Hvepsevåge yngler i Danmark overvejende i ældre løvskove, hvor reden ofte placeres i de mere lysåbne dele. Fuglene synes at foretrække skove over 100 ha. De fouragerer i skove samt i enge og moser i eller i umiddelbar nærhed af skoven. De danske hvepsevåger tilhører den europæiske bestand, som overvintrer i Afrika.

Hvepsevåge er udbredt i løvskovområder på Øerne og i Jylland øst og nord for israndslinjen, mens den er fåtallig i Vestjylland. Den samlede bestand blev i slutningen af 1980’erne opgjort til 650 par i Danmark, og antallet synes at have været stabilt i en lang periode herefter, men faldende de seneste år (Jørgensen 1989, Grell 1998, DOF 2009, Fredshavn m.fl. 2019, Nielsen 2023).

Arten yngler i gamle løvskove og er i yngletiden meget sky, så forstyrrelser nær reden synes at være de største trusler. Arten er formodentlig fortsat udsat for nedskydning på trækket til Afrika (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Hvepsevåge blev i 2012 og 2015 overvåget ekstensivt i NOVANA, dvs. alene på udbredelse opgjort på baggrund af observationer i Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen), hvor observationer af hvepsevåge med adfærdskoder, som indikerede yngleaktivitet såsom redebygning, parringsflugt og territoriehævdelse blev benyttet (Pihl m.fl. 2012c).

Fra og med 2018 overvåges hvepsevåge hvert andet år efter NOVANAs Intensiv 1-metode. Overvågningen foregår kun i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm 2018a, Holm 2022b).

I 2022 blev der i NOVANA registreret 44 ynglepar af hvepsevåge inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1, Tabel 1). Landsbestanden menes at ligge på 350-450 par (Nielsen m.fl. 2023).

Udvikling i antal og udbredelse

Bestanden af hvepsevåge blev i 1971-1974 skønnet til at ligge på 200-300 ynglepar (Dybbro 1976), hvilket senere er vurderet til være et minimumsantal (Grell 1998). I 1990'erne blev bestanden vurderet til ca. 400 par af Grell (1998) og 650 af Hans Erik Jørgensen (Nielsen m.fl. 2023). Bestanden blev 2015 vurderet til 500-600 af Jan Tøttrup Nielsen (Nielsen m.fl. 2023) og i 2011 og 2019 vurderet til 650 ynglepar i forbindelse med Artikel 12- rapporteringerne til EU (Pihl & Fredshavn 2015, Fredshavn m.fl. 2019). Det vurderes, at bestanden har været stabil-fluktuerende i det meste af perioden siden 1980, men faldende de seneste år (Fredshavn m.fl. 2019, Vikstrøm & Moshøj 2020, Nielsen m.fl. 2023).

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.