Havørn yngler i høje, gamle træer i uforstyrrede områder. Arten kræver nærliggende søer og kyster med rigelige mængder af fisk og vandfugle. De gamle fugle er overvejende standfugle, mens ungfuglene strejfer en del omkring.

Havørn genindvandrede i 1995 efter næsten 100 års fravær som regelmæssig dansk ynglefugl. Hurtigt tog retableringen fart, og arten er nu udbredt i Østjylland og på Øerne, med spredte par i det øvrige Jylland (Nyegaard m.fl. 2014, Vikstrøm & Moshøj 2020).

I valget af ynglested er havørnene påvirket af risikoen for menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Ynglesuccesen er i visse år negativt påvirket af vejrforholdene, og unge og gamle ørnes overlevelse har bl.a. været påvirket af fugleinfluenza og forgiftning.

Havørn blev i 2013 overvåget i hele landet efter Intensiv 2-metoden. Her undersøgte Miljøstyrelsen sikre og mulige yngleforekomster, som var indrapporteret i DOFbasen. (Pihl m.fl. 2012e). I 2017 blev overvågningsprogrammet revideret, og havørn er som følge heraf siden overvåget årligt inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017, Holm 2022).

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.  

Ved de to seneste overvågninger i 2022 og 2023 blev der registreret henholdsvis 24 og 25 par havørne i de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Ifølge Projekt Ørn var det samlede antal ynglepar for hele landet 143 i 2022 og 151 i 2023 (Skelmose & Larsen 2022, Skelmose & Larsen 2023). 

Udvikling i antal og udbredelse

Udviklingen i antal ynglepar har på kort sigt siden 2012 været stigende, fra 44 par i 2012 til 151 par i 2023 (Nyegaard m.fl. 2014, Skelmose & Larsen 2023). Tendensen i udviklingen siden 1980 har ligeledes været stærkt tiltagende (P< 0,001), idet de første ynglepar etablerede sig i midten af 1990'erne, og bestanden sidenhen er vokset til 151 par.

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.