Aarhus Universitets segl

Sangsvane

Cygnus cygnus

Sammenfatning

Status

Fuglebeskyttelsesdirektiv

Rødliste

Bestand

Bestandsudvikling

Ynglefugl

Bilag I

Sårbar (VU)

10 par (2023)

2012-2023: stigende
1980-2023: stigende

Sangsvane blev første gang fundet som ynglefugl i Danmark i 2002. Antallet af danske ynglepar lå i perioden 2007-2016 på 2-5 ynglepar. I 2017 steg bestanden til 9 par og den har siden fluktueret mellem 9 og 12 par.

Om arten

Sangsvane yngler fåtalligt Danmark. De få yngleforekomster, der foreligger, er fra søer i Jylland. Arten er trækfugl eller strejffugl, som formentlig overvintrer i Nordeuropa sammen med nordligere sangsvaner. 

Sangsvane er ret ny som dansk ynglefugl. Udsatte fugle har i en årrække ynglet på Sjælland, men de første vilde fugle etablerede sig i Jylland i 2002, og siden er bestanden langsomt vokset  (Nyegaard m.fl. 2014; Lange 2020) .

Prædation fra eksempelvis mink og andre mårdyr kan muligvis være en trussel for arten, så længe bestanden er lav.

Overvågningsmetoder

Sangsvane blev i NOVANA-overvågningen 2012-2016 overvåget årligt efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen verificerede sikre og mulige yngleforekomster udtrukket fra Dansk Ornitologisk Forening.

I perioden 2017-2022 blev sangsvane ikke overvåget i NOVANA, men fra 2023 er overvågningen genoptaget. Sangsvane overvåges i Fuglebeskyttelsesområde F7 Lille Vildmose, hvor den er på udpegningsgrundlaget.

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.  

Resultater

Der blev ved den seneste NOVANA-overvågning i 2023 registreret ét ynglepar i Lille Vildmose (Figur 1, Tabel 1). Landsbestanden vurderes til 10 par (Thomsen 2024).

Udvikling i antal og udbredelse

Sangsvane er relativ ny dansk ynglefugl. Det første sikre danske ynglefund blev gjort i 2002 (Nyegaard m.fl. 2014). Herefter er bestanden vokset signifikant til 10 par i 2023 (Figur 2). De danske ynglefund er alle gjort i Midtjylland og  Nordjylland. Bestandsstørrelsen og udbredelsen er således vokset signifikant på både kort og lang sigt.

Etableringen i Danmark er sandsynligvis et resultat af en sydgående ekspansion i Sverige, hvor bestanden efter jagtlig ophør er vokset fra få par i starten af 1900-tallet til 5.400 par i 2010 (Nyegaard m.fl. 2014).    

Referencer

Se afsnittet med Referencer for ynglefugle - nederst i ynglefugledelen af rapporten.

Læs også om

Sangsvane/Foto: Dorte og Flemming Sørensen
Sangsvane
Foto: Dorte og Flemming Sørensen

Figur 1. Monitering af ynglende sangsvane i Miljøstyrelsens NOVANA-overvågning 2023.

Figur 2. Bestandsudvikling for sangsvane i Danmark 2012-2023. Data stammer fra Miljøstyrelsens NOVANA-overvågning suppleret med data fra andre kilder.

År Dækning Antal
2018 Ikke overvåget
2019 Ikke overvåget
2020 Ikke overvåget  
2021 Ikke overvåget
2022 Ikke overvåget  
2023 Fuglebeskyttelsesomr. 1 par

Tabel 1. NOVANA-overvågning af sangsvane i Danmark 2018-2023.