Pibeand er en almindelig og vidt udbredt trækgæst. Fuglene lever af plantemateriale, som de finder på lavt vand eller på strandenge. Arten forekommer også, omend i mindre antal, ved søer med bundplanter og omkransende ferske engarealer.

Pibeand findes i træktiden ved de fleste egnede lokaliteter. Vadehavet er Danmarks vigtigste rasteplads, men andre vigtige lokaliteter findes i Jylland ved de vestjyske fjorde, i Vejlerne og i Limfjorden. På Øerne var Ulvshale-Nyord den vigtigste rasteplads i 1990’erne og 2000’erne (Clausen m.fl. 2014), men forekomsterne dér har været lavere i de senere år, jf. NOVANA overvågningen.

Bestanden af overvintrende pibeænder i Nordvesteuropa er senest blevet opgjort til 1,3–1,6 mio. fugle, og har iflg. den seneste vurdering en stabil bestandsudvikling (Wetlands International 2024).  

Pibeand reagerer i lighed med knop- og pibesvane samt blishøne på situationer, hvor bundvegetationen forsvinder som følge af eutrofiering - og reduceres i antal som følge heraf. Det er dokumenteret fra Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Nibe-Gjøl Bredninger, Mariager Fjord og Egensedybet i Odense Fjord. Se uddybninger af denne problemstilling samt referencer under knopsvane og blishøne. Artens tilbagegang er dog som regel mindre udtalt end for de andre arter, bl.a. fordi pibeænderne kan skifte til at fouragere på ferske enge og strandenge både om dagen og natten.  

Alle svømmeænder i Danmark er jagtbare og følsomme overfor forstyrrelser forårsaget af jagt. Det var således denne gruppe af arter, der responderede mest entydigt på reservatforsøgene ved Nibe-Gjøl Bredninger og Ulvshale-Nyord (Madsen m.fl. 1995, Madsen 1998) og på etableringen af de mange nye reservater ("jagtfrie kerneområder") fra 1989 til 2000. Det samlede reservatnetværk har således bevirket, at langt højere antal af svømmeænder, herunder også pibeænder, forekommer i Danmark i dag end tilbage i 1970'erne og 1980'erne (Clausen m.fl. 2013).

Det årlige jagtudbytte de seneste seks jagtsæsoner 2018/19-2023/24 har i gennemsnit været på 45.998 fugle (Min.:39.604, Maks.: 58.945) (Vildtudbyttestatistikken). Der er betydelige år-til-år variationer, men ingen hverken opad- eller nedadgående tendens, så udbyttet må betragtes som stabilt. Da den rastende bestand af pibeænder i en længere årrække har været stigende, men jagtudbyttet stabilt, er den jagtlige udnyttelse af arten i Danmark blevet mere bæredygtig.

Pibeand er i perioden 2018-2023 overvåget på de to landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter i 2020 og 2023, samt på de årlige reducerede midvintertællinger. Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der også er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Alle tal fra midvintertællingernes indekslokaliteter indrapporteres til Wetlands International og benyttes til vurdering af udviklingen for artens flyway-bestand. 

Den primære optælling for pibeænder er en næsten landsdækkende optælling i første halvdel af oktober, som er udført årligt fra 2004-2016. I NOVANA-programmet 2017-2021 overvågedes arten hvert andet år i oktober (lige år), men i det nuværende program overvåges den igen årligt i oktober, og blev således talt i både 2022 og 2023. Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne bl.a. til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Optællingerne i oktober udføres ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter. Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større naturgenopretningsområder. Blandt disse benyttes 56 udvalgte områder, hvorfra der findes data helt tilbage til dele af 1980'erne og 1990'erne, til beregning af årlige bestandsindeks.  

Midvinteroptællingerne af pibeand udføres især fra land og ved totaltællinger foretaget fra fly. Mindre antal registreres også ved transekttællinger fra fly.  

I oktober optælles hovedparten af områderne fra land. Der foretages dog, hvis vejrlig og andre forhold tillader det, flytællinger i Vadehavet og det Sydfynske Øhav samt evt. ved Lolland og Læsø. Især Vadehavet og Saltholm kan ikke altid overvåges, da udførelse af tællingerne her fordrer meget ideelle vejrforhold.   

