Asio flammeus
Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
---|---|---|---|---|
Ynglefugl | Bilag I | 1 par (2023) | 2012-2023: Faldende |
Antallet af ynglepar af mosehornugle har ligget stabilt på gennemsnitligt 6 ynglepar i 1980'erne og 1990'erne, men er herefter faldet, og i 2023 vurderes der kun at være et enkelt ynglepar.
Mosehornuglen yngler i Danmark på større udyrkede arealer med lav vegetation som strandenge og ådale, tidligere også i mose- og hedeområder. Arten er en trækfugl, som overvintrer i Vesteuropa, inkl. Danmark.
Mosehornuglen var tidligere mere almindelig, men er gået tilbage efter 1950 og forekommer nu lokalt spredt over hele landet med flest registreringer i det nordlige og sydvestlige Jylland (Vikstrøm og Moshøj 2020).
De største trusler mod mosehornugle er tab af ynglehabitat i form af udyrkede områder med lav vegetation (Hagemeijer & Blair 1997).
Mosehornugle blev i 2013 og 2015 overvåget i hele landet efter Intensiv 1-metoden. Potentielle lokaliteter blev overvåget fra observationspunkter først på aftenen eller i skumringen inden for perioden 1.-20. maj. (Holm m.fl. 2015c).
Efter en revision af overvågningsprogrammet i 2017, overvåges mosehornugle efter Intensiv 2-metoden i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm m.fl. 2017, Holm 2022).
Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger er der benyttet data fra andre kilder.
Der blev i 2022 og 2023 gjort henholdsvis 1 og 0 ynglefund af mosehornugle i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1, Tabel 1). Ved at benytte supplerende data, vurderes det, at der på landsplan er 1 ynglepar (Laursen 2024).
Ynglebestanden af mosehornugle er faldende i Danmark. Bestanden fluktuerer meget, men gennemsnitligt er den faldet fra 6 ynglepar i 1980'erne og 1990'erne, til 4 par i 00'erne, og til 1 par de seneste år (Laursen 2024). At arten fluktuerer, kan man se på de enkelte års registreringer. I 2005 lå bestanden på 3 par, i 2007 blev der registreret et par og i 2009 var bestanden steget til 13 par, hvilket var det bedste yngleår for arten efter 1980 (Pihl m.fl. 2013, Holm m.fl. 2016). I 2016 blev der registreret 5 par i Atlas III (Vikstrøm og Moshøj 2020). Bestanden blev i forbindelse med Artikel 12-rapporteringen til EU anslået til 6 par i 2018 (Fredshavn m.fl. 2019).
Mosehornugle forekommer på egnede lokaliteter spredt over den nordlige, vestlige og sydlige dele af Jylland samt på Øerne. Arten yngler ofte et enkelt år på en lokalitet, for derefter at forsvinde igen. Der er en nedgang i udbredelsesmønstret efter 1980 (Grell 1998, Vikstrøm og Moshøj 2020).
Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.
År | Dækning | Antal |
---|---|---|
2018 | Fuglebeskyttelsesomr. | 0 par |
2019 | Fuglebeskyttelsesomr. | 0 par |
2020 | Fuglebeskyttelsesomr. | 0 par |
2021 | Fuglebeskyttelsesomr. | 0 par |
2022 | Fuglebeskyttelsesomr. | 1 par |
2023 | Fuglebeskyttelsesomr. | 0 par |
Tabel 1. NOVANA-overvågning af mosehornugle, 2018-2023.