Sortklire er en forholdsvis almindelig trækfugl i Danmark. Flest fugle ses i Danmark på artens efterårstræk med de største antal i juli/august. Langt de største antal registreres i Vadehavsregionen, specielt ved Saltvandssøen og Kammerslusens klæggrave. Arten yngler i Nordeuropa og overvintrer primært i Afrika syd for Sahara.

Den aktuelle flyway-bestand, der forekommer fra Europa til Vestafrika, er på 57.000-120.000 fugle med et 1 %-kriterium på 830 fugle, og bestanden vurderes at være i tilbagegang (Wetlands International 2024). 

Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark, dog er det flere gange registreret, at de store antal, der højvandsraster i Kammerslusens klæggrave, bliver forstyrret af menneskelig færdsel i juni, juli og august. Arten kan være truet af tab af habitat i overvintringsområdet (BirdLife International 2024), og ved Dollard-flodmundingen i Holland synes bestanden at være gået tilbage grundet en tilbagegang i et specifikt fødeemne (Prop m.fl. 2012).

Sortklire overvåges i NOVANA-programmet ved optællinger i juli. Overvågningen af sortklire blev gennemført første gang i 2023, og arten er således ny i NOVANA-programmet

Optællingerne er fokuseret på de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget som trækfugl. Dette er tilfældet for Vadehavet, hvor arten er på udpegningsgrundlaget for to fuglebeskyttelsesområder (F57 Vadehavet og F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen). Optællingerne under NOVANA er suppleret med et kvalitetssikret udtræk fra DOFbasen for at medtage eventuelle betydende forekomster i andre dele af landet. Her er der som udgangspunkt anvendt maksimumtal pr. lokalitet fra optællingsweekenden plus/minus syv dage.

Arten er udelukkende optalt ved totaltællinger foretaget fra landjorden.

Der blev i alt registreret 1.870 sortklirer på optællingen i juli 2023, heraf 1.595 fugle i Vadehavet (Figur 1). I Vadehavet blev fuglene primært registreret på vaden langs forlandet fra Låningsvejen, der forbinder Mandø med fastlandet, og til den dansk-tyske grænse. Langt flest blev registreret på Højer Vade (1.250), hvilket traditionelt også er det område i Danmark, som flest individer benytter i sensommeren. Uden for Vadehavet blev den største koncentration af fugle registreret på Amager med 59 fugle. 

Udvikling i antal og udbredelse

Optællingen i 2023 er første gang, arten er overvåget under NOVANA-programmet. Ifølge Laursen og Frikke (2013) registreredes i perioden 1980-2010 op til 150-600 sortklirer om efteråret, så de 1.685 sortklirer i Vadehavet i juli 2023 kunne tyde på, at arten er gået frem i den danske del af Vadehavet.

Den seneste opgørelse over udviklingen i bestandene af rastende fugle i det dansk-tysk-hollandske Vadehav indikerer, at antallet af sortklire har været faldende på både lang sigt (1987/88-2019/20) og kort sigt (2010/11-2019/20), dog med en tendens til stabilisering i antallet over de senere år (Kleefstra m.fl. 2022). Ifølge samme opgørelse har antallet i den danske del af Vadehavet været stabilt på både lang og kort sigt. I de analyser, der beskriver udviklingen i den danske del af Vadehavet og i de tre vadehavslande, inddrages oplysninger fra optællinger foretaget gennem hele året og ikke kun fra den periode, hvor artens forekomst i Danmark kulminerer.

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.