Til denne rapport er der suppleret med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke tælles årligt, for at beregne landstotaler for både midvinter 2020 og 2023 samt oktober 2022 og 2023. 

Der blev registreret 105.159 pibeænder på den landsdækkende optælling ved midvinter i 2020 (Figur 1) og 169.481 i 2023 (Figur 2). Det er henholdsvis den næsthøjeste og højeste forekomst registreret ved en midvintertælling fra 1968 til i dag (Tabel 1). Resultaterne afspejler både en generelt god dækning af lokaliteter, hvor arten forekommer, samt de milde vintre de to år. Arten kan om vinteren ses over det meste af landet, men dog med langt hovedparten i Vadehavet og i flere af landets større reservatområder som fx ved Ulvedybet og Nibe-Gjøl Bredninger, i det Sydfynske Øhav og Roskilde Fjord samt på Saltholm (Figur 1, Figur 2).    

Bestandsindekset for midvinter har været markant stigende de seneste år (Figur 3). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende moderat stigende i såvel den lange periode fra 1987-2023, som i den korte fra 2012-2023. 

Ved oktobertællingerne af svømmeænder blev der optalt 267.159 pibeænder i 2022 (Figur 4) og 270.593 i 2023 (Figur 5). Her skal det dog bemærkes, at Saltholm ikke kunne optælles i 2023 pga. oversvømmelser i forlængelse af stormfloden 20. oktober 2023, mens Læsø-området, der tælles fra fly, kun blev talt i 2022.

Arten forekom i de to efterår i størst antal i Vadehavet inkl. marskområderne (90.603 fugle talt fra land i 2022 og 75.679 i 2023). Udenfor Vadehavet var de største lokaliteter (antal > 10.000 fugle nævnt) i 2022 fuglebeskyttelsesområderne nr. 110 Saltholm (25.790), nr. 105 Roskilde Fjord (12,755) samt nr. 89 Præstø Fjord og Ulvshale-Nyord (11.855). Endvidere taltes 10.000 ved Ølsemagle Revle (Figur 4). I 2023 var det fuglebeskyttelsesområderne nr. 89 Præstø Fjord og Ulvshale-Nyord (21.855), nr. 1 Ulvedybet og Nibe-Gjøl Bredninger (17.620), nr. 71 Sydfynske Øhav (11.405), nr. 85 Smålandshavet nord for Lolland (11.005), nr. 83 Hyllekrog-Rødsand (10.646) samt nr. 43 Ringkøbing Fjord (10.388) (Figur 5). 

Bestandsindekset baseret på oktobertællingerne fra 56 lokaliteter med regelmæssige tællinger tilbage til 1980 har været jævnt stigende (Figur 6). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende moderat stigende i såvel den lange periode fra 1987-2023, som den korte fra 2012-2023 (Figur 6).  

Udvikling i antal og udbredelse

Det samlede antal af pibeænder optalt ved de seneste oktobertællinger fra 2020, 2022 og 2023, hvor der samtidigt er suppleret med data fra DOFbasen for at opnå landsdækkende antal, ligger alle i intervallet ca. 270.000-284.000 fugle, på trods af betydelig variation mellem hvilke lokaliteter, der er optalt flest i udenfor Vadehavet, der er landets vigtigste lokalitet for arten.  

Før 2020 blev der kun opgjort antal fra omkring 120 lokaliteter, hvorfor tidligere års totaler ikke direkte kan sammenlignes med de seneste, men indeksberegningerne baseret på 60 områder indeholder alle de "store" lokaliteter, der alle er fuglebeskyttelsesområder, og næsten alle reservater udenfor Natura 2000-områderne, hvorfor indekset uden tvivl beskriver en reel udvikling med en stadigt stigende bestand af pibeænder om efteråret.

Antallet af overvintrende pibeænder er stærkt afhængigt af vinterens hårdhed, med lavere antal i kolde vintre og højere i mildere vintre. Udviklingen for midvinterbestanden viser samme udvikling som om efteråret, med generelt stigende bestande - givetvis på grund af de stadigt hyppigere milde vintre. Det har bevirket at en stigende andel af bestanden overvintrer her i landet. 

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.