Dværgternen yngler i Danmark på sandstrande, sandrevler, småøer samt på strandenge med kort vegetation (og som regel med sandede områder). Bortset fra strandene langs den jyske vestkyst yngler arten ofte på ubeboede øer og holme. Arten yngler enkelte steder ved søer i indlandet, bl.a. ved Tissø og Tystrup Sø på Vestsjælland. Dværgterne yngler som regel i mindre kolonier, ofte sammen med havterner. I få tilfælde ses kolonier på over 50 par. Dværgterne er en trækfugl, der overvintrer langs Vestafrikas kyster.

Dværgterne er udbredt langs kysterne over hele landet på nær Bornholm.

De største trusler mod dværgterne i Danmark er prædation fra landrovdyr (især ræv), ekstraordinært højt sommerhøjvande og menneskelig færdsel/forstyrrelser. En række tidligere ynglelokaliteter er ikke længere egnede, i visse tilfælde pga. tilgroning, hyppigere forstyrrelser og/eller stigende forekomst af landrovdyr. I nogle områder (bl.a. på vadehavsøerne) er der indikationer på, at dværgternerne i stigende omfang forsøger at minimere risikoen for prædation fra ræv ved at flytte ud på de yderste dele af strandene, hvorved risikoen for oversvømmelser forøges. I de senere år er det lykkedes at få en stor del af dværgternerne til at yngle inden for hegn, hvor de er sikret mod menneskelige forstyrrelser og prædation fra ræv.

Dværgterne bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. Tidligere var de fleste af overvågningerne landsdækkende, men overvågningen er gradvist overgået til kun at omfatte fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Ved de landsdækkende NOVANA-overvågninger blev arten også eftersøgt på de fleste kendte og sandsynlige ynglelokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområderne. I forbindelse med NOVANA-overvågningen skal der som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 20. maj til 5. juni og andet besøg i perioden 6.-30. juni (Bregnballe m.fl. 2023). At arten eftersøges ved to tidsmæssigt adskilte besøg øger sandsynligheden for registrering af arten i år, hvor fuglenes ynglestart på lokaliteten er forsinket.

Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, eller ved at tælle antallet af voksne fugle. I tilfælde hvor antallet af ynglepar estimeres ud fra antallet af tilstedeværende fugle, gøres dette ved at multiplicere antallet med en faktor på mellem 0,5 og 0,7 (afhængigt af de konkrete forhold), som korrigerer for, at ikke alle fuglene kan forventes at være samlet i kolonien på samme tidspunkt (Hälterlein m.fl. 1995).

I perioden 2018-2023 blev dværgterne i 2019 overvåget i hele landet, og i 2021 og 2023 i fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Dværgterne er på udpegningsgrundlaget for en række fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet, undtagen Bornholm. Der sker af og til ændringer i fuglebeskyttelsesområderne og deres udpegningsgrundlag, og derfor kan overvågningsresultaterne fra NOVANA-programmet ikke sammenlignes direkte mellem årene.

Til beregning af bestandsestimater for tidligere år og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder. Dette kan være andre ynglefugleoptællinger eller indtastninger af ynglefugle i DOFbasen. Hvis en lokalitet ikke er blevet talt i det år, hvor landsbestanden ønskes opgjort, er der forsøgt korrigeret for manglende dækning ved at benytte inter- og ekstrapolation på følgende måde. Er arten talt inden for to år før og/eller efter det relevante år, benyttes dette tal (er arten talt i mere end et af disse fire år benyttes det gennemsnitlige antal). Er der ingen optællinger i disse år, benyttes på samme måde tal fra tre år før/efter. Hvis der ikke er gjort forsøg på at tælle arten på den pågældende lokalitet inden for de tre år før og tre år efter det pågældende år, er der ikke gjort yderligere forsøg på at korrigere for manglende dækning. Dermed kommer en sådan lokalitet ikke til at bidrage ved sammentællingen over alle lokaliteter for det pågældende år (svarende til en antagelse om, at arten ikke ynglede på lokaliteten i det pågældende år).

