Sortand er en talrig gæst i danske havområder fra sensommeren, hvor fuglene fælder svingfjer, igennem efterår og vinter til afrejsen mod ynglepladserne om foråret. Arten forekommer i lavvandede områder til havs, hvor de kan træffes i høje tætheder.  

Sortand yngler fåtalligt i Island, Irland og Storbritannien og mere talrigt i Skandinavien og østover i det nordlige Rusland. Arten er ikke en dansk ynglefugl, men forekommer talrigt i danske farvande det meste af året, både overvintrende og fældende fugle. De største antal registreres i den sydlige del af Nordsøen, i Aalborg Bugt og i Sejerø Bugten.

Bestandsestimatet for den Nordvesteuropæiske bestand af sortand er 687.000-815.000 fugle (Wetlands International 2024), hvilket er et fald fra 1.6 mio. fugle i 1995. Artens 1% kriterie er på 7.500 fugle. Det faktiske antal fugle i bestanden kan dog være højere end det nuværende estimat, da artens primære overvintringsområde ikke er optalt på en koordineret måde, og landstotaler fra de enkelte lande indikerer højere antal. Der blev i efterårssæsonen 2019 registreret 923.981 trækkende fugle ved Kap Põõsaspea i Estland (Ellermaa & Lindén 2020), og da arten også kan trække om natten, må det formodes, at flyway-bestanden er større end det nuværende bestandsestimat. Bestandsestimatet fra den seneste Artikel 12-afrapportering fra EU-landene tyder også på en højere bestand.

I vinteren 2016 blev hovedparten af Østersøen dækket på en sammenlignelig måde, og en modellering af data herfra vil bidrage til et nyt estimat for antal og fordeling for arten. Der er planer om at gennemføre lignende, koordinerede optællinger i sydlige Nordsø.      

Sortand er udsat for en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten er jagtbar, om end ikke noget vigtigt bytte for danske jægere. I perioden 2012-2023 har det årlige jagtudbytte været mellem 2.461-8.355 fugle med en faldende tendens, specielt siden 2020 (Vildtudbyttestatistikken). Arten omkommer i nogen udstrækning som bifangst i fiskeredskaber (Degel m.fl. 2010). Undersøgelser af fordeling og totale antal af sortænder i området omkring Horns Rev 2 vindmølleparken før og efter opførelsen viste, at antallet af sortænder var signifikant lavere i og omkring vindmølleparken efter opførelsen, med reducerede tætheder ud til en afstand af 5 km fra mølleparken (Petersen m.fl. 2014). Undersøgelser af effekten af forstyrrelser fra skibstrafik og rekreativ bådsejlads i Sejerøbugten på fordelingen af fældende sortænder viste en negativ sammenhæng mellem tætheden af sortænder og mængden af menneskelig forstyrrelse (Petersen m.fl. 2017). Renere vand omkring Danmark kan have ført til reduktion i fødemængden, samtidig med at varmere klima kan have ført til reduktion i fødekvaliteten. Arten er i øvrigt sårbar over for olieforureninger.  

Sortand er i perioden 2018-2023 overvåget på de to landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter i 2020 og 2023. Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Arten overvåges desuden på de landsdækkende optællinger af fældefugle, hvor undersøgelsesområdet for den seneste optælling i 2018 kan ses i metodeafsnittet om fældefugletællinger. 

På optællingen af lommer i Aalborg Bugt i april 2022 blev sortand også dækket.   

Optællingerne udføres som transekt- og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land.

På den landsdækkende midvintertælling i 2020 blev der i alt registreret 92.624 sortænder, hvoraf de ca. 29.200 (15.200 langs lokaliteter ved den jyske vestkyst) blev optalt i områder dækket af totaltællinger fra enten land eller fly. I området dækket af transekter blev der optalt 63.450 fugle resulterende i et totalt estimat for det område på 191.558 fugle (nedre og øvre konfidensgrænser 144.514 - 253.918). Et samlet estimat for den landsdækkende tælling er således 220.758, hvoraf de 205.558 var i de indre danske farvande (Tabel 1). Den egentlige total fra Sydlige Nordsø er formentlig meget højere end det registrerede antal fra land (14.942). Flest fugle registreredes i Aalborg Bugt, men også betragtelige antal i Sejerø Bugten og Isefjorden. Sydlige Nordsø blev ikke dækket af flytællinger i 2020, men området er normalt meget vigtigt for arten, hvilket det baseret på de høje antal optalt i området fra land formentlig også var i 2020 (Figur 1). Sydlige Nordsø blev desværre ikke dækket tællingen i 2020.

Der blev i alt registreret 87.880 sortænder på den landsdækkende midvintertælling i 2023. Heraf blev de 2.213 registreret på totaltællinger fra enten fly eller land. Dette tal er noget lavere end på den tilsvarende tælling i 2020, hvilket skyldes at sydlige Nordsø blev dækket af transekter i 2023 og ligeså blev Isefjord, hvorfor der fra disse to områder ikke indgår totaloptællinger. I området dækket af transekter blev der optalt fugle resulterende i et totalt estimat for det område på 237.246 fugle (nedre og øvre konfidensgrænser 180.128 - 312.477). Et samlet estimat for den landsdækkende tælling er således 239.459 (Tabel 1). Fordelingen af fugle på tællingen i 2023  (Figur 2). 

