Aarhus Universitets segl

Mosehornugle

Asio flammeus

Sammenfatning

Status

Fuglebeskyttelsesdirektiv

Rødliste

Bestand

Bestandsudvikling

Ynglefugl

Bilag I

Kritisk truet (CR)

1 par (2023)

2012-2023: Faldende
1980-2021: Faldende

Antallet af ynglepar af mosehornugle har ligget stabilt på gennemsnitligt 6 ynglepar i 1980'erne og 1990'erne, men er herefter faldet, og i 2023 vurderes der kun at være et enkelt ynglepar. 

Om arten

Mosehornuglen yngler i Danmark på større udyrkede arealer med lav vegetation som strandenge og ådale, tidligere også i mose- og hedeområder. Arten er en trækfugl, som overvintrer i Vesteuropa, inkl. Danmark.

Mosehornuglen var tidligere mere almindelig, men er gået tilbage efter 1950 og forekommer nu lokalt spredt over hele landet med flest registreringer i det nordlige og sydvestlige Jylland (Vikstrøm og Moshøj 2020).

De største trusler mod mosehornugle er tab af ynglehabitat i form af udyrkede områder med lav vegetation (Hagemeijer & Blair 1997).

Overvågningsmetoder

Mosehornugle blev i 2013 og 2015 overvåget i hele landet efter Intensiv 1-metoden. Potentielle lokaliteter blev overvåget fra observationspunkter først på aftenen eller i skumringen inden for perioden 1.-20. maj. (Holm m.fl. 2015c).

Efter en revision af overvågningsprogrammet i 2017, overvåges mosehornugle efter Intensiv 2-metoden i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm m.fl. 2017, Holm 2022). 

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger er der benyttet data fra andre kilder.  

Resultater

Der blev i 2022 og 2023 gjort henholdsvis 1 og 0 ynglefund af mosehornugle i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1, Tabel 1). Ved at benytte supplerende data, vurderes det, at der på landsplan er 1 ynglepar (Laursen 2024).

Udvikling i antal og udbredelse

Ynglebestanden af mosehornugle er faldende i Danmark. Bestanden fluktuerer meget, men gennemsnitligt er den faldet fra 6 ynglepar i 1980'erne og 1990'erne, til 4 par i 00'erne, og til 1 par de seneste år (Laursen 2024). At arten fluktuerer, kan man se på de enkelte års registreringer. I 2005 lå bestanden på 3 par, i 2007 blev der registreret et par og i 2009 var bestanden steget til 13 par, hvilket var det bedste yngleår for arten efter 1980 (Pihl m.fl. 2013, Holm m.fl. 2016). I 2016 blev der registreret 5 par i Atlas III (Vikstrøm og Moshøj 2020). Bestanden blev i forbindelse med Artikel 12-rapporteringen til EU anslået til 6 par i 2018 (Fredshavn m.fl. 2019).

Mosehornugle forekommer på egnede lokaliteter spredt over den nordlige, vestlige og sydlige dele af Jylland samt på Øerne. Arten yngler ofte et enkelt år på en lokalitet, for derefter at forsvinde igen. Der er en nedgang i udbredelsesmønstret efter 1980 (Grell 1998, Vikstrøm og Moshøj 2020).

Referencer

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.

Mosehornugle/Creative Commons
Mosehornugle
Foto: Creative Commons

Figur 1. Monitering af ynglende mosehornugle i Miljøstyrelsens NOVANA-overvågning 2022, hvor arten er eftersøgt i de fuglebeskyttelsesområder hvor den er på udpegningsgrundlaget.

År Dækning Antal
2018 Fuglebeskyttelsesomr. 0 par
2019 Fuglebeskyttelsesomr.   0 par
2020 Fuglebeskyttelsesomr.   0 par
2021 Fuglebeskyttelsesomr.   0 par
2022 Fuglebeskyttelsesomr.   1 par
2023 Fuglebeskyttelsesomr.   0 par

Tabel 1. NOVANA-overvågning af mosehornugle, 2018-2023.