En række arter er ikke omfattet af NOVANA-programmets trækfugleovervågning, men skal stadig indrapporteres til EU ved Artikel 12-afrapporteringen hvert sjette år. For alle nedenstående arter drejer det sig om antal individer ved midvinter. Den overvintrende bestand af vibe opgøres kun i forbindelse med de landsdækkende midvinteroptællinger, der foretages hver tredje vinter. 

Arten er marin om vinteren og overvintrer primært et stykke fra land, hvorfor den kun ses uregelmæssigt fra land med de fleste observationer langs Jyllands vestkyst og i de senere år også nord for Sjælland. Det er dog kendt, at arten også overvintrer fåtalligt i farvandet nord for Anholt, hvorfra der dog ikke foreligger en egentlig opgørelse af totale antal. Arten ses desuden i antal >50 fugle nordtrækkende ved Skagen i det sene forår og det må formodes, at en del af disse fugle overvintrer i dansk farvand, bl.a. nord for Anholt, som beskrevet ovenfor. I 2023 blev der registreret 5-6 fugle i januar og i 2022 4-6 fugle. Det faktiske antal fugle er dog nok noget højere, og er i denne rapportering vurderet til 25-100 fugle. Antallet registreret fra land varierer fra år til år, men desuagtet vurderes bestanden, som værende sandsynligvis stabil.   

En uregelmæssig ynglefugl i Danmark. I Atlas 3 undersøgelsen fra 2014-2017 blev der registreret ét sandsynligt og tre mulige ynglefund, men ingen sikre ynglefund (Vikstrøm og Moshøj 2020). Arten har i hele NOVANA-perioden 2004-2023 været en meget uregelmæssig ynglefugl (0-1 par). Ser man på langtidsudviklingen siden 1980 har antallet af ynglepar været 0-2 par (Grell 1998). Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark.

Arten afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned, hvor kun de mest oplagte gengangere er frasorteret. Arten overvintrer i de største antal på havet, hvor den kan være svær at registrere. Den overses således let på optællinger foretaget fra fly, men også på landoptællinger hvis fuglene ligger langt fra kysten. Den faktiske vinterbestand er ukendt, men der registreres årligt mellem 100-250 fugle (Christensen m.fl. 2022), hvilket må formodes at være under den faktiske overvintrende bestand.

For 2023 indgår data fra den landsdækkende midvintertælling, hvilket inkluderer transektoptællinger foretaget fra fly over store dele af de danske havområder. På tællingen blev der i alt registreret 38 nordiske lappedykkere, mens der i 2002 blev registreret 50 nordiske lappedykkere. Fordelingen i 2022 adskilte sig ikke nævneværdigt fra fordelingen på den landsdækkende midvintertælling i 2023. Det må formodes, at de årlige variationer i antal i januar måned til dels skyldes observationsbetingelser, hvor flest fugle registreres i perioder med stille vejr. På begge tællinger som vanligt flest i den sydøstlige del af Danmark, men der var også faste forekomster nord for Sjælland, i farvandet omkring Als, omkring Bornholm, i Lillebælt og Aalborg Bugt.

På den landsdækkende midvintertællinger i 2020 og den reducerede midvintertælling i 2021 blev der registreret henholdsvis 70 og 143-162 fugle. Samlet estimeres den overvintrende bestand til 100-250 fugle, hvilket formentlig er lavere end det faktiske antal overvintrende fugle.

Arten yngler fåtalligt i Danmark og dette nærmest udelukkende på en enkelt lokalitet (Maribosøerne), men træffes af og til også ynglende på andre lokaliteter, bl.a. Nakskov Fjord (Christensen & Christophersen 2023).

Arten afrapporteres i nærværende rapport for første gang under NOVANA programmet, da den skal afrapporteres til EU i forbindelse med Artikel 12.  Antallet afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned, hvor kun de mest oplagte gengangere er frasorteret.

Arten træffes om vinteren stort set udelukkende i Maribosøerne. I både 2022 og 2023 blev der registreret seks fugle ved Maribosøerne og herudover kun en enkelt fugl ved Nakkebølle Inddæmning på Sydfyn i 2022.

