Skeand lever især af smådyr, som den finder i plantevegetation på lavt vand. Den er mere tilknyttet ferskvand og forekommer, i lighed med knarand, sjældnere i brakvandsområder end de andre danske svømmeandearter.

Skeand er en lokalt almindelig trækgæst, som findes i træktiden i større antal på nogle få egnede lokaliteter, men ellers ses i små antal blandt flokke af de mere talrige svømmeænder overalt i landet. Maribosøerne og Ulvshale-Nyord har været Danmarks i særklasse vigtigste rastepladser i en længere periode (Clausen m.fl. 2014), men antallene her synes vigende. Andre lokaliteter med regelmæssige forekomster af hundredtallige flokke findes flere steder på Øerne og i Jylland, hvor de vigtigste områder findes i Vejlerne, Margrethekog samt i de senere år Skjern Enge (Clausen m.fl. 2014, Bregnballe m.fl. 2014).

Bestanden af overvintrende skeænder i Nordvest- og Centraleuropa er senest blevet opgjort til 70.000-80.000 fugle, med en stigende bestandsudvikling (Wetlands International 2024). 

Skeand reagerer i lighed med knop- og pibesvane samt blishøne på situationer, hvor bundvegetationen forsvinder som følge af eutrofiering - og reduceres i antal som følge heraf. Det er dokumenteret fra Ringkøbing Fjord (Meltofte & Clausen 2011). Da arten ikke lever af bundplanter skyldes tilbagegangen snarere at de invertebrater, den filtrerer i vandet, reduceres i antal og tilgængelighed, hvis planterne forsvinder.

Alle svømmeænder i Danmark er jagtbare og følsomme overfor forstyrrelser forårsaget af jagt. Det var således denne gruppe af arter, der responderede mest entydigt på reservatforsøgene ved Nibe-Gjøl Bredninger og Ulvshale-Nyord (Madsen m.fl. 1995, Madsen 1998). Skeand er dog kun gået frem i betydende antal på få lokaliteter, som fx Ulvshale-Nyord, på Saltholm og ved Maribosøerne, hvor det i sidstnævnte tilfælde dog lige så vel kan være en positiv respons på forbedret vandkvalitet (Clausen m.fl. 2013, 2014).  

Det årlige jagtudbytte de seneste seks jagtsæsoner 2018/19-2023/24 har i gennemsnit været 1.886 fugle (Min.: 1.679, Maks.: 1.991) (Vildtudbyttestatistikken). Der er nogle år-til-år variationer, men det årlige udbytte har overordnet set været stabilt siden 1995 (Madsen m.fl. 2021, opdateret). Set i et længere perspektiv var udbyttet jf. vildtudbyttestastikken dog faldende fra 1970'erne til i dag. Da den rastende bestand af skeænder siden 1980'erne har været stigende, og jagtudbyttet stabilt eller endog faldende, er den jagtlige udnyttelse af arten i Danmark blevet mere bæredygtig.

Skeand er i perioden 2018-2023 overvåget på de to landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter i 2020 og 2023, samt på de årlige reducerede midvintertællinger. Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der også er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Alle tal fra midvintertællingernes indekslokaliteter indrapporteres til Wetlands International og benyttes til vurdering af udviklingen for artens flyway-bestand. 

I NOVANA-programmet 2022 og 2023 overvågedes arten i oktober. Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne bl.a. til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Skeand blev i NOVANA-programmet 2017-2021 primært optalt og afrapporteret med baggrund i tællinger udført i september, men arten er desuagtet blevet optalt af observatørerne, når de alligevel var ude for at tælle pibe-, krik- og spidsænder i forbindelse med tællingerne i oktober. Derfor foreligger der systematiske tællinger fra 2008-2016, 2018 og 2020 forud for ovennævnte to tællinger. Tællingerne i oktober udføres ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter. Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større naturgenopretningsområder. Blandt disse benyttes 59 udvalgte områder, hvorfra der findes data helt tilbage til dele af 1980'erne og 1990'erne, til beregning af årlige bestandsindeks.  

Da skeand i særlig grad er tilknyttet ferske vådområder tælles arten hovedsageligt fra land, både i forbindelse med midvinter-, september- og oktobertællingerne, men mindre antal registreres også ved totaltællinger foretaget fra fly.

Til denne rapport er der suppleret med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke tælles årligt, for at beregne landstotaler for både midvinter 2020 og 2023 samt oktober 2022 og 2023. 

Der blev registreret 616 skeænder på den landsdækkende midvinteroptælling i 2020 (Figur 1) og 308 i 2023, som henholdsvis er de hidtil højeste og næsthøjeste antal registeret på en vintertælling (Tabel 1).  

Til denne rapport er der for første gang beregnet indeks for den overvintrende bestand. Indekset for midvinter har været markant stigende de seneste år (Figur 3). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende stærkt stigende i såvel den lange periode fra 1987-2023, som den korte fra 2012-2023. 

Ved oktobertællingerne i 2022 og 2023 blev der talt henholdsvis 8.137 og 7.831 fugle (Figur 4, Figur 5). Skeand forekom ved de to tællinger med antal > 400 i fem fuglebeskyttelsesområder begge år. I 2022 var det fuglebeskyttelsesområderne nr. 105 Roskilde Fjord (1.061 fugle), nr. 89 Præstø Fjord og Ulvshale-Nyord (1.014), nr. 111 Syd- og Vestamager (737), nr. 74 Brændegård Sø og Nørresø (521) samt nr. 57 Vadehavet (494) (Figur 4). I 2023 var det fuglebeskyttelsesområderne nr. 111 Syd- og Vestamager (1.148), nr. 13 Østlige Vejler (1.083), nr. 57 Vadehavet (636), nr. 78 Arreskov Sø (505) samt nr. 7 Lille Vildmose (460). 

Bestandsindekset baseret på oktobertællingerne fra 59 lokaliteter med regelmæssige tællinger tilbage til 1980 har været jævnt stigende (Figur 6). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende moderat stigende i den lange periode fra 1987-2023, men stabil i den korte periode fra 2012-2023. 

Udvikling i antal og udbredelse

Det samlede antal af skeænder optalt har ved de seneste opgjorte tællinger, uanset om det er tællinger fra september eller oktober, været på omkring 8.000 fugle når der var flest. Den samlede efterårsbestand har været stigende, men synes at være stagneret i de seneste år. 

Arten er den mest fåtallige svømmeand om vinteren, men er som de øvrige arter stigende i antal - givetvis på grund af de stadigt hyppigere forekomster af milde vintre. I hårde vintre er arten næsten helt fraværende fra landet. 

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.