Stor hornugle yngler i Danmark typisk i råstofgrave eller skove. Reden placeres ofte på jorden, men arten anvender også gamle rovfugle- eller hejrereder eller kan yngle i bygninger (Nyegaard m.fl. 2014). Fouragering kan foregå i mange typer af biotoper, hvor en række større dyr og fugle står på menuen. De gamle fugle er standfugle, mens de unge strejfer en del omkring (Bønløkke m.fl. 2006).

Stor hornugle vendte tilbage som dansk ynglefugl i 1984 efter et storstilet udsætningsprojekt i Tyskland og fik hurtigt etableret en bestand i Jylland (Frikke & Tofft 1997, Nyegaard m.fl. 2014). Arten yngler fortsat i Jylland, og ser nu ud til at have fået fodfæste på Fyn.

Stor hornugle kan påvirkes negativt på ynglepladserne af menneskelige forstyrrelser.

I NOVANA er stor hornugle blevet overvåget siden 2012. Arten blev i 2012 og 2015 overvåget ekstensivt, dvs. udbredelsen blev opgjort på baggrund af alle observationer i DOFbasen af stor hornugle. Der blev i NOVANA-sammenhæng ikke gjort forsøg på at estimere størrelsen af den nationale ynglebestand, og ingen specifikke lokaliteter blev nærmere undersøgt (Pihl m.fl. 2012).

Stor hornugle er siden 2018 blevet overvåget efter Intensiv 1-metoden. Overvågning af arten gennemføres af Miljøstyrelsen ved lytning efter de territoriehævdende hanners dybe tuden i skumringen omkring solnedgang på stille, klare aftener, gerne med månelys, i perioden 15. februar til 15. marts. Overvågningen sker hvert 2. år og er begrænset til de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017h, Holm 2022e).

Til beregning af bestandsestimater (Figur 1) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder. Specifikt for 2022 er der suppleret med data fra DOFbasen og foretaget en databaseret beregning af antal ynglende stor hornugle for de områder, der ikke er dækket af NOVANA-overvågningen (Holm m.fl. in prep.). Til vurdering af bestandsudviklingen er der kun benyttet eksterne data (Figur 2).

Der blev i 2022 registreret 6 par stor hornugle i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1, tabel 1). Ved at sammenstille NOVANA-data og DOFbase-data summeres landsbestanden op til 204 i 2022 (Figur 1). Tallet understøttes af endnu ikke offentliggjorte tal indsamlet af Miljøstyrelsen i 2024, som konservativt vurderer bestanden til minimum 200+ ynglepar (Stefan Skaarup Lund, MST, Pers. medd.). Tallet er langt større end tidligere vurderinger af landsbestanden, eksempelvis vurderer DOF's uglegruppe bestanden til 130-150 ynglepar i 2021 (Laursen 2024, Dickmann 2022).

Udvikling i antal og udbredelse

Stor hornugle genindvandrede som ynglefugl i Danmark i 1984 efter ca. 100 års fravær. Arten bredte sig fra Slesvig-Holsten, hvor man i 1980 påbegyndte et genudsætningsprojekt. Herfra bredte stor hornugle hurtigt til hele Jylland. I 1991 var der fire lokaliteter med territoriehævdende fugle, og i 1996 var der 10-12 ynglepar  (Frikke & Tofft 1997, Grell 1998). I 1998 var der 23-24 par (Nyegaard m.fl. 2014). I 2018 vurderedes bestanden at være på 70 par (Fredshavn m.fl. 2019, Vikstrøm og Moshøj 2020) og har således på både kort siden 2012, og lang sigt siden 1984 været stigende (P<0,001).

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.