Dværgfalk yngler ikke i Danmark, men observeres som en forholdsvis almindelig trækgæst forår og efterår og som en fåtallig vintergæst. Artens nærmeste yngleområder er i de skandinaviske fjelde. Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark. 

Arten afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned. Det kan ikke udelukkes, at datamaterialet indeholder gengangere, da flere af lokaliteterne, hvor arten er registreret, ligger i umiddelbar nærhed af hinanden. Arten overses dog nok i nogen grad, hvorfor de nedenfor rapporterede årstotaler stadig anses for at være konservative.

Antallet af overvintrende fugle var i samme størrelsesorden i både 2022 (39) og 2023 (37). Bestanden vurderes således at have været stabil i perioden 2018-2023. Jørgensen (1990) estimerede den overvintrende bestand til omkring 100 fugle, hvilket baseret på opgørelserne i perioden og det faktum, at arten er svær at overvåge, stadig vurderes at være realistisk for den samlede overvintrende bestand.

Arten afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de landsdækkende midvintertællinger (senest i 2023), der gennemføres hvert tredje år, samt et udtræk fra DOFbasen. Summen af overvintrende fugle afhænger af vinterens hårdhed. Arten forekommer i de højeste antal i efteråret (Meltofte 1993).

På de to landsdækkende midvintertællinger i 2020 og 2023 blev der i alt registreret henholdsvis 15.096 fugle og 6.500 fugle, hvilket er mange flere end på tællingen i 2016, hvor der blev registreret 393 fugle. De høje antal skyldes for begge år en mild vinter. 

Enkeltbekkasin yngler ikke i Danmark, men observeres som en forholdsvis almindelig trækgæst forår og efterår og som en fåtallig vintergæst. Artens nærmeste yngleområder er i de skandinaviske fjelde. Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark.

Arten afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned, hvilket på baggrund af artens meget skjulte levevis må formodes at være et groft underestimat. 

Der blev i 2023 i alt registreret 27 forskellige fugle med den største forekomst i Skov Olesens Plantage i Midtjylland med 6 fugle. I 2022 blev der registreret 21 fugle. De registrerede antal var i begge år markant lavere end i 2020 (65 fugle) og i 2021 (99 fugle). Antallet af registrerede enkeltbekkasiner i januar måned hænger primært sammen med, hvor stor en indsats, der er lagt i at eftersøge arten. Det formodes også, at vinterens hårdhed i nogen grad influerer på antallet af overvintrende fugle. Arten lever som beskrevet ovenfor meget skjult og registreres stort set udelukkende, når den jages op. Pedersen (1991) estimerede en overvintrende bestand på 10-20.000 fugle. Bestanden af overvintrende enkeltbekkasiner er meget forsigtigt vurderet til at være 100-10.000 fugle, da det vurderes, at de registrerede antal kun i meget ringe grad afspejler det reelle antal overvintrende fugle.  

Gråmåge yngler ikke i Danmark og har sine nærmeste ynglepladser på Island. Arten er en fåtallig gæst her i landet. Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark. 

Arten afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned. Åbenlyse gengangere er forsøgt frasorteret.

Arten var igen i 2022 og 2023 forholdsvis fåtallig i januar måned med henholdsvis 10 og 6-7 fugle. Alle fuglene blev set i Vestjylland med de fleste som vanligt fra strækningen mellem Blåvand og Skagen, især i strækningens større havne.  

Hvidvinget måge yngler ikke i Danmark og har sine nærmeste ynglepladser på Grønland. Arten er en forholdsvis sjælden gæst her i landet, men kan i nogle år forekomme i højere antal. Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark. 

Arten afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned. Åbenlyse gengangere er forsøgt frasorteret.

I 2022 blev 4 fugle observeret med to i Skagen, en i Hirtshals og en ved Skjern Enge, mens der i 2023 var fugle i Hvide Sande (1), Hanstholm (1-2), Hirtshals (3) og i Skagen (1). Arten kan i nogle år forekomme invasionsagtigt (bl.a. i 2012, Christensen m.fl. 2022), men typisk er den udelukkende en fåtallig vintergæst. 2022 og 2023 var således normale år.

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.