På optællingen af lommer i Aalborg Bugt i april måned 2022 blev der også registreret en del sortænder med en total på 6.360 fugle. Optællingen blev gennemført som en transekttælling, og det totale antal sortænder blev estimeret til i alt 16.454 fugle (nedre og øvre konfidensgrænser 9.265 - 29.221).

Der blev i alt registreret 93.540 sortænder på den landsdækkende fældefugletælling i 2018. Antallet er meget højere end det registrerede antal i 2006 og 2012 (Tabel 2). Langt hovedparten (99 %) af de registrerede fugle blev registreret i de tre traditionelt vigtigste fældeområder for arten i Danmark; Aalborg Bugt (74 %), Sydlige Nordsø (23,4 %) og Sejerøbugten (1,5 %). Der blev ikke observeret fugle omkring Als, hvilket var tilfældet i 2012. Det høje antal registreret i Aalborg Bugt skal ses i den kontekst, at lokaliteten blev dækket på to flytællinger primo september, hvor tiltrækket af fugle fra øst er i gang, hvorfor det ikke kan sammenlignes med antallet registreret i 2012. I sydlige Nordsø lå fuglene i tætte flokke forholdsvist kystnært og det drejede sig i høj grad om fugle i aktiv fældning og en stor del af fuglene dykkede, hvorfor det registrerede antal her er et minimum. I alle de tre primære forekomstområder blev der observeret fugle i aktiv fældning, men også fugle der kunne flyve (især i Aalborg Bugt). 

Udvikling i antal og udbredelse

På midvintertællingerne i 2020 og 2023 blev der estimeret totaler på henholdsvis 220.800 sortænder og XX sortænder. I begge år blev hovedparten registreret i de Indre danske farvande. Ved den landsdækkende midvintertælling i 2008 blev der modelleret en total på 400.000 fra de indre danske farvande, og det tyder således på, at bestanden siden da er gået tilbage her. Sydlige Nordsø blev ikke dækket fra fly i 2020, men optællingen i 2023 vist at området stadig huser betragtelige forekomster af arten. 

Resultatet for apriltællingen i Aalborg Bugt er her fremhævet, da tællingen blev gennemført under gode observationsbetingelser og fordi tallet er det første april-estimat for arten fra området indsamlet i NOVANA-programmet. Arten er desuden på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne 2 (Aalborg Bugt, nordlige del), 15 (Randers og Mariager Fjorde og Aalborg Bugt, sydlige del) og 127 (Nordvestlige Kattegat).

Tællingen af fældende vandfugle i 2018 var den tredje optælling primært udført efter linjetransektmetoden (tidligere i 2006 og 2012). Data fra 2018 er ikke modelleret, hvorfor det afrapporterede antal ikke er det totale antal fugle, men det registrerede antal. Fugle registreret efter linje-transekt metoden registrerer kun et udsnit af de totale antal. Det er svært at sammenligne antal mellem år og tællinger da optællingstidspunktet varierer. Det registrerede antal i 2018 var dog meget højere end på de to tidligere tællinger i 2006 og 2012. Fordelingen af sortænderne på tællingen i 2018 adskilte sig dog ikke fra tidligere tællinger. Sortandens træk begynder allerede i juli, og observationer fra træksteder i Danmark tyder også på stigende antal i sensommeren (www.dofbasen.dk). Træktællinger ved Kap Põõsaspea i Estland, hvor en stor del af flyway’en passerer, viser, at der ultimo juli allerede er trukket næsten 500.000 fugle, hvilket svarer til mere end halvdelen af fuglene registreret på en hel sæson (Estonian Ornithological Society 2019). Det må således også formodes, at antallene i de danske farvande stiger i løbet af sensommeren, og at det sene tidspunkt for tællingen i artens kerneområde (Aalborg Bugt) til dels har bidraget til den høje total fra tællingen i 2018. På en optælling af fældende havdykænder i Aalborg Bugt medio august 2023 blev der registreret hele 214.000 sortænder, hvilket er et meget højt antal, hvortil det endda skal bemærkes at data fra tællingen på nuværende tidspunkt ikke er modelleret og at det endelige antal formentlig er noget højere. Forholdene på optællingsdagen var noget nær perfekte og fuglene kunne ses på lang afstand inden de dykkede (Nielsen m.fl. 2024). En del af variationen i antal af fældende sortænder mellem år skyldes nok også artens   

Det er svært at sammenligne resultaterne fra de landsdækkende tællinger fra før 2004 med de nutidige, fordi størstedelen af fuglene i dag tælles ved brug af linjetransektmetoden, hvor man førhen benyttede totaltællinger af områder, hvor sortænder og andre havdykænder forventedes at forekomme. Endvidere blev der ved tællingerne før 2004 ikke foretaget offshore tællinger i Nordsøen. Antallet af fugle der overvintrer i Danmark synes at være gået tilbage, hvis man ser på udviklingen over de seneste landsdækkende midvintertællinger, men der er også sket en ændring i artens geografiske fordeling. 

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.