Hydroprogne caspia
Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
---|---|---|---|---|
Ynglefugl | Bilag I | 115 par (2023) | 2012-2023: Stigende |
Overvågning af ynglende rovterne i NOVANA-programmet blev senest foretaget i 2023, hvor arten blev overvåget i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Der blev her registreret 112 ynglepar. Ved at supplere resultaterne fra NOVANA-overvågningen med andre optællingsdata vurderes landsbestanden i 2023 til at være på 115 par.
Første ynglefund i nyere tid i Danmark blev gjort i 2008, og bestanden har siden været i nærmest konstant vækst. Rovternen lader nu til at være en veletableret dansk ynglefugl, men udbredelsen er begrænset til en lille del af landet. I 2023 var hele bestanden, med undtagelse af 3 par, koncentreret på Saltholm i Øresund og Små Ægholme ved Møn. Begge lokaliteter er beliggende inden for fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.
Rovterne yngler i Danmark på øer og holme langs kysterne og fouragerer i søer og lavvandede kystområder. Arten er en trækfugl og overvintrer primært i Vestafrika.
Rovternens danske ynglelokaliteter ligger alle i de sydøstlige egne af landet (omkring Sjælland, Lolland-Falster-Møn og Fyn). Arten genindvandrede til landet i 2008 efter at have været uddød i en årrække (Nyegaard m.fl. 2014), og arten har siden genindvandringen ynglet hvert år i stigende antal. Rovterne har en begrænset yngleudbredelse i Europa, hvor der kun er ynglebestande omkring Østersøen, Sortehavet og det Kaspiske Hav. Den danske bestand udgør den vestligste del af artens europæiske udbredelsesområde.
I lighed med de øvrige arter af kystrugende terner udgør forstyrrelser, prædation og oversvømmelser trusler mod artens ynglesucces i Danmark. Som for andre arter, der yngler tæt sammen i kolonier, udgør også udbrud af fugleinfluenza en trussel. I 2023 blev et sandsynligt udbrud konstateret på Saltholm, idet flere døde rovterner blev fundet i kolonien efter ynglesæsonen (M.F. Jørgensen pers. medd.).
Rovterne bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. Arten blev første gang overvåget i 2017. Der er udført en enkelt landsdækkende overvågning, men ellers har overvågningen kun omfattet fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Ved den landsdækkende overvågning blev arten også eftersøgt på kendte og potentielle ynglelokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområderne. I forbindelse med NOVANA-overvågningen skal der som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 20. maj til 5. juni og andet besøg i perioden 6.-30. juni (Bregnballe m.fl. 2023a).
I perioden 2018-2023 blev rovterne i 2019 overvåget i hele landet og i 2021 og 2023 i fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Rovterne er på udpegningsgrundlaget for to fuglebeskyttelsesområder, F110 'Saltholm' og F89 'Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor'. Der sker af og til ændringer i fuglebeskyttelsesområderne og deres udpegningsgrundlag, og derfor kan overvågningsresultaterne fra NOVANA-programmet ikke sammenlignes direkte mellem årene.
Til beregning af bestandsestimater for tidligere år og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.
I 2023 blev der i forbindelse med NOVANA-overvågningen i alt registreret 112 ynglepar af rovterne i de to undersøgte fuglebeskyttelsesområder. Disse fordelte sig med 82 par på Saltholm og 30 par på Små Ægholme ved Møn. I forbindelse med andre ynglefugleoptællinger blev der registreret tre ynglepar i Det Sydfynske Øhav (Figur 1).
I 2021 blev der i de samme områder i alt registreret 55 ynglepar af rovterne i Danmark, heraf 44 par på Saltholm og i alt 11 par ved Møn fordelt på flere lokaliteter inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 89 (Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor).
I 2019, hvor overvågningen var landsdækkende, blev der registreret 28-33 par i forbindelse med NOVANA-overvågningen (og yderligere 1 par blev fundet i forbindelse med anden overvågning).
Rovterne genindvandrede som ynglefugl til Danmark i 2008 efter at have været fraværende i en lang årrække (Nyegaard m.fl. 2014). Arten har siden genindvandringen ynglet hvert år, og bestanden har været i næsten konstant stigning. I 2012 var antallet steget til 8 par (Nyegaard m.fl. 2014). I de år, hvor arten er indgået i NOVANA-programmet, er landsbestanden opgjort til hhv. 22 par i 2017 (Nielsen m.fl. 2019), 29-34 par i 2019 (Holm et al. 2021) og 59-60 par i 2021, hvoraf der blev registreret 4-5 ynglepar uden for de områder, der var omfattet af NOVANA-overvågningen (Nyegaard & Jørgensen 2022).
Stigningen i den danske bestand (vurderet ud fra data fra NOVANA-overvågningen suppleret med andre kilder; Figur 2) er statistisk signifikant på både kort sigt (2012-2023) og lang sigt (1980-2023).
Rovternens danske yngleudbredelse omfatter Saltholm i Øresund samt småøer omkring Lolland-Falster-Møn og i Det Sydfynske Øhav. Der er desuden gjort enkelte ynglefund i Roskilde Fjord og ved Nordfyn. Hidtil har størstedelen af den danske bestand ynglet på Saltholm. De seneste år er der desuden opstået en regulær koloni på holmene ved Nyord på Møn. Selv om bestanden er stigende, yngler arten endnu kun på få lokaliteter og i en begrænset del af landet. Arten er under langsom spredning og er endnu ikke (efter genindvandringen) fundet ynglende i Jylland.
Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.
Figur 1. Udbredelse og antal af ynglende rovterne i Danmark 2023. Data stammer fra NOVANA-overvågningen suppleret med øvrige registreringer.
Figur 2. Bestandsudvikling for havterner i perioden 2006-2023. Data stammer fra Miljøstyrelsens NOVANA-overvågning suppleret med data fra andre kilder.
År | Dækning | Antal |
---|---|---|
2017 | Fuglebeskyttelsesomr. | 14 par |
2019 | Hele landet | 28-33 par |
2021 | Fuglebeskyttelsesomr. | 55 par |
2023 | Fuglebeskyttelsesomr. | 112 par |
Tabel 1. Overvågning af rovterne i Danmark, NOVANA 2017-2023. I 2017, 2021 og 2023 er arten kun overvåget inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten var på udpegningsgrundlaget som ynglefugl.