Islandsk ryle yngler i arktiske områder og forekommer i Danmark på træk, hvor arten opholder sig langs lavvandede kyster, ofte hvor der som følge af tidevand eller vind blotlægges vadeflader. Arten søger føde på sandede vadeflader, hvor den især tager små muslinger.

Islandsk ryle kan ses i hele landet i trækperioderne, men langt de største antal optræder i Vadehavet.

To underarter af islandsk ryle optræder i Danmark. Den ene underart, C. c. canutus, yngler i det centrale Sibirien og overvintrer i Vest- og Sydafrika. Den anden, C. c. islandica, yngler i højarktisk Canada og Grønland og overvintrer i Vesteuropa inklusive Vadehavet.

I Vadehavet er det i maj hovedsagelig den sibiriske underart (C. c. canutus), der er til stede, og næsten hele denne bestand raster i Vadehavet i slutningen af maj (Meltofte m.fl. 1994). Denne underart vurderes for perioden 2010-2014 at have en bestandsstørrelse på 250.000 individer, og bestanden vurderes at være i tilbagegang (Wetlands International 2024). Den grønlandske/canadiske bestand (C. c. islandica) vurderes for perioden 2013-2017 at have en bestandsstørrelse på 310.000-360.000 individer, og bestanden vurderes at være stabil (Wetlands International 2024).

Der er ikke kendskab til trusler mod arten herhjemme, men muslingefiskeri specielt i Holland har reduceret udbuddet af føde for arten og menes at have påvirket forekomsten af islandsk ryle i den hollandske del af Vadehavet (Ens m.fl. 2004, Kraan m.fl. 2009).  

Islandsk ryle overvåges i NOVANA-programmet hvert andet år ved optællinger i maj samt hvert tredje år ved de landsdækkende midvintertællinger. 

Arten blev i maj overvåget første gang i 2004 og er talt hvert andet år siden da. Overvågningen er fokuseret på de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget som trækfugl. Dette er tilfældet for Vadehavet, hvor arten er på udpegningsgrundlaget for fire fuglebeskyttelsesområder (F57 Vadehavet, F53 Fanø, F65 Rømø og F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen).

Optælling af islandsk ryle i Vadehavet sker de fleste år både ved optælling fra fly og fra land. Ved optællinger fra fly opsøges alle rastepladser ved højvande, og hele området tælles inden for få timer.

I perioden 2018-2023 er arten overvåget i 2018, 2020 og 2022.

Antallet af islandsk ryle opgøres desuden i forbindelse med de landsdækkende midvintertællinger, der i perioden har fundet sted i 2020 og 2023. Her er optællingerne under NOVANA suppleret med et kvalitetssikret udtræk fra DOFbasen for at medtage forekomster i andre dele af landet. Her er der som udgangspunkt anvendt maksimumtal pr. lokalitet fra optællingsweekenden plus/minus syv dage.

I maj 2022 blev der gennemført en optælling fra fly i Vadehavet 17. maj, hvor der blev talt i alt 28.896 islandske ryler. Ved en optælling fra land i dagene omkring 21. og 22. maj samme år blev der talt i alt 12.905 islandske ryler. De største antal ved optællingen fra fly blev registreret ved Læggen nordvest for Ribe, nord for Mandø, på Jordsand og i Saltvandssøen (Figur 1).

Ved optællingerne af islandsk ryle i Vadehavet i maj 2018 og 2020 blev der registreret væsentligt flere fugle end i 2022 (Tabel 1). Resultaterne fra disse optællinger er omtalt nærmere i tidligere NOVANA-rapporter.

Ved den landsdækkende midvintertælling i 2023 blev der registreret i alt 5.388 islandske ryler. Heraf blev 5.090 talt i Vadehavet, mens der kun var mindre flokke i resten af landet, særligt i Aalborg Bugt. Midvinterbestanden blev første gang forsøgt opgjort i 2020, hvor der blev registreret 6.478 islandske ryler.

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af islandske ryler optalt i Vadehavet i maj måned har været faldende i perioden 2004-2022, hvor arten har været overvåget under NOVANA-programmet. Frem til 2010 blev der oftest registreret over 100.000 fugle på tællingerne, mens gennemsnittet for alle tællingerne efter 2010 er på under 50.000 (Tabel 1). Antallet ved optællingen i 2022 fra både fly og land er blandt de laveste i perioden.

For fuldstændighedens skyld er der i Tabel 1 præsenteret resultater fra både optællinger udført fra fly og fra land, hvor disse er udført.

Den seneste opgørelse over udviklingen i bestandene af rastende fugle i det dansk-tysk-hollandske Vadehav indikerer, at antallet af islandske ryler er gået tilbage på lang sigt (1987/88-2019/20), men har været stabilt på kort sigt (2010/11-2019/20) (Kleefstra m.fl. 2022). Ifølge samme opgørelse er antallet i den danske del af Vadehavet gået frem på lang sigt, mens tendensen på kort sigt er usikker. I analyserne er der indgået optællinger fra hele året og ikke kun fra den periode, hvor artens forekomst i Danmark kulminerer.

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.