I Danmark yngler splitterne på øer og holme, hvor der ikke forekommer rovpattedyr. Arten yngler ofte i store kolonier, som typisk anlægges inde i eller i tilknytning til hættemågekolonier. Arten er en trækfugl og overvintrer primært langs Afrikas vestkyst.

Splitterne yngler spredt i hele landet, dog ikke på Bornholm. Størstedelen af ynglebestanden er normalt koncentreret til enkelte meget store kolonier, beliggende langs den jyske vestkyst og i Kattegat/Storebælt (Gregersen 2006, Nyegaard m.fl. 2014). I løbet af de seneste 20 år er arten dog forsvundet som ynglefugl fra Vadehavet og Ringkøbing Fjord, hvor der tidligere var store kolonier.

De største trusler mod splitterne i Danmark er tab af ynglehabitat i form af uforstyrrede småøer med ynglekolonier af hættemåger. Arten kan have vanskeligt ved at få ynglesucces pga. prædation, forstyrrelser og oversvømmelser (Grell 1998). Fuglene er i yngleområdet og vinterkvarteret sårbare over for overfiskning af kystnære fiskebestande og havforurening (Hagemeijer & Blair 1997). I sommeren 2022 blev mange splitternekolonier i Nordvesteuropa ramt af udbrud af fugleinfluenza, hvilket flere steder slog en høj andel af ynglefuglene ihjel (Knief m.fl. 2024).

Splitterne bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. Tidligere var de fleste af overvågningerne landsdækkende, men overvågningen er ændret til kun at omfatte fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Ved de landsdækkende NOVANA-overvågninger blev arten også eftersøgt på de fleste kendte og sandsynlige ynglelokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområderne. I forbindelse med NOVANA-overvågningen skal der som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 20. maj til 5. juni og andet besøg i perioden 6.-30. juni (Bregnballe m.fl. 2023a).

Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, eller ved at tælle antallet af voksne fugle. For splitterne er der gode erfaringer med at fotografere kolonier fra en drone og derefter tælle antallet af fugle i kolonien på fotos. I tilfælde hvor antallet af ynglepar estimeres ud fra antallet af tilstedeværende fugle, gøres dette ved at multiplicere antallet med en faktor, som korrigerer for, at ikke alle fuglene kan forventes at være samlet i kolonien på et og samme tidspunkt. For splitterne anvendes en faktor på 0,9 (Bregnballe m.fl. 2023d).

I perioden 2018-2023 blev splitterne i 2019 overvåget i hele landet, og i 2021 og 2023 kun i fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Splitterne er på udpegningsgrundlaget for en række fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet, undtagen Bornholm. Der sker af og til ændringer i fuglebeskyttelsesområderne og deres udpegningsgrundlag, og derfor kan overvågningsresultaterne fra NOVANA-programmet ikke sammenlignes direkte mellem årene.

Til beregning af bestandsestimater for tidligere år og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.

I forbindelse med NOVANA-overvågningen blev der i 2023 registreret i alt 2.950 ynglepar af splitterne fordelt på seks lokaliteter inden for fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Antallet af ynglepar på lokaliteterne var (efter størrelse): 1.134 par på Krik Sandø ved Agger Tange, 745 par på Hirsholm, 419 par på Hjarnø i Horsens Fjord, 303 par på Sprogø, 269 par på Fjandø i Nissum Fjord og 80 par i Saksfjed Inddæmning på Lolland (Figur 1).

Ved den landsdækkende overvågning i 2019 blev der talt 3.561 par, og i 2021 blev der optalt 5.125 par inden for fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget (Tabel 1). Disse optællinger er omtalt nærmere i tidligere NOVANA-rapporter (Holm m.fl. 2021, Nielsen m.fl. 2023).

For 2023 har vi fra andre kilder end NOVANA-programmet oplysninger om 106 ynglepar på én lokalitet (Holmesø ved Brøndby Strand), der ligger uden for fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Dermed kan landsbestanden i 2023 opgøres til 3.056 ynglepar.

Udvikling i antal og udbredelse

I perioden 2006-2023, hvor splitterne er blevet overvåget i NOVANA-programmet, har bestandsstørrelsen varieret meget (Figur 2, Tabel 1). Ved den landsdækkende NOVANA-overvågning i 2006 og 2009 blev der registreret hhv. 6.020 og 5.540 ynglepar, men siden gik antallet tilbage, og i perioden fra 2012 til 2019 blev der registreret mellem 3.000 og 4.000 par (Tabel 1). For 2021 blev den samlede landsbestand opgjort til 5.212 par (Bregnballe m.fl. 2022). Denne fremgang skyldtes primært dannelsen af en ny stor koloni med ca. 2.000 par på den nyetablerede yngleø, Krik Sandø ved Agger Tange. De 3.056 par i 2023 svarer til en tilbagegang på over 40 % siden 2021, hvilket kommer efter, at et udbrud af fugleinfluenza dræbte et stort antal voksne splitterner i ynglesæsonen 2022 (Knief m.fl. 2024).

Specielt for splitterne gælder, at ynglelokaliteter kan blive forladt fra det ene år til det næste, hvis ynglebetingelserne forværres, og/eller hvis nye attraktive ynglesteder dukker op. Det er almindeligt forekommende, at ynglefuglene kan flytte flere hundrede kilometer. Det er af stor betydning for størrelsen af den danske ynglebestand, om der findes egnede ynglelokaliteter langs den jyske vestkyst, eller om fuglene i stedet vælger at yngle i Tyskland eller Holland. På Langli i Vadehavet var der tidligere en stor koloni. Her ynglede der 3.249 par ved optællingen i 2006, men kolonien var helt forsvundet ved optællingen i 2015. I en lang årrække var der ikke større kolonier langs den jyske vestkyst, indtil der i 2021 opstod en ny stor koloni på Krik Sandø.

Ser man tilbage til perioden 1993-2005 lå den danske bestand på et ret stabilt niveau på ca. 4.300 par (Gregersen 2006). 

Splitternebestandens fordeling i Danmark har ændret sig en del gennem de seneste år. I alle årene i perioden 1993-2005 fandtes mellem 75 % og 85 % i et område omfattende Vadehavet, de vestjyske fjorde, og det nordlige Kattegat (Gregersen 2006). I mange år var denne andel væsentligt lavere (eksempelvis 42 % i 2019), men i 2023 ynglede 70 % af bestanden i dette område. Dansk Ornitologisk Forenings atlasprojekter viser et markant fald i antallet af kvadrater med ynglende splitterne fra 1970'erne og frem til 2014-17 (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.