (Holm 2022).

Til beregning af bestandsudvikling er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.  

Antallet af ynglende engryler var i 2022 på 72 par i de udpegede fuglebeskyttelsesområder, som også dækker alle kendte lokaliteter for arten (Figur 1, Tabel 1). Tallet er er det laveste, der nogensinde er registreret.

Udvikling i antal og udbredelse

Engryle har været i tilbagegang i Danmark i hele NOVANA-perioden 2004-2022. I 2004 var der 242 par, i 2012 133 par, og i 2022 72 par. Det svarer til en nedgang på 46 % siden 2012 og 70 % siden 2004 (P<0,001) (Pihl m.fl. 2013).

Engryles udbredelse og bestandsudvikling er veldokumenteret ud fra flere målrettede optællinger udført siden 1960'erne, både i forbindelse med DOF's atlasundersøgelser, lokalitetsregistreringer og målrettede engfugletællinger. Thorup (2004, 2018) sammenfatter den overordnede udvikling på tværs af de mange enkeltundersøgelser.  

Under DOF’s lokalitetsregistrering i 1978-1981 blev 457-612 par registreret på ca. 100 lokaliteter (Dybbro 1985). Ved undersøgelsen af ynglefuglenes udbredelse i 1993-1996 blev bestanden opgjort til ca. 450 par (Grell 1998). Med den aktuelle bestand på omkring 72 par, har engryle således været i vedvarende tilbagegang siden 1980 i en størrelsesorden på 84-88 % (P<0,001), en udvikling der også dokumenteres af Thorup (2004, 2018) baseret på flere optællingsperioder.

Engryle har siden 2004 kun forekommet i den vestlige og nordlige del af Jylland, samt uregelmæssigt på ganske få lokaliteter på øerne. Antallet af dækkede lokaliteter i 2004, 2007 og 2011 har varieret, mens udbredelsen har været ret konstant i perioden.

Ved ynglefugleovervågningen i 1970-1974 var engryle udbredt, omend fåtallig, langs de danske kyster, undtagen Bornholm (Dybbro & Jørgensen 1971, Dybbro 1976). I midten af 1990’erne var antallet af lokaliteter, at dømme efter atlasundersøgelsen og lokalitetsregistreringen i 1993-1996, faldet til det halve, men arten fandtes stadig på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster (Grell 1998, se også Thorup 2004). I 2011-15 blev der ikke længere registreret engryler på Fyn og Vestsjælland (Thorup 2018), men de kan være overset på de ganske få tilbageværende potentielle ynglelokaliteter for arten. Mellem Atlas I i 1970'erne og Atlas III i 2014-2017 er udbredelsen faldet fra 150 til 22 positive 5x5 km kvadrater, svarende til en nedgang på 73 % (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.