Havterne yngler i Danmark typisk på små, ubeboede øer og holme med sparsom vegetation, men aldrig inde i landet. Arten er en trækfugl og overvintrer omkring Antarktis.

Havternen er Danmarks mest udbredte terneart, og den forekommer i kolonier spredt langs de danske kyster, undtagen på Bornholm.

De største trusler mod havterne i Danmark er tab af ynglehabitat i form af uforstyrrede småøer, hvortil landrovdyr ikke har adgang. I en række yngleområder i Danmark og i det øvrige Europa er arten udsat for forskellige trusselsfaktorer, såsom prædation (fra bl.a. mink og måger), oversvømmelser af reder, forstyrrelser, havforurening og overfiskning (Hagemeijer & Blair 1997).

Havterne bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. Tidligere var de fleste af overvågningerne landsdækkende, men overvågningen er overgået til kun at omfatte fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Ved de landsdækkende NOVANA-overvågninger blev arten også eftersøgt på de fleste kendte og sandsynlige ynglelokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområderne. I forbindelse med NOVANA-overvågningen skal der som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum, idet første besøg skal ligge i perioden 20. maj til 5. juni og andet besøg i perioden 6.-30. juni (Bregnballe m.fl. 2023a). Når arten eftersøges ved to tidsmæssigt adskilte besøg øges sandsynligheden for registrering af arten i år, hvor fuglenes ynglestart på lokaliteten er forsinket.

Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, eller ved at tælle antallet af voksne fugle. I tilfælde hvor antallet af ynglepar estimeres ud fra antallet af tilstedeværende fugle, gøres dette (som for flere andre arter af kolonirugende kystfugle) ved at multiplicere antallet med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for, at ikke alle fuglene kan forventes at være samlet i kolonien på samme tidspunkt (Hälterlein m.fl. 1995).

I perioden 2018-2023 blev havterne i 2019 overvåget i hele landet og i 2021 og 2023 i fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Havterne er på udpegningsgrundlaget for en række fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet undtagen Bornholm. Der sker af og til ændringer i fuglebeskyttelsesområderne og deres udpegningsgrundlag, og derfor kan overvågningsresultaterne fra NOVANA-programmet ikke sammenlignes direkte mellem årene.

Til beregning af bestandsestimater for tidligere år og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder. Dette kan være andre ynglefugleoptællinger eller indtastninger af ynglefugle i DOFbasen. Hvis en lokalitet ikke er blevet talt i det år, hvor landsbestanden ønskes opgjort, er der forsøgt korrigeret for manglende dækning ved at benytte inter- og ekstrapolation på følgende måde. Er arten talt inden for to år før og/eller efter det relevante år, benyttes dette tal (er arten talt i mere end et af disse fire år benyttes det gennemsnitlige antal). Er der ingen optællinger i disse år, benyttes på samme måde tal fra tre år før/efter. Hvis der ikke er gjort forsøg på at tælle arten på den pågældende lokalitet inden for de tre år før og tre år efter det pågældende år, er der ikke gjort yderligere forsøg på at korrigere for manglende dækning. Dermed kommer en sådan lokalitet ikke til at bidrage ved sammentællingen over alle lokaliteter for det pågældende år (svarende til en antagelse om, at arten ikke ynglede på lokaliteten i det pågældende år).

I forbindelse med NOVANA-overvågningen blev der i 2023 registreret i alt 1.646-1.654 ynglepar af havterne. De største antal ynglende havterner blev fundet på lokaliteterne Als Odde ud for Mariager Fjord (307 par), Agger Tange (115 par), Saltholm (105 par), Små Ægholme ved Møn (89 par), Koresand ved Mandø (86 par), Hou Røn (77 par), Kystlagunen ved Gyldensteen (61 par), Suderø ved Falster (60 par), Yderste Holm ved Samsø (53 par) og Rødsand (52 par).

Ved den landsdækkende overvågning i 2019 blev talt 2.411-2.469 par, og i 2021 blev der optalt 1.719-1.783 par inden for fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget (Tabel 1). Disse optællinger er omtalt nærmere i tidligere NOVANA-rapporter (Holm m.fl. 2021, Nielsen m.fl. 2023).

På baggrund af NOVANA-overvågningen og andre optællinger har vi vurderet landsbestanden af havterne i 2023 til at være på ca. 2.150 par. Den geografiske fordeling er vist i Figur 1.

Udvikling i antal og udbredelse

I perioden 2006-2023, hvor havterne er blevet overvåget i NOVANA-programmet, har bestanden været i tilbagegang (Tabel 1). På grund af varierende dækningsgrad kan NOVANA-resultaterne ikke sammenlignes direkte mellem årene, men resultaterne tyder på mere end en halvering af den danske havternebestand mellem 2006 og 2023.

Ifølge nye opgørelser over udviklingen i den danske ynglebestand af havterne (Bregnballe m.fl. in prep.), hvor der er gjort forsøg på at korrigere for, at ikke alle relevante lokaliteter er blevet talt op i alle år, svingede yngleantallet mellem ca. 8.000 og 10.000 par i perioden fra begyndelsen af 1970’erne til midten af 1990’erne, hvorefter bestanden har været i tilbagegang. Ud fra disse opgørelser er bestanden i NOVANA-perioden faldet fra omkring 6.000 ynglepar i 2006 til omkring 4.000 par i 2012. Herefter var bestanden stabil frem til 2017, hvorefter den igen er gået tilbage.

Bestandstilbagegangen (vurderet ud fra NOVANA-data suppleret med andre kilder) er statistisk signifikant, både for perioden siden 1980 og siden 2012.

I lighed med flere andre arter af kolonirugende kystfugle vil der forekomme naturlige år-til-år-udsving i antallet af fugle, der forsøger at yngle, og sådanne udsving vil indvirke på det antal ynglepar, der registreres i det enkelte år.

Havterne er fortsat forholdsvis vidt udbredt som ynglefugl langs kysterne i det meste af landet, med undtagelse af Bornholm (Figur 1). Dansk Ornitologisk Forenings atlasprojekter har vist et fortsat fald i antallet af kvadrater med ynglende havterne fra 1970'erne og frem til seneste atlasprojekt i 2014-17 (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.