Gravand yngler især ved fjorde og lavvandede kyster og slår sig gerne ned på mindre øer og holme. Arten yngler også inde i landet i moser og søer og undertiden langt fra vand. I træktiden opholder fuglene sig ved kyster med lavt vand og tidevandspræg, hvor der er gode muligheder for at søge føde.

Gravanden yngler ret almindeligt over hele landet, flest langs beskyttede kyster, men også spredt inde i landet. I træktiden samles fuglene i sensommeren i Vadehavet og senere desuden langs Jyllands Kattegatkyst samt i Limfjorden. Om foråret er arten spredt langs de fleste lavvandede kyster. De danske fugle tilhører den nordvesteuropæiske bestand som yngler kystnært fra Nordnorge til Sydfrankrig og fra Estland i øst til Irland i vest. Bestanden overvintrer ligeledes i Nordvesteuropa.

Den samlede nordvesteuropæiske bestand er vurderet til at være stabil på omkring 310.000 fugle og med et 1 %-kriterium på 3.100 fugle (Wetlands International 2024).  

Gravand har været fredet i Danmark siden 1931. Arten er alsidig i sit valg af yngle- og fødesøgningsområder og er formentlig ikke i større omfang underlagt trusler. I sensommeren, hvor svingfjerene fældes, samles størstedelen af den nordvesteuropæiske bestand af gravænder i det dansk-tysk-hollandske Vadehav. I fældeperioden er gravænder meget følsomme over for forstyrrelser, men det er uvist, om de senere års forskydninger i, hvor hovedparten af bestanden fælder, skyldes, at fuglene fravælger ellers egnede fældeområder på grund af menneskelig færdsel. 

Gravand er i perioden 2018-2023 overvåget på de to landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter i 2020 og 2023, samt på de årlige reducerede midvintertællinger. Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der også er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne.

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Mindre antal er registreret i forbindelse med transekttællinger fra fly. I sensommeren udgør Vadehavet det absolut vigtigste fældeområde for arten i Europa, og i den tyske og hollandske del af Vadehavet, men ikke i den danske del, udføres der målrettede optællinger af arten på denne tid af året.

På de to landsdækkende optællinger ved midvinter i perioden blev der registreret henholdsvis 27.846 fugle i 2023 og 24.241 gravænder 2020 (Figur 1, Figur 2, Tabel 1).

Arten registreres over det meste af landet (Figur 1, Figur 2), men dog med langt hovedparten i Vadehavet og på strækningen fra Bønnerup til Voerså på nordøstkysten af Jylland med henholdsvis ca. 17.100 fugle (Vadehavet) og 6.100 fugle (Bønnerup-Voerså) på tællingen i 2023.

Bestandsindekset for midvinter 2022 og 2023 var begge nær gennemsnittet for de seneste år (Figur 3). På trods af nogen variation fra år til år i perioden 1987 til 2023, klassificeres bestandens udvikling ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende stabil i den lange periode fra 1987 til 2023, men moderat stigende i den korte fra 2012-2023.

Udvikling i antal og udbredelse

Ved de seneste to landsdækkende midvintertællinger var det samlede antal lavere end ved de landsdækkende tællinger i 2004 og 2008, men antallet synes at være steget siden 2016 (Tabel 1).

De markante udsving i antal skyldes især, at der ses færre fugle i kolde vintre som fx 1987, 1996 og 2010. Det lave antal fugle registreret i 2013 skyldes, at der dette år ikke blev gennemført en optælling af artens vigtigste lokalitet, Vadehavet.

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.