Mørkbuget knortegås træffes i Danmark som træk- og vintergæst i lavvandede områder med undervandsvegetation og på strandenge.

Mørkbuget knortegås trækker gennem landet på vej til/fra yngleområderne i Sibirien. Om vinteren er de fleste mørkbugede knortegæs forsvundet til mildere egne, men smågrupper overvintrer i milde vintre i Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Kattegat og enkelte andre steder. I træktiden kan underarten ses over det meste af landet, men i særdeleshed i de sydlige dele. Danmark ligger på nordkanten af mørkbuget knortegås vinterudbredelse.

Den samlede internationale bestand af mørkbugede knortegæs blev opgjort til ca. 211.000 fugle i 2011 (Wetlands International 2022), men nyere upublicerede data viser at bestanden fra 2012-2020 har varieret mellem 231.500 og 309.600 fugle, med 237.000 i 2020 (B. Ebbinge m.fl. upubl. data). 

Mørkbuget knortegås er i princippet følsom overfor de samme tab af fourageringsområder, som nævnes under lysbuget knortegås, men har bortset fra den nordlige del af Vadehavet (jf. Clausen & Fischer 1994) ikke været ramt af større reduktioner i udbredelsen af bundplanter i dens regelmæssige forekomstområder i Danmark.

Tilgroning af strandenge kan som for lysbuget knortegås potentielt også være et problem for mørkbuget knortegås. Der vurderes dog ikke at være aktuelle større problemer med tilgroning i Vadehavet, landets vigtigste rasteplads. Det er ikke undersøgt om sådanne problemer forekommer på andre vigtige rastepladser i fx det Sydfynske Øhav eller omkring Lolland-Falster og Møn. Mørkbuget knortegås' levesteder på strandengene er mindre udsatte for habitattab som følge af forventede vandstandsstigninger i Vadehavet, fordi det er et tidevandsområde hvor man kan forvente at der vil ske en hurtig og løbende aflejring af nye sedimenter, og en efterfølgende fremvækst af strandenge (fx Schuerch m.fl. 2013). I de indre danske farvande må man forvente en tilsvarende problemstilling med et større habitattab som det ses for lysbuget knortegås (jf. omtalen af analyser fra Limfjorden under lysbuget knortegås).

Mørkbuget knortegås blev i NOVANA-programmet fra 2004 til 2016 overvåget to gange årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar og i maj, hvor begge tællinger byggede videre på regelmæssige tællinger foretaget disse måneder fra 1981 og frem. Ved den fortsat årlige midvintertælling i januar tælles underarten på lige fod med de andre gæs som optræder i Danmark. De største antal mørkbugede knortegæs forekommer som regel i Danmark i maj måned (Madsen m.fl. 1990). Majtællingen er i NOVANA-programmet kun udført i lige år hvert andet år siden 2017, og blev i denne rapportperiode derfor gennemført i 2018, 2020 og 2022. I det nuværende NOVANA-program er underarten også medtaget i den årlige oktober-tælling. Alle optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen for mørkbuget knortegås på flyway-niveau.

Mørkbuget knortegås optælles på de traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser i de dele af landet, hvor den forekommer årligt, herunder alle fuglebeskyttelsesområder som er udpeget for underarten. 

Underarten optælles især ved målrettede landbaserede totaloptællinger af fjordområder og nærliggende strandenge og agerjorde, men overvåges ved landsdækkende midvintertællinger også ved totaltællinger foretaget fra fly, hvis muligt pga. vejrlig og andre forhold. I Vadehavet foretages flytælling i januar, maj og oktober. Øhavene syd for Fyn og Sjælland samt sydlige Læsø tælles om muligt i de samme måneder. Som for de øvrige gåsearter gennemføres de landbaserede optællinger som en totaltælling af fugle i fourageringsområderne. Tællingerne udføres af et netværk af optællere på underartens kendte rastepladser. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt. 

Ved midvintertællingerne blev der talt henholdsvis 1.915 mørkbugede knortegæs i 2022 og 3.186 i 2023 - antal der ligger henholdsvis under og over gennemsnittet på 2.210 fugle for hele rapport-perioden 2018-2023 (Tabel 1).   

I maj 2022 optaltes 19.483 mørkbugede knortegæs, et antal der er ligger noget over de gennemsnitlige antal opgjort for de forudgående seks-års perioder (Tabel 1).  

I oktober 2022 optaltes 10.821 mørkbugede knortegæs (Figur 4) og i oktober 2023 17.358 fugle (Figur 5), hvilket er betydeligt flere end i oktober 2020, hvor der kun blev talt 8.050 fugle (Nielsen m.fl. 2023). 

Mørkbuget knortegås var ved optællingerne både ved midvinter 2022 og 2023 (Figur 1 og Figur 2), i maj 2022 (Figur 3) og i oktober 2022-2023 (Figur 4 og Figur 5) akkurat som i tidligere år, langt overvejende udbredt i landets sydlige dele, især Vadehavet, med enkelte spredte forekomster i Kattegat og Limfjorden.  

Ved alle fire tællinger udført i 2022-2023 blev de største antal registreret i Vadehavet (fordelt på flere fuglebeskyttelsesområder), hvor flest blev set forår og efterår (8.626 fugle i maj 2022 og 3.847 i oktober 2022). Udenfor Vadehavet er den største forekomst fra fuglebeskyttelsesområde nr. 71, Sydfynske Øhav (3.645 fugle i oktober 2023). 

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af mørkbugede knortegæs om vinteren er stærkt afhængigt af vinterens hårdhed, med lave antal i kolde vintre som fx 2010 og 2011 og højere antal i mildere vintre (Figur 6). Underarten forekommer dog  regelmæssigt i de samme områder, som de største antal ses i om foråret. Mørkbuget knortegås har i dag et udbredelsesmønster, der er meget lig det af Madsen m.fl. (1990) beskrevne for 1980'erne, og som fremgår af kortene her i rapporten. Dette er i modsætning til lysbuget knortegås, hvis udbredelse er markant forandret i Danmark i samme periode. 

Ved majtællingerne har antallene af mørkbugede knortegæs været varierende fra år til år, men er overordnet set stabile (Figur 6). Variationen i antal kan formentlig blandt andet skyldes, at der i løbet af maj er et stort gennemtræk af fugle, der gradvis flytter sig fra de sydlige dele af Vadehavet i Holland og Nedersaksen til de nordligere dele i Slesvig-Holsten og Danmark.  

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.