Sandterne har ynglet i Danmark på øer og holme, ofte i tilknytning til kolonier af hættemåge eller fjordterne. Arten er en trækfugl, som overvintrer i Vestafrika.

Sandternen ynglede tidligere spredt og lokalt i Vest- og Nordjylland. Arten gik stærkt tilbage efter 1950. Mellem 2000 og 2016 optrådte arten kun som ynglefugl i visse år og da kun med et enkelt eller enkelte ynglepar i Vadehavsområdet, langs Vestkysten og/eller i Limfjorden. Arten har ikke ynglet i Danmark siden 2016.

De største trusler mod sandterne i Danmark er tab af fourageringshabitat i form af klitter, heder, hedemoser, enge, marsk og lign. Arten har øjensynligt haft vanskeligt ved at få ynglesucces pga. prædation, husdyrsnedtrampning af æg, forstyrrelser og oversvømmelser, og arten var formentlig forsvundet fra Danmark tidligere, havde det ikke været for et tilskud af fugle fra Tyskland. Meget tyder på, at arten også i vinterkvarteret er udsat for trusler i form af tørke og udbredt anvendelse af pesticider (Hagemeijer & Blair 1997).

Frem til 2016 blev sandterne overvåget hvert år efter intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen undersøgte sikre og mulige yngleforekomster, som blev indrapporteret i DOFbasen. Overvågningen kunne også ske ved kontakt til observatøren af det mulige ynglefund suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Eventuelt feltarbejde skulle foregå i perioden 1. juni til 31. juli (Pihl m.fl. 2012o).

Siden 2017 er sandterne blevet overvåget efter intensiv 1-metoden, hvor arten eftersøges hvert andet år i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Overvågningen foregår ved at eftersøge arten på kendte og potentielle ynglelokaliteter, hvor lokaliteter med ynglefund siden 2000 gives højest prioritet. Der skal som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet; et i perioden 15.-31. maj og et i perioden 1.-30. juni (Bregnballe m.fl. 2023c).

Sandterne er blevet overvåget i NOVANA-programmet siden 2004.

Sandterne er på udpegningsgrundlaget for fem fuglebeskyttelsesområder, der alle ligger i Vadehavsområdet (Vadehavet, Mandø, Fanø, Rømø samt Skallingen og Langli).

Der blev ikke gjort ynglefund af sandterne i 2023.

I perioden 2012-2016 blev der årligt registreret fra 0 til 2 ynglepar af sandterne, og der blev gjort ynglefund på to lokaliteter. Ved Filsø ynglede sandsynligvis 1 par hvert år fra 2013-2016, og i 2014 var der desuden 1 muligt ynglepar ved Agger Tange (Holm m.fl. 2015, Pihl m.fl. 2015). Siden da er der ikke gjort ynglefund.

Udvikling i antal og udbredelse

I NOVANA-perioden 2004-2023 har bestanden været fluktuerende med 0-3 ynglepar (Vikstrøm & Moshøj 2020, Nielsen m.fl. 2023). Arten er ikke registreret som ynglefugl siden 2016 (Lange 2020). I 1976-1977 var ynglebestanden på 30 par, og efter disse år gik yngleantallet jævnt tilbage (Sørensen 1995). I 1998-1999 ynglede 7-8 par, men mellem 2000 og 2016 ynglede der i de fleste år kun 0-1 par (Nyegaard m.fl. 2014). Nærmeste reelle bestand findes i Tyskland, hvor der er en koloni i Dithmarschen i Slesvig-Holsten. Her ynglede 43 par i 2023 (Anonym 2023).

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.