Engsnarre træffes i Danmark i fugtige enge med en naturlig og varieret flora og relativ høj græsvegetation uden træer og buske. Arten er udbredt i Europa og overvintrer i Afrika syd for Sahara.

Engsnarre var tidligere en ret almindelig dansk ynglefugl og udbredt over hele landet, men i løbet af 1900-tallet gik arten gradvist tilbage og var formentlig helt forsvundet i en kort periode i slutningen af århundredet. Arten er siden vendt tilbage til en række områder.

De største trusler mod engsnarre er tab af ynglehabitat og høslæt. Dels er høslæt mekaniseret fra midten af forrige århundrede, og dels sker høslæt nu meget tidligere på sæsonen end tidligere (Hagemeijer & Blair 1997).

I NOVANA blev engsnarre overvåget ekstensivt i 2011 og 2014. Udbredelsen blev opgjort på baggrund af kvalitetssikrede observationer i DOFbasen af territoriehævdende engsnarrer i perioden 1. maj til 31. juli. Arten blev frem til 2008 overvåget efter en opsøgende metode, som ikke længere benyttes (Pihl m.fl. 2012, Pihl m.fl. 2013).

Fra 2017 foretages overvågningen efter Intensiv 1-metoden, som er opsøgende overvågning af artens bestandsstørrelse og udbredelse i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Engsnarres ankomst til Danmark sker ofte i to bølger, og ofte i forbindelse med østenvindsperioder og stigende temperaturer. Hver lokalitet besøges derfor to gange, første gang i perioden 15. maj - 15. juni og anden gang i perioden 16. juni - 15. juli (Holm 2018, Holm & Balsby 2023).  

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudvikling er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder. Specifikt for 2023 er der suppleret med data fra DOFbasen og foretaget en databaseret beregning af antal ynglende engsnarre for de områder, der ikke er dækket af NOVANA-overvågningen (Holm & Pedersen 2024). 

I NOVANA blev der i 2023 registreret 3 syngende hanner i de fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for arten (Figur 1, Tabel 1). Supplering med andre datakilder viser, at der på landsplan i alt blev registreret 320 territoriehævdende engsnarrer i 2023 (Holm & Pedersen 2024). Hvis man kigger på data fra et år ad gangen, er der registreret mellem 31 og 177 syngende hanner i perioden 2019-2023 (Pinnerup 2024b, Nielsen m.fl. 2023). Derfor vurderer vi, at de 320 ynglepar er et maksimumsantal. Med bestandsfluktuationer in mente, vurderer vi bestanden for perioden 2018-2023 til 31-320 par. Til sammenligning blev bestanden vurderet til 139-320 i Atlas III 2014-2017 (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Udvikling i antal og udbredelse

Bestanden af engsnarre blev i 1971-1974 opgjort til 97 ynglepar (Dybbro 1976). I 1980 var bestanden nede på 14 territoriehævdende engsnarrer, og arten var efterfølgende næsten helt forsvundet fra Danmark (Sørensen 1995). I atlaskortlægningen 1993-1996 var bestanden vokset til 31 par (Grell 1998).  Samlet set har arten i Danmark været stigende i perioden 1980-2021 og stabil-fluktuerende i 2012-2023.

Engsnarre er i hele perioden fra 1980 forekommet i alle landsdele, og der ser ikke ud til at være sket ændringer i dette mønster (Figur 1). Antallet af lokaliteter med arten er dog steget efter 1980 (Fredshavn m.fl. 2019, Vikstrøm & Moshøj 2020).   

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.