Grågås fouragerer i Danmark på marker og enge, og raster på vandfladen i søer og fjorde. I Østdanmark og i Vejlerne forekommer betydelige fældeforekomster i forsommeren. Føden udgøres hovedsageligt af græs og urter, samt spildkorn på høstede marker.

Grågås yngler i Nordeuropa ved søer og moser med fourageringsområder i form af enge og marker, og i stigende grad også på øer og holme i salt- og brakvand. Arten overvintrede tidligere i Sydspanien, men er siden 1990erne i tiltagende omfang begyndt at overvintre i Nordvesteuropa og herunder også i Danmark (Bønløkke m.fl. 2006, Ramo m.fl. 2015). Arten er udbredt som trækfugl over hele landet, og fugle fra Norge trækker hovedsageligt igennem Jylland, mens fugle fra Sverige hovedsageligt trækker igennem Østdanmark (Clausen m.fl. 2023). Fugle fra Tyskland og Polen kan i sommermånederne foretage fældetræk til Danmark, ligesom danske fugle kan foretage fældetræk til Sverige.

Den samlede bestandsstørrelse hos grågæs er for nuværende usikker, men estimeres til at ligge i omegnen af 800.000 - 1.100.000 fugle (Fox & Leafloor 2018, Jensen m.fl. 2022). Arten forvaltes internationalt i to "forvaltningsenheder": Forvaltningsenhed 1 omfatter fugle, der yngler i Norge, Sverige, Danmark og Finland, og som om vinteren trækker sydpå til Vest- og Sydeuropa. Forvaltningsenhed 2 omfatter stationære fugle i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig (Nagy m.fl. 2021).

Alle jagtbare arter af gæs vurderes at være følsomme over for forstyrrelser fra jagt, hvilket understøttes af, at der tidligere er blevet observeret en tydelig respons på gæssenes antal og fordeling ved etablering af jagtfrie områder. Denne problemstilling er i dag i vidt omfang tilgodeset gennem det landsdækkende netværk af reservater, som bl.a. er udlagt for at tilgodese grågæssene (Clausen m.fl. 2013, 2014). 

Grågås er genstand for en stor jagtlig udnyttelse i Danmark, men det årlige udbytte er stagneret i lighed med tællingerne de senere år, og ligger nu på omkring 50.000 fugle årligt. Herudover synes der ikke at være konkrete trusler for bestanden.

Grågås overvåges årligt gennem landsdækkende midvintertællinger i midten af januar, og hvert andet år ved optællinger i sensommeren (tidligere september, men fra 2023 i august). Sensommer-tællingen var tidligere årlig, men er siden revisionen af overvågningsprogrammet i 2017 kun gennemført hvert andet år. Flytningen af tællingen fra september til august er begrundet med et behov fra EGMP-arbejdet med forvaltningen af grågåsbestanden, hvor der er et ønske om at opgøre de lokale ynglebestande samtidigt. Et pilotprojekt med en augusttælling blev udført af DCE for Miljøstyrelsen i sommeren 2022. Her viste det sig, at antallet af gæs i august var sammenligneligt med de tal, der opgøres i september (Jensen m.fl. 2022) - hvilket også fænologikurver for artens forekomst i Danmark viser (Christensen m.fl. 2022). Da en landsdækkende tælling af grågæs ville kunne udføres sammen med tællinger af skestork og relevante arter af vadefugle, besluttedes det at flytte tællingen fra september til august i det nuværende NOVANA-program.   

Ved midvintertællingen i januar tælles grågås på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark, ved målrettede landbaserede totaloptællinger af engområder og agerjorde i indlandet, eller som totaltællinger af fugle ved ind- og udflyvning fra traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser. Ved midvintertællingerne indgår også fugle observeret ved totaltællinger foretaget fra fly. Optællingen af grågæs i september er en international tælling, som har været gennemført i Europa og Nordafrika i den midterste weekend i september siden midten af 1980’erne. Begge optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af grågås. 

Som for de øvrige gåsearter, gennemføres de landbaserede optællinger af et netværk af optællere på kendte og potentielle rastepladser for arten. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra mindre lokaliteter, eller lokaliteter der ikke benyttes årligt.

I forbindelse med fældefugletællingen i sommeren 2018 blev grågås også optalt. Udførelsestidspunktet for fældefugletællingen, der har fokus på knopsvaner og dykænder, er dog ikke sammenfaldende med grågæssenes fældning, der sker i juni-primo juli.

Ved midvintertællingerne i 2022 og 2023 var antallet af optalte grågæs hhv. 103.000 og 100.155 fugle (Figur 1, Figur 2), og januar-tallet har i perioden fra 2018 til 2023 varieret mellem 80.523 (2018) og 103.000 (2022) fugle (Figur 5). Grågæssene optræder med store forekomster over hele landet, men med de største vinterantal i det sydøstlige Danmark (Figur 1, Figur 2).

Ved sensommertællingen i 2023 registreredes 165.633 individer (Figur 3), og denne tælling har i perioden fra 2018 til 2023 varieret mellem 140.269 (2019) og 165.633 (2023) fugle (Figur 5). Ligesom for midvintertællingen er arten i august-september udbredt over hele landet og mest talrig mod sydøst, men en relativt større andel optræder ved Limfjorden og langs den jyske vestkyst (Figur 3). Dette skyldes formentlig delvist, at norske fugle på dette tidspunkt trækker igennem netop denne del af landet, mens de svenske fugle, der overvintrer i Sydøstdanmark, først ankommer senere (Clausen m.fl. 2023).

Ved fældefugletællingen i juli-august 2018, som for grågæssenes vedkommende ligger efter selve fældningstidspunktet, var antallet af grågæs i Danmark 111.337. Den geografiske udbredelse var overordnet meget lig billedet ved midvinter (Figur 4).

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af grågæs optalt ved tællingerne i januar og august/september har begge været stigende siden 1980 (Figur 5, Tabel 1), og afspejler delvist en voksende flyway-bestand og delvist at en øget andel af bestanden overvintrer her til lands (Wetlands International 2022, Clausen m.fl. 2023). Blandt de danske ynglefugle, som tidligere alle trak til overvintringskvarterer i det sydlige Spanien, er det således nu mere end halvdelen, som overvintrer i Danmark (Clausen m.fl. 2023). Stigningerne i antal er imidlertid stagneret i de sidste 10 år, hvor trenden i landstotalerne er mere eller mindre stabil. Grågås optræder som trækfugl over hele landet, og i takt med at flere individer overvintrer her i landet, er også flere rasteområder taget i brug.

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.