Canadagås findes naturligt i Nordamerika, og er ikke hjemmehørende i Danmark og det øvrige Europa. I dag findes imidlertid en større forvildet bestand over det meste af det europæiske kontinent, der anses som efterkommere af fangenskabsfugle, og fugle udsat med henblik på jagt, i bl.a. Storbritannien, Sverige og Norge, hvorfra arten har bredt sig til større dele af Nordeuropa (Tegelström & Sjöberg 1995, Fox m.fl. 2015). Arten optræder på enge og marker med græs, raps, roerester og lignende, samt lejlighedsvis ved kysten på ålegræs eller havgræs.

Canadagås yngler fåtalligt i Danmark, men fugle fra ynglebestande i Norge og Sverige er udbredte som vintergæster i Danmark, særligt i den nordøstlige del af Jylland, på Sjælland og Lolland-Falster. Et stigende antal af fugle på fældetræk observeres i Danmark sent på foråret og igen i sensommeren, når de trækker mellem ynglepladser syd for Danmark og fældepladser i Sverige. Da arten ikke er hjemmehørende i Danmark og det øvrige Europa, er den aktuelle bestandsstatus i Europa ikke opgjort af Wetlands International (2024). Da arten er invasiv, er den reelt uønsket i den danske natur, hvorfor trusler ikke er vurderet. Det årlige jagtudbytte i Danmark har de senest år været på omkring 3.000 fugle (Vildtudbyttestatistikken). 

Canadagås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar. Ved midvintertællingen i januar tælles arten på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark. Resultatet af optællingen afrapporteres til Wetlands International, og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af canadagås.

Canadagås optælles især ved målrettede, landbaserede totaloptællinger af traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser over hele landet. Disse dækker hovedsageligt engområder og agerjorde i indlandet, men ved midvintertællingerne indgår også fugle observeret ved totaltællinger foretaget fra fly. Som for de øvrige gåsearter gennemføres de landbaserede optællinger som en totaltælling af fugle, enten ved udflyvning fra sovepladser eller i fourageringsområderne. Tællingerne udføres af et netværk af optællere på artens kendte rastepladser, og datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.

Ved midvintertællingerne i 2022 og 2023 var antallet af optalte canadagæs hhv. 9.590 og 8.908 fugle (Figur 1, Figur 2), og i årene fra 2018 til 2023 har antallet af canadagæs i Danmark varieret mellem 20.049 (2018) og 8.908 (2023) fugle (Figur 3). De største forekomster er fundet i Vendsyssel og Himmerland samt den nordlige halvdel af Sjælland og på Lolland-Falster (Figur 1, Figur 2).

Udvikling i antal og udbredelse

Efter en markant vækst i antallet af canadagæs i perioden 1981-2003, hvor maksforekomsten i 2003 nåede knap 35.000 fugle, lå landstotalerne i perioden 2005-2018 nogenlunde stabilt omkring 18.000 fugle (Figur 3). Ved midvintertællingerne i årene 2022 og 2023 var antallet af overvintrende canadagæs faldet til i omegnen af 9.000 fugle (Figur 3). Hvad denne tilbagegang skyldes er uklar. En nærliggende forklaring kunne være, at færre trækker til Danmark fra Sverige for at overvintre, men også i nabolandet er bestanden af canadagås stagnerende, hvis ikke ligefrem faldende (Haas m.fl. 2023).

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.