Knarand er tilknyttet mere ferske områder end flere af de andre svømmeænder og ses derfor især ved søer eller meget brakke vådområder, hvor den fouragerer på bundvegetation og smådyr i tilknytning til planterne.

Knarand findes i træktiden efterhånden udbredt i hele landet, oftest som enkelte par eller småflokke i større koncentrationer af andre svømmeænder, men enkelte lokaliteter har regelmæssige forekomster af mere end 100 fugle, fx Vejlerne og Maribosøerne.

Bestanden af overvintrende knarænder i Nordvesteuropa er senest blevet opgjort til 140.000 fugle, med en stigende bestandsudvikling (Wetlands International 2024).    

Knarand er en udpræget herbivor, som i lighed med svaner, pibeand og blishøne må forventes at gå tilbage i antal de steder, hvor bundvegetationen forsvinder som følge af eutrofiering. Der er dog ikke evidens for dette fra Danmark, tværtimod har vi det 'gode eksempel' på en art, som er gået frem i antal pga. restaurering, forbedret vandkvalitet og øget udbredelse af bundplanter i Maribosøerne (Clausen m.fl. 2014).   

Alle svømmeænder i Danmark er jagtbare og følsomme overfor forstyrrelser forårsaget af jagt. Knarand har dog kun i mindre omfang udvist en respons på antal og fordeling i forlængelse af etableringen af de mange nye reservater i 1990'erne, givetvis fordi arten er meget mere tilknyttet ferskvand, og det kun er ganske få søer, som er omfattet af reservatnetværket (Clausen m.fl. 2013, 2014).

Knarand var fredet indtil 1994. Siden da har arten været jagtbar og det årlige jagtudbytte i de seneste seks jagtsæsoner 2018/19-2023/24 har i gennemsnit været 2.447 fugle (Min.: 2.136, Maks.: 2.894) (Vildtudbyttestatistikken). Der er betydelige år-til-år variationer, men overordnet set er udbyttet steget (Madsen m.fl. 2021, opdateret). Dette afspejler givetvis artens markante bestandsstigning i Nordvesteuropa, herunder også i Danmark. Det er ikke her vurderet om stigningen i rastefuglebestanden eller i jagtudbyttet de senere år er størst.  

Knarand er i perioden 2018-2023 overvåget på de to landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter i 2020 og 2023, samt på de årlige reducerede midvintertællinger. Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der også er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Alle tal fra midvintertællingernes indekslokaliteter indrapporteres til Wetlands International og benyttes til vurdering af udviklingen for artens flyway-bestand. 

I NOVANA-programmet 2022 og 2023 overvågedes arten i oktober. Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne bl.a. til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Knarand blev i NOVANA-programmet 2017-2021 primært optalt og afrapporteret med baggrund i tællinger udført i september, men arten er desuagtet blevet optalt af observatørerne, når de alligevel var ude for at tælle pibe-, krik- og spidsænder i forbindelse med tællingerne i oktober. Derfor foreligger der systematiske tællinger fra 2008-2016, 2018 og 2020 forud for ovennævnte to tællinger. Tællingerne i oktober udføres ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter. Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større naturgenopretningsområder. Blandt disse benyttes 59 udvalgte områder, hvorfra der findes data helt tilbage til dele af 1980'erne og 1990'erne, til beregning af årlige bestandsindeks.  

Da knarand i særlig grad er tilknyttet ferske vådområder tælles arten hovedsageligt fra land, både i forbindelse med midvinter-, september- og oktobertællingerne, men mindre antal registreres også ved totaltællinger foretaget fra fly.

Til denne rapport er der suppleret med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke tælles årligt, for at beregne landstotaler for både midvinter 2020 og 2023 samt oktober 2022 og 2023. 

Der blev registreret henholdsvis 3.812 og 3.372 knarænder på de landsdækkende midvinteroptællinger i 2020 og 2023 (Figur 1, Figur 2), hvilket er de i særklasse højeste antal på denne årstid (Tabel 1).

Arten har førhen været så fåtallig om vinteren, at der ikke er foretaget indeksberegninger ud fra de årlige reducerede midvintertællinger, men til denne rapport er det blevet gjort. Indekset for midvinter har været markant stigende de seneste år (Figur 3). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende stærkt stigende i såvel den lange periode fra 1987-2023, som den korte fra 2012-2023. 

Ved oktobertællingerne i 2022 og 2023 blev der talt henholdsvis 7.428 og 6.543 knarænder (Figur 4, Figur 5), betydeligt flere end i 2020, hvor bestanden blev opgjort til 4.948 fugle (jf NOVANA-rapporten om fugle 2020-2021, Nielsen m.fl. 2023). 

Knarand forekom med antal > 400 i henholdsvis tre og to fuglebeskyttelsesområder de to år. I 2022 var det fuglebeskyttelsesområderne nr. 74 Brændegård Sø og Nørresø (1.054 fugle), nr. 13 Østlige Vejler (991) og nr. 87 Maribosøerne (843)(Figur 4). I 2023 var det igen nr. 74 Brændegård Sø og Nørresø (1.375 fugle) samt nr. 87 Maribosøerne (631) (Figur 5).

Bestandsindekset baseret på oktobertællingerne fra 59 lokaliteter med regelmæssige tællinger tilbage til 1980 har været jævnt stigende (Figur 6). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende stærkt stigende i den lange periode fra 1987-2023, men moderat stigende i den korte periode fra 2012-2023. 

Udvikling i antal og udbredelse

De samlede antal af knarænder optalt både i vintrene 2020 og 2023 samt i oktober 2022 og 2023 er de højeste antal registreret i Danmark i NOVANA-programperioden og formentlig nogensinde. Arten har, fra at være en meget sjælden art i 1970'erne, udviklet sig til at være almindelig udbredt i ferske vådområder i hele landet.  

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.