Splitterne yngler i Danmark typisk på små, ubeboede øer og holme nær kysten og næsten altid i tilknytning til hættemågekolonier. Arten er trækfugl og overvintrer i det vestlige Afrika mod syd til Sydafrika. De splitterner, som i sensommeren og efteråret optræder ved danske kyster, udgøres i vidt omfang af familier fra danske, tyske og hollandske ynglekolonier samt fra kolonier i Østersøen (Vergin m.fl. 2024). Fuglene kommer til danske farvande for at udnytte gode føderessourcer, inden trækket mod overvintringsområderne i det vestlige og sydlige Afrika. I Danmark optræder arten i størst antal i den nordlige del af Vadehavet, hvor fuglene benytter sig af, at der i de fleste år er rige fiskeforekomster i tilknytning til bl.a. Horns Rev.  

Den aktuelle flyway-bestand, der forekommer fra Vesteuropa mod syd til Vestafrika, er for perioden 2006-2018 vurderet at have en bestandsstørrelse på 170.000-200.000 fugle med et 1 %-kriterium på 1.700 fugle. Bestanden er vurderet som værende sandsynligvis stabil (Wetlands International 2024). 

Da arten yngler i meget tætte kolonier, og hovedparten af bestanden er koncentreret i forholdsvis få, men meget store kolonier, er arten følsom overfor udbrud af sygdom. Det fik konsekvenser for bestanden, da der i 2022 udbrød fugleinfluenza i de fleste af kolonierne i den nordvestlige del af Europa (Knief m.fl. 2024). På ynglepladserne er splitternerne afhængige af adgang til rævesikre øer, hvor de kan yngle uforstyrret og i tilknytning til hættemågekolonier. Arten er også afhængig af at have adgang til rige forekomster af fisk i den rette størrelse. Arten er ikke jagtbar. 

Arten blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2023, da arten kom på udpegningsgrundlaget for de tre fuglebeskyttelsesområder; F53 Fanø, F55 Skallingen og Langli og F57 Vadehavet. Arten tælles fremadrettet hvert andet år i august i Vadehavet. Tællingen består så vidt muligt både af en optælling fra fly og af en optælling fra land. 

Der blev i alt registreret 2.640 splitterner på tællingen i august 2023. Langt de fleste fugle (1.800) blev registreret på vestkysten af Fanø, mens der blev talt 260 ved Blåvandshuk (Figur 1). 

Udvikling i antal og udbredelse

I perioden 2001-2010 blev der om efteråret i gennemsnit talt op til 1.400 splitterner i den danske del af Vadehavet (Laursen og Frikke 2013). Antallet ved optællingen i 2023 lader på den baggrund til at være et højt antal. I Vergin m.fl. (2024) er der givet en beskrivelse af fænologien i artens forekomst på Fanø Strand baseret på tællinger udført i relation til NOVANA og især andre projekter. Heraf fremgår det, at der i gennemsnit optrådte flest splitterner på Fanø i perioden mellem 11. juli og udgangen af august. I sammenstillingen for Fanø er der også lavet en opgørelse over det maksimale antal, der årligt blev registreret på stranden over 23 år. Denne opgørelse viste, at det maksimale antal svingede mellem 1.200 og 9.560 individer med et gennemsnit på 3.043 individer. I Vergin m.fl. (2024) er der fremlagt lignende opgørelser for sensommer og efterårsforekomster af splitterner ved Blåvandshuk, Agger Tange, Hirtshals, Skagen, Nordmandshage, Djurslands nordkyst, Ebeltoft og Gedser. Af den sammenstilling fremgår det, at antallet af splitterner kulminerer 1-3 uger tidligere langs Jyllands vestkyst end i de indre danske farvande. 

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.