Hvid stork har siden 2011 ynglet årligt i Danmark (Figur 2). Arten yngler typisk på opsatte redeplatforme tæt ved udstrakte våde enge med gode fødemuligheder. Arten er trækfugl, som uden for yngleperioden trækker til det sydlige Afrika eller Sydeuropa.

Hvid stork var tidligere en almindelig ynglefugl i Danmark, og bestanden er blevet anslået til ca. 4.000 par omkring år 1900 (Thellesen 2020). Efterfølgende er arten gået markant tilbage, og den oprindelige bestand blev erklæret uddød i 2008 af Dansk Ornitologisk Forening. Efterfølgende begyndte arten at yngle på Sjælland som følge af et svensk udsætningsprojekt, som i 2019 havde resulteret i 74 storkepar i Skåne (Nyegård m.fl. 2014; Lange 2020). I 2023 blev der registreret 10 storkepar (Skov 2024), hvilket er det største antal i mere end 30 år (Grell 1998, Lange 2021, Lange 2022).

De største trusler for hvid stork er afvanding og opdyrkning af moser og enge, da arten er afhængig af våde områder til fouragering i nærheden af reden. Hertil kommer at storke kolliderer med højspændingsledninger og er udsatte for jagt og tørke på overvintringspladserne i Afrika.

Hvid stork overvåges i NOVANA årligt efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen verificerer sikre og mulige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen. I NOVANA er hvid stork blevet overvåget siden 2012.

I perioden 2012-2016 var overvågningen landsdækkende (Pihl m.fl. 2012b), men fra 2017 er hvid stork kun blevet overvåget i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017, Holm 2022).

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.

I perioden 2012-2019 blev der i NOVANA-overvågningen årligt registreret 2-3 par hvid stork. De fleste år ynglede et par ved Smedager i Sydjylland og et par ved Gundsølille på Sjælland (se fx Holm m.fl. 2015a, Holm m.fl. 2016, Holm m.fl. 2021). I 2020 og 2021, hvor hvid stork i NOVANA alene blev overvåget i udpegede fuglebeskyttelsesområder, blev der ikke registreret ynglepar i NOVANA-overvågningen. I 2022 og 2023 blev der set henholdsvis 1 og 0 ynglepar i udpegede områder (Tabel 1).

Ved at supplere NOVANA-data med andre datakilder blev der i 2022 registreret 9 ynglepar og i 2023 10 ynglepar. Hvid stork yngler dermed kun fåtalligt inden for de beskyttelsesområder, der er udpeget for arten.   

Udvikling i antal og udbredelse

Udviklingen i antal har på kort sigt 2012-2023 været signifikant stigende fra 2 par i 2012 til 10 par i 2023 (P<0,05) (Figur 2). Siden 1980 er bestanden faldet signifikant fra 25 par til 10 par (P<0,001). Ved atlasundersøgelsen i 1971-1974 blev hvid stork fundet i det meste af Sønderjylland og hist og her i Nordjylland, hvorimod arten nu kun yngler enkelte steder, primært i Sønderjylland og på Sjælland.  

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.