Hvidklire yngler ikke i Danmark, men er en almindelig trækgæst forår og efterår langs lavvandede kyster og fjorde, hvor den søger føde i tidevandzonen eller i tidevandsrender på strandenge.

Vadehavet er det vigtigste område for arten herhjemme (Meltofte 1981). Her samles fugle fra det meste af Skandinavien og Rusland for at raste og foretage fjerfældning. Forekomsten i Vadehavet kulminerer i slutningen af juli og starten af august, hvorefter antallet hurtigt falder (Laursen & Frikke 2013).

Arten yngler i skovområder i Nordeuropa og overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa samt i Vestafrika. Den nordeuropæiske bestand af hvidklire er for perioden 1995-2018 vurderet til at have en bestandsstørrelse på 230.000-360.000 individer, og bestanden vurderes at være stabil eller i fremgang (Wetlands International 2024).

Der er ikke kendskab til trusler mod de rastende hvidklirer i Danmark, efter arten blev jagtfredet i 1982.

Hvidklire overvåges hvert andet år ved optællinger i april og august. Overvågningen af hvidklire i august i NOVANA-programmet skete første gang i 2005 og er gennemført hvert andet år siden da. Overvågningen i april blev gennemført for første gang i 2023.

Optællingerne er fokuseret på de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget som trækfugl. Dette er tilfældet for Vadehavet, hvor arten er på udpegningsgrundlaget for to fuglebeskyttelsesområder (F57 Vadehavet og F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen). Ved seneste revision af fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag i 2022 kom hvidklire også på udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord (F43). Optællingerne under NOVANA er suppleret med et kvalitetssikret udtræk fra DOFbasen for at medtage eventuelle betydende forekomster i andre dele af landet. Her er der som udgangspunkt anvendt maksimumtal pr. lokalitet fra optællingsweekenden plus/minus syv dage.

Optælling af hvidklire i Vadehavet sker de fleste år både ved optælling fra fly og fra land. Ved optællinger fra fly opsøges alle rastepladser ved højvande, og hele området tælles inden for få timer. Herved undgår man, at fuglene når at flytte mellem forskellige lokaliteter. Som regel registreres flest hvidklirer ved optælling fra land, formentlig fordi hvidklire mest forekommer i småflokke, der fra fly let overses i områder med store koncentrationer af rastende fugle.

I perioden 2018-2023 er arten overvåget i august i 2019, 2021 og 2023 samt i april 2023.

Ved optællingen i Vadehavet i august 2023 blev der fra land talt i alt 3.014 hvidklirer. Der blev også gennemført en flytælling, men dette blev gjort for sent på måneden til at få en passende dækning af hvidklire. De største koncentrationer sås på Keldsand ved Fanø og ved Saltvandssøen (Figur 1). Antallet af fugle i hele landet i august 2023 er også forsøgt opgjort, og her blev det til i alt 5.016 individer, hvoraf ca. 60 % blev talt i Vadehavet. Uden for Vadehavet var de største koncentrationer 295 omkring udmundingerne af Mariager Fjord/Randers Fjord samt 131 på Saltholm. I Ringkøbing Fjord, hvor arten også er på udpegningsgrundlaget, blev der talt 55.

Ved optællingen i april 2023 blev der i hele landet talt i alt 4.488 hvidklirer, heraf 2.579 i Vadehavet og 557 i Ringkøbing Fjord. De største koncentrationer i resten af landet var 338 i Mariager Yderfjord og 306 i Randers Fjord (Figur 2).

Udvikling i antal og udbredelse

Der ses ikke nogen klar tendens i udviklingen af antallet af rastende hvidklire i Vadehavet i august. Antallet ser dog overordnet ud til at være stabilt. Ved de fem optællinger fra land i perioden 2005-2013 blev der i gennemsnit talt ca. 2.855 fugle, mens der ved de fem optællinger i 2015-2023 blev talt ca. 2.630. Antallet registreret ved optællinger fra fly varierer betydeligt mere.

Der må for hvidklire forventes nogen variation i optællingsresultaterne afhængigt af optællingstidspunkt og -metode (optælling fra fly eller land). Hvidklire kan være vanskelig at dække ved en flytælling, og antallet registreret fra fly ligger generelt lavere end antallet registreret fra land (Tabel 1). Det er ikke altid muligt at gennemføre flytællinger inden for det korte tidsrum, hvor artens forekomst i Vadehavet kulminerer, og et par ugers forskel på optællingstidspunktet kan betyde en stor forskel i antallet.

Den seneste opgørelse over udviklingen i bestandene af rastende fugle i det dansk-tysk-hollandske Vadehav indikerer, at antallet af hvidklirer har været stabilt på lang sigt (1987/88-2019/20), men er gået tilbage på kort sigt (2010/11-2019/20) (Kleefstra m.fl. 2022). Ifølge samme opgørelse har der i den danske del været fremgang på lang sigt, mens tendensen er usikker for de senere år. I analyserne er der indgået optællinger fra hele året og ikke kun fra den periode, hvor artens forekomst i Danmark kulminerer.

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.