I forbindelse med NOVANA-overvågningen blev der i 2023 registreret i alt 506-507 ynglepar af dværgterne. I Vadehavet blev der i alt registreret 168 ynglepar, heraf 89 par på sandene syd for Fanø, 51 par på Rømø og 28 par på Koresand ved Mandø. Uden for Vadehavet blev de største antal ynglende dværgterner fundet på lokaliteterne Saltholm (95-96 par), Rødsand syd for Lolland (42 par), Als Odde nord for Mariager Fjords udmunding (26 par), Rågø Sand og Kalv (25 par), Lejsø ved Korsør (24 par) og Blåvandshuk (23 par).

Ved den landsdækkende overvågning i 2019 blev der talt 506-518 par, og i 2021 blev der optalt 630-644 par inden for fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget (Tabel 1). Disse optællinger er omtalt nærmere i tidligere NOVANA-rapporter (Holm m.fl. 2021, Nielsen m.fl. 2023).

På baggrund af NOVANA-overvågningen og andre optællinger har vi vurderet landsbestanden af dværgterne i 2023 til at være på ca. 610 par. Den geografiske fordeling er vist i Figur 1.

Udvikling i antal og udbredelse

I perioden 2006-2023, hvor dværgterne er blevet overvåget i NOVANA-programmet, har bestanden været i fremgang (Tabel 1, Figur 1). Ved de fire NOVANA-overvågninger mellem 2006 og 2015 blev der registreret mellem 340 og 412 ynglepar (Tabel 1). Det var ikke samtlige lokaliteter med yngleforekomst af arten, der blev dækket i disse år. Ved den seneste landsdækkende overvågning i 2019 var dækningen særdeles god og bedre end i tidligere år. Her blev der under NOVANA-tællingerne registreret 506-518 ynglepar, hvilket vurderedes at afspejle en reel fremgang i ynglebestanden i Danmark (Holm m.fl. 2021). Fremgangen fortsatte frem til 2021, hvor der blev talt 630-644 par alene i fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Resultatet af overvågningen i 2023 tyder på et fald i bestanden siden 2021. 

Set over en længere tidshorisont har den danske ynglebestand af dværgterner ifølge de seneste opgørelser, svinget mellem knap 500 par og 700 par siden begyndelsen af 1970'erne (T. Bregnballe upubl. data). Baseret overvejende på registreringerne foretaget under NOVANA-programmet, blev det samlede antal registrerede ynglepar i Danmark i 2019 opgjort til 529-538 par (Berthelsen & Bregnballe 2020) og i 2021 til 622-686 par (Berthelsen & Bregnballe 2022).

Arten er vanskelig at optælle, da fuglene flytter meget rundt. Desuden findes der et stort antal potentielle ynglelokaliteter i Danmark, og ind i mellem dukker arten op på 'nye' ynglelokaliteter. I lighed med flere andre arter af kolonirugende kystfugle vil der forekomme naturlige år-til-år-udsving i antallet af fugle, der forsøger at yngle, og sådanne udsving vil indvirke på det antal ynglepar, der registreres i det enkelte år.

Der er ikke sket store ændringer i dværgternens yngleudbredelse i Danmark de senere år, men set over en længere årrække er artens danske udbredelsesområde blevet indskrænket. Under Dansk Ornitologisk Forenings atlasprojekt i 1993-1996 (Grell 1998) var der endnu mange ynglelokaliteter omkring det sydvestlige Kattegat og i Roskilde Fjord, men dværgternen er nu forsvundet fra disse områder (Figur 1, Vikstrøm & Moshøj 2020). Antallet af kvadrater med ynglende dværgterner i hele landet var dog stort set det samme i 1993-1996 som i 2014-2017 (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.