Ederfugle yngler i kolonier på øer og holme, særligt i de indre danske farvande. Fuglene lægger æg fra starten af april og reden fyldes med ederfugledun, som hunnen plukker af sig selv. Når æggene er klækket, vandrer hunnen med ungerne til nærmeste kyst, hvor den søger føde sammen med andre hunner og unger i flokke, der giver større beskyttelse mod fjender.  

Om vinteren søger hanner og hunner sammen i store flokke til havs (højst 20 m dybde), hvor der er tilstrækkelig med føde i form af bløddyr og krebsdyr. Især blåmuslinger og snegle står øverst på menukortet. 

Af trusler mod bestanden kan nævnes bifangst i fiskeredskaber, muslingefiskeri, forstyrrelser i fourageringsområderne, prædation fra ræv og havørn. Overlevelsen blandt hunner er flere gange blevet negativt påvirket af sygdomme, hvor hunnerne er døde på reden.

Ederfugl overvåges kun i de områder, hvor den er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl, dvs. på Saltholm og på Peberholm. Seneste overvågning i NOVANA var i 2021, hvor ederfugl blev eftersøgt efter Intensiv 1-metoden. På grund af Saltholms størrelse, optaltes antallet af reder i 300 m brede transekter, og ud fra de indsamlede data blev øens samlede antal reder estimeret. På Peberholm blev alle reder optalt (Holm 2017).

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudvikling er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.  

På Saltholm og Peberholm blev kolonierne i 2021 overvåget for anden gang i NOVANA-programmet. På Saltholm blev der optalt 452 ynglepar på i alt otte transekter. Det samlede estimat for øen er herefter udregnet til 1.365 ynglepar (fremgangsmåden for estimering er beskrevet i Holm 2017). På Peberholm blev der optalt 7 ynglepar. I alt blev der ved Intensiv 1-metoden således registreret 1.372 ynglepar på de to øer (Tabel 1).  

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af ynglepar ved Saltholm er faldet med næsten 70 % siden 2010, hvor der blev registreret 4.351 par med en lignende metode (Christensen og Bregnballe 2011).

I 1980-1983 blev den danske ynglebestand optalt til omkring 19.000-20.000 par (Franzmann 1989). I perioden 1990-2010 var den danske ynglebestand stabil med omkring 23.000-25.000 par. Siden 2010 er antallet af ynglende hunner gået tilbage. I den seneste landsdækkende opgørelse (baseret på tællinger gennemført i 2018-2022) blev ynglebestanden for 2020 således opgjort til 16.500-17.500 ynglepar, svarende til en nedgang på 32 % over ti år (Christensen & Bregnballe 2024). Saltholm er fortsat artens vigtigste ynglelokalitet herhjemme (Christensen & Bregnballe 2024). I 2018 blev landsbestanden vurderet til 18.383 par (Fredshavn m.fl. 2019